Kong Henrik: Derfor blev jeg væk fra dronningens fødselsdag

Kong Henrik fortæller nu med egne ord, hvad der holdt ham væk fra balkonen, da dronningen fyldte 75 år i foråret

Kong Henrik kunne ikke deltage i dronningens 75 års fødselsdag, men bare ti timer efter festen var slut, rejste han til Venedig. (Foto: Jens Dresling)
Kong Henrik kunne ikke deltage i dronningens 75 års fødselsdag, men bare ti timer efter festen var slut, rejste han til Venedig. (Foto: Jens Dresling)

Kong Henrik overraskede alle, da han sygemeldte sig i forbindelse med fejringen af dronning Margrethes 75 års fødselsdag i april måned.

Hoffet har netop bekræftet, at prins Henrik er for syg til at deltage i dronningens fødselsdag på torsdag. (Foto: Finn Frandsen) Danske kongelige - 14. apr. 2015 - kl. 12:47 Prins Henrik for syg til at deltage i dronningens fødselsdag

Ifølge hoffet var prinsgemalen for syg til at deltage i gallafester og karettur. Han kunne sågar ikke overkomme et lille vink fra balkonen, fordi han havde influenza, hed det officielt.

Overraskelsen blev ikke mindre, da Ekstra Bladet kunne afsløre, at den 81-årige konge dagen efter den store gallafest på Fredensborg Slot satte kursen mod Venedig. Kong Henrik valgte den noget udirekte vej og kørte fra Fredensborg til Hamborg og fløj derfra til den charmerende italienske by.

Kong Henrik i Venedig få timer efter dronningens store fødselsdagsfest. (Privatfoto)
Kong Henrik i Venedig få timer efter dronningens store fødselsdagsfest. (Privatfoto)
 

Se alle billederne i galleriet ved at klikke på 'næste'. (Privatfoto) Danske kongelige - 20. apr. 2015 - kl. 13:10 Se billederne fra Henriks Venedig-tur

Kong Henriks lange rejse startede bare 10 timer efter, at dronningen havde sagt godnat til sine mange fornemme gæster. Og selvom kong Henrik måske burde have passet den jagtmesse, han officielt skulle have åbnet, så valgte han at tage til Italien.

Halleluja! Efter influenzaen, der sendte kong Henrik til tælling under hele sidste uges maraton-fødselsdagsfest, var han så frisk, at han kunne rejse sig fra lejet få timer efter afslutningen af fødselsdags-programmet. (Foto: Hanne Juul/All Over) Kendte Se billedet: Her bli'r kong Pjæk afsløret på tysk rasteplads

Nu fortæller kongen for første gang selv, hvorfor han ikke var med til at fejre dronningen på hendes store mærkedag.

- Jeg har blandt andet haft en lille bronkitis, som desværre opstod under dronningens 75-års fødselsdag i april. Den varede i tre dage på det forkerte tidspunkt, men man er ikke herre over sit eget helbred, siger kong Henrik, i dag til BT.

Det var ikke første gang, at kong Henrik blev ramt af bronkitis. Tilbage i 2007 måtte han indlægges på et militærhospital under regentparrets besøg i Sydkorea.

Da Henrik fyldte 80 i juni sidste år blev det fejret på Chateau de Cayx i Frankrig med hele familien ved hans side. (Foto: Fred Lancelot/Polfoto) Danske kongelige - 20. apr. 2015 - kl. 10:51 For syg til konens fødselsdag: Henrik alene i Venedig

Ifølge Netdoktor.dk er der en ganske naturlig forklaring på, at kong Henrik ikke kunne være i sin kones nærhed, da han havde bronkitis.

Hvis man vil lindre symptomerne, skal man ifølge netdoktor.dk ’drikke rigeligt med vand og undgå tobaksrøg’, og det bliver lidt svært med vores stordampende dronning.

Se også: Billeder af rygende Margrethe går verden rundt

Dronningen fik kritik i udlandet for at ryge i nærheden af sine børnebørn under deres fælles somemrferie på Gråsten Slot. (Foto: Philip Davali)
Dronningen fik kritik i udlandet for at ryge i nærheden af sine børnebørn under deres fælles somemrferie på Gråsten Slot. (Foto: Philip Davali)

Se også: Afsløring: Kong Henrik til hemmelige undersøgelser på Riget

Kong Henrik forsikrer i BT, at han har det godt. Han siger til gengæld ikke noget om, hvorvidt det også var bronkitissen, der kort efter dronningens fødselsdag tvang ham til at bliver undersøgt på flere københavnske sygehuse – blandt på Rigshospitalet.

Kong Henrik var to gange i sidste uge til undersøgelser på sygehuset. (Foto: Finn Frandsen) Danske kongelige - 29. apr. 2015 - kl. 11:54 Kong Henrik undersøgt på flere sygehuse

Poul Madsen: Derfor kalder Ekstra Bladet Henrik for 'konge'

Officielt har Henrik titel af prins.

Men på Ekstra Bladet mener vi, at det er synd og skam, at manden ikke får den anerkendelse, som han fortjener.

Derfor har vi siden 8. marts 2015 kaldt ham for kong Henrik.

Herunder kan du læse lederen fra netop den dag - hvor det også var kvindernes internationale kampdag - hvor Poul Madsen forklarer, hvorfor Ekstra Bladet kæmper for at Henrik får titel af konge.

"I DAG ER DET Kvindernes Internationale Kampdag. Der er stadig meget at slås for, men heldigvis har vi tradition for at tale om de problemer, der er – med en undtagelse.

DET ER STADIG forbundet med latterliggørelse og spot, når dronningens mand, prins Henrik, kræver ligestilling og gerne vil kaldes konge. Bevares, han skal naturligvis ikke tage sagen i egen hånd, sådan som han har gjort et par gange under udlandsbesøg og selv opjusteret sin titel til konge. Men faktum er, at vi har en dronning, og hendes livsledsager er andenrangs.

NÅR JEG BRINGER sagen frem, er det ikke, fordi vi her på Ekstra Bladet pludselig er blevet royale. Vi synes stadig, at det er en skamplet på et moderne demokrati, at man accepterer en institution, der er baseret på privilegier og et regelsæt, der stammer helt tilbage fra enevældens tid.

MEN BLANDT fortidslevnene kunne man da i det mindste adoptere nutidens normer om ligestilling mellem kønnene. Hvorfor ikke gøre Henrik til konge? Mary bliver jo dronning. Er det kun kvinderne, der skal have ligestilling i den royale rangorden?

VI ER DEN LILLE mands avis, og i kongehuset er det Henrik, der er den lille – ikke sådan af statur, for der er unægtelig blevet tilføjet en hel del sul på den slanke, elegante franske diplomat, siden han blev gift med Margrethe i 1967 og blev prins af Danmark.

MEN ALLE VED, at titler betyder noget. Vi har derfor besluttet os for at bruge Kvindernes Internationale Kampdag til at kræve ligestilling for Henrik. Vi har taget spørgsmålet helt alvorligt, og derfor kan du i dagens EKSTRA læse, hvad eksperter, politikere og kendte danskere mener om den manglende ligestilling.

OG DET ER ikke kun af formelle grunde, vi synes, at Henrik har fortjent at kunne kalde sig konge. Han er ubetinget den mest folkelige og elskelige i det royale cirkus.

HVEM HUSKER IKKE, da han pludselig dukkede op på Christiania og drak en bajer med beboerne. Prins Henrik er gået fra et være en klovn til at blive en darling. Populær og folkelig.

NU ER HAN en gammel mand, og hvad går der af os ved at give ham en titel, han tilsyneladende ikke kan leve uden?

HAN HAR STÅET ved Margrethes side i næsten 48 år, smilende og smågryntende, uden den ligestilling, som vi kræver i alle andre sammenhænge.

VI HAR DERFOR besluttet her på Ekstra Bladet igen at gå forrest. Så fremover kalder vi Henrik: kong Henrik."

124 kommentarer
Vis kommentarer