Kan de redde Postnord? Så vildt er kongehusets postregnskab

Kongehuset elsker at slikke sig selv: Der bliver i den grad smidt penge i frimærker og telefonopkald i kongehuset, hvor udgifterne til de to poster er steget

Porto? Skriv det på regningen! Foto: Stine Tidsvilde/Polfoto
Porto? Skriv det på regningen! Foto: Stine Tidsvilde/Polfoto

I et moderne, teknologisk samfund, er der næsten ikke noget mere chokerende end at modtage et brev, der ikke er en regning. Et vaskeægte brev i konvolut og med hele svineriet..

Og hvis du ikke tror på, at brevet er døende, så kan du jo bare spørge Postnord, der desperat forsøger at holde liv i forretningen. Blandt andet ved at hæve prisen for porto til et niveau, hvor selv den mest dedikerede brevsender må begynde at overveje, om det der e-mail kan være en mulighed..

Et frimærke som det så ud i 1990. Foto: All Over Press
Et frimærke som det så ud i 1990. Foto: All Over Press

Alligevel holder Postnord - der ejer Post Danmark - hovedet over vand, og der er i hvert fald en institution, der gør deres indsats: Kongehuset!

Det viser det seneste regnskab inde fra de royale gemakker. For hvis du synes, det er efterhånden er blevet en smule dyrt at sende et brev, så er det altså ikke et problem de kender til inde på Amalienborg..

Stor stigning
Under posten 'Telefon og porto' ser vi, at der er blevet brugt imponerende 1.174.545 kroner i 2016. Det skal dog retfærdigvis siger, at det altså ikke er Hendes Majestæt, Kong Henrik og prinsesse Benedikte, der alene sidder og slikker frimærker, mens de lystigt ringer rundt, da der er tale om hele hoffets administrationsomomkostninger.

Tallet er dog sandsynligvis i den høje ende sammenlignet med, hvor mange penge danskerne i gennemsnit bruger på porto og telefon..

Der er godt gang i udgifterne i kongehusets administration. Foto: Screenshot fra Kongehuset.dk
Der er godt gang i udgifterne i kongehusets administration. Foto: Screenshot fra Kongehuset.dk

Som vi kan se, bliver der altså også brugt en god slat penge mere, end tilfældet var i 2015. Her var udgiften til telefon og porto på rundt regnet 855.000 kroner. Der er altså blevet banket godt og vel 320.000 kroner mere afsted på den front i 2016.

Lidt mere beskedent ser det ud for kronprins Frederik og hustru, der holder sig nede på 82.062 kroner i 2016. Det er dog stadig en stigning fra de 75.000 kroner året før. Måske kronprinsen skal have givet sine forældre et kursus i, hvordan de lettere og billigere kan nå ud til folk..

Frederik og Mary er lidt dygtigere til at holde udgifterne nede på telefon og porto. Foto: Screenshot fra Kongehuset.dk
Frederik og Mary er lidt dygtigere til at holde udgifterne nede på telefon og porto. Foto: Screenshot fra Kongehuset.dk

Der er åbenbart knap så mange at skrive til for Frederik og Mary..Foto: Jonas Olufson
Der er åbenbart knap så mange at skrive til for Frederik og Mary..Foto: Jonas Olufson

Du kan læse meget mere om, hvordan kongehuset bruger pengene lige her.

 

85 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!