Kongehuseksperter uenige: En Royal home-run, men...

Det er en stærk position kronprins Frederik har indtaget efter eventet 'Royal Run' blev afholdt mandag, men kun i nogle dele af befolkningen, mener kongehusekspert

Her kommer kronprinsen i mål til Royal Run. Video: Ritzau

Det var en kæmpe succes, da kronprins Frederik løb sit 'Royal Run' rundt i hele Danmark for at fejre, at han lørdag fylder 50 år.

Kronprinsen mødte op i de største danske byer og fik delt smil, vink og high-fives ud til de over 70.000 fremmødte, mens han løb Danmark rundt.

Hele kronprinsens familie var med til fejringen, og selv dronningen kom frem på balkonen, da kronprinsen løb forbi Amalienborg.

Det resulterede i et stort vink fra den udmattede kronprins, der havde løbet fra morgenstunden og til de sidste 10 kilometer på Frederiksberg om aftenen, som han klarede på 57 minutter.

Overalt i de danske byer var de fremmødte imponerende over kronprinsens indsats - og det trods den rygskade, han fortalte om på kongehusets Facebook-profil dagen før.

Ifølge kongehus- og kommunikationsekspert Henrik Byager, var arrangement lige det, der skulle til for at cementere kronprinsens stjerne-status i den danske befolkning.

- Jeg må sige, jeg har sjældent set et så vellykket royalt arrangement, fortæller Henrik Byager til Ekstra Bladet.

Dronning Margrethe viste sig på balkonen og vinkede til sin søn og de mange løbere i København. Foto: Jonas Olufson Danske kongelige - 21. maj. 2018 - kl. 22:07 Overraskede turister: - Er det virkelig den kongelige familie?

Hele den kongelige familie var med da Frederik arrangerede sit 'Royal Run'. Her vinker alle fire børn, får taget billeder og uddeler high-fives til de forbipasserende løbere. Foto: Jonas Olufson
Hele den kongelige familie var med da Frederik arrangerede sit 'Royal Run'. Her vinker alle fire børn, får taget billeder og uddeler high-fives til de forbipasserende løbere. Foto: Jonas Olufson
 

Alle vil huske det
Han er imponeret over kronprinsens måde at skabe en så fantastisk stemning mellem kongehuset og befolkningen.

- Alle vil huske det her. Det er ikke en kjolefest, hvor det kun er en begrænset skare, der er inviteret, men et arrangement, hvor kronprinsen kommer i kontakt med alle slags mennesker. Det vil helt klart give ham blod på tanden til flere begivenheder, siger han.

Han kalder begivenheden en Royal home-run, hvor kronprinsen har vist sig fra sin stærkeste side.

- De har udnyttet en mulighed, og de står tordende stærkt efter det her event, forklarer han.

Se også: Ekstra Bladet i hælene på kronprinsen: Kom med på Royal Run her

Opbakningen var stor, da Frederik løb rundt i de største danske byer. Flere danskere kommenterede, at han virkede som en folkelig mand. Foto: Ernst Van Norde
Opbakningen var stor, da Frederik løb rundt i de største danske byer. Flere danskere kommenterede, at han virkede som en folkelig mand. Foto: Ernst Van Norde
 

Populariteten er begrænset
Kongehusekspert Lars Hovbakke er dog ikke helt enig i den udlægning.

Han erkender, at kronprinsen har gjort det godt med eventet, men at hans popularitet måske er for begrænset til en bestemt befolkningsgruppe.

- Selvfølgelig har det en stor betydning, og det vil også gavne hans popularitet, men det vil mest gavne den hos folk, der er interesseret i sport. Han trænger stadig til at brede viften lidt mere ud, fortæller Lars Hovbakke.

Han skal favne bredere
Han er enig i, at kronprins Frederik har vist sig fra sin mere folkelige side.

Han mener dog ikke, at det vil gavne hans popularitet overalt i befolkningen og mener, at folket savner at se ham omfavne andre områder end sporten.

- Han bliver nødt til at vise, at han klar på andre områder end bare sporten. Om det er kunst, kultur eller erhvervsliv bliver han nødt til at favne bredt. Jeg tror, at vi har en delt befolkning. Han er god til folk i øjenhøjde, som vi også ser i forbindelse med løbet, men der vil være nogen, der kommer til at efterlyse mere folkelighed på andre områder end sporten, forklarer han og fortsætter.

- Det har bestemt gavnet ham, men kun i nogle dele af befolkningen, fortæller han.

Se også: Kronprinsen om kongetitlen: - Mit liv blev slukket

Lars Hovbakke mener, at kronprinsens popularitet holder sig til de danskere, der ligesom ham selv op i sport. Foto: TV2
Lars Hovbakke mener, at kronprinsens popularitet holder sig til de danskere, der ligesom ham selv op i sport. Foto: TV2
 

85 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere