Kong Henrik tager tøjlerne: - Jeg nyder min pensionisttilværelse

Danmarks bedst betalte pensionist er på arbejde i dag

Sådan så det ud, da Kong Henrik nægtede at overgive tøjlerne. (Foto: Lasse Brøndal)

Kong vinter og et smuk snedækket landskab ventede kong Henrik på hans første arbejdsdag, siden han ved årsskiftet gik på delvis pension.

Feriekongen er rejst til lune Italien. (Privatfoto) Danske kongelige - 9. jan. 2016 - kl. 13:11 Feriekongen hygger sig i Napoli

I Grib Skov er den 81-årige konge i dag vært ved en jagt, som han dog ikke selv deltager i.

Med andre ord har kongen ikke ladet bøssen, men nøjes med at være med på en kigger, når hans jagtkammerater fyrer den af i den iskolde skov i Nordsjælland.

Se også: I dag er det Kong Henriks første som pensionist

Kongen virkede fra morgenstunden til at være i et sprudlende humør, men ikke videre interesseret i at svare på spørgsmål fra pressen.

Henrik støttede sig til sin tynde stok, mens hans gik rundt og hilste på deltagerne i jagten. (Foto: Linda Johansen)
Henrik støttede sig til sin tynde stok, mens hans gik rundt og hilste på deltagerne i jagten. (Foto: Linda Johansen)

- Hvad synes de om deres nye tilværelse som pensionist, forsøgte en journalist at spørge kongen.

Og hans svar var en Henrik-klassik.

- Nej, nej, nej. I kan tage et billede, svarede kongen, der var godt pakket ind i en mørk kappe og hvid pelshue.

Efter at havde overvejet sit svar et kort øjeblik, valgte Henrik dog at gå direkte til stålet og komme med en ualmindeligt direkte melding.

- Jeg nyder min pensionisttilværelse, sagde han.

Henrik ville køre vognen selv. Og sådan blev det! (Foto: Linda Johansen)
Henrik ville køre vognen selv. Og sådan blev det! (Foto: Linda Johansen)

Kong Henrik har dog ikke helt sluppet tøjlerne, selvom han er gået på pension. Det demonstrerede han, da jagtholdet skulle af sted ind i skoven.

En hestevogn med to kuske stod klar og ventede på at fragte kongen i skoven, men Henrik ville det anderledes.

- Jeg kører!, sagde han insisterende.

Den ene kusk måtte derfor pænt flytte sig for kongen, der selv hyppede hestene igang.

Kan selv, vil selv! Henrik overtog styringen med hestevognen. (Foto: Linda Johansen)
Kan selv, vil selv! Henrik overtog styringen med hestevognen. (Foto: Linda Johansen)
 

32 kommentarer
Vis kommentarer