Kong Henrik på arbejde i bedste sendetid

Kongen dukkede op midt i TV2's 'Smid tøjet'-show

Mille Dinesen havde interviewet Kong Henrik på Fredensborg til aftenens
Mille Dinesen havde interviewet Kong Henrik på Fredensborg til aftenens "Smid Tøjet" show. (Foto: Mogens Flindt)

Midt mellem optrædender fra Wafande og Outlandish dukkede et andet velkendt ansigt op i TV2-showet 'Smid tøjet' lørdag aften.

Showets vært Mille Dinesen havde nemlig været på Fredensborg for at møde den pensionerede Kong Henrik.

Martin Jørgensen sammen med Eva Harlou til modeshow. Foto: Kenneth Meyer Kendte Martin Jørgensen er så glad for dyre ting, men...: Luksusfælden klappede

Henrik har siden årsskiftet ikke haft mange officielle opgaver, men som protektor for Røde Kors i mere end 45 år, var dette åbenbart en opgave, han ikke kunne sige nej til.

Henrik, som netop har frasagt sig titlen som prinsgemal til fordel for det mere uformelle prins Henrik, blev derfor en del af lørdagsunderholdningen, da han i bedste sendetid opfordrede folk til at donere tøj til 'Smid tøjet Danmark', som TV2, Røde Kors og Coop står bag.

- Jeg håber, at mange danskere vil rydde op i klædeskabet og give det videre til Dansk Røde Kors, lød det fra Kongen.

Det er slut med gemal for kongen, der nu kun officielt hedder prins. (Foto: René Schütze) Danske kongelige - 14. apr. 2016 - kl. 13:48 Henrik dropper sin titel

Mille Dinesen fortalte efter showet om mødet med kongehusets ældste medlem.

- Det var fint. Jeg var selvfølgelig en lille smule spændt, for jeg har da ikke været på Fredensborg før ellers talt med prinsgemalen før. Eller prins Henrik, hedder han jo nu, sagde Mille Dinesen til Ekstra Bladet.

- Men det gik fint og han var enormt hyggelig at tale med og nede på jorden, sagde skuespilleren.

(Foto: Anders Brohus) Danske kongelige - 14. apr. 2016 - kl. 14:44 Ekspert: Kong Henrik har fået nok

'Smid tøjet Danmark' er en indsamling i samarbejde med Røde Kors, TV2 og Coop.

Siden den 11. april har man kunnet aflevere sit aflagte tøj i en af Coops 1200 butikker og hos Røde Kors.

I alt blev der samlet over 1500 tons tøj ind, som bliver solgt videre i Røde Kors’ butikker og til stofopkøbere. I sidste ende bliver det til penge, som Røde Kors kan bruge til at hjælpe udsatte i verdens brændpunkter og i Danmark.

Poul Madsen: Derfor kalder Ekstra Bladet Henrik for 'konge'

Officielt har Henrik titel af prins.

Men på Ekstra Bladet mener vi, at det er synd og skam, at manden ikke får den anerkendelse, som han fortjener.

Derfor har vi siden 8. marts 2015 kaldt ham for kong Henrik.

Herunder kan du læse lederen fra netop den dag - hvor det også var kvindernes internationale kampdag - hvor Poul Madsen forklarer, hvorfor Ekstra Bladet kæmper for at Henrik får titel af konge.

"I DAG ER DET Kvindernes Internationale Kampdag. Der er stadig meget at slås for, men heldigvis har vi tradition for at tale om de problemer, der er – med en undtagelse.

DET ER STADIG forbundet med latterliggørelse og spot, når dronningens mand, prins Henrik, kræver ligestilling og gerne vil kaldes konge. Bevares, han skal naturligvis ikke tage sagen i egen hånd, sådan som han har gjort et par gange under udlandsbesøg og selv opjusteret sin titel til konge. Men faktum er, at vi har en dronning, og hendes livsledsager er andenrangs.

NÅR JEG BRINGER sagen frem, er det ikke, fordi vi her på Ekstra Bladet pludselig er blevet royale. Vi synes stadig, at det er en skamplet på et moderne demokrati, at man accepterer en institution, der er baseret på privilegier og et regelsæt, der stammer helt tilbage fra enevældens tid.

MEN BLANDT fortidslevnene kunne man da i det mindste adoptere nutidens normer om ligestilling mellem kønnene. Hvorfor ikke gøre Henrik til konge? Mary bliver jo dronning. Er det kun kvinderne, der skal have ligestilling i den royale rangorden?

VI ER DEN LILLE mands avis, og i kongehuset er det Henrik, der er den lille – ikke sådan af statur, for der er unægtelig blevet tilføjet en hel del sul på den slanke, elegante franske diplomat, siden han blev gift med Margrethe i 1967 og blev prins af Danmark.

MEN ALLE VED, at titler betyder noget. Vi har derfor besluttet os for at bruge Kvindernes Internationale Kampdag til at kræve ligestilling for Henrik. Vi har taget spørgsmålet helt alvorligt, og derfor kan du i dagens EKSTRA læse, hvad eksperter, politikere og kendte danskere mener om den manglende ligestilling.

OG DET ER ikke kun af formelle grunde, vi synes, at Henrik har fortjent at kunne kalde sig konge. Han er ubetinget den mest folkelige og elskelige i det royale cirkus.

HVEM HUSKER IKKE, da han pludselig dukkede op på Christiania og drak en bajer med beboerne. Prins Henrik er gået fra et være en klovn til at blive en darling. Populær og folkelig.

NU ER HAN en gammel mand, og hvad går der af os ved at give ham en titel, han tilsyneladende ikke kan leve uden?

HAN HAR STÅET ved Margrethes side i næsten 48 år, smilende og smågryntende, uden den ligestilling, som vi kræver i alle andre sammenhænge.

VI HAR DERFOR besluttet her på Ekstra Bladet igen at gå forrest. Så fremover kalder vi Henrik: kong Henrik."

1 af 2 Tv-seerne fik glæde af den pensionerede Henrik midt under aftenkaffen lørdag. Her er han fotograferet i Tivoli sidste år. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 2 Mille Dinesen havde interviewet Kong Henrik på Fredensborg til aftenens "Smid Tøjet" show. (Foto: Mogens Flindt)
49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen