Kongehuset ændrer strategi: - Det er godt tænkt

Kronprinsessen er begyndt at skrive direkte til danskerne på sociale medier

Kronprinsesse Mary er begyndt at skrive direkte til danskerne. Foto: Philippe Wojazer/Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Mary er begyndt at skrive direkte til danskerne. Foto: Philippe Wojazer/Ritzau Scanpix

'I dag mødtes jeg med udviklingsminister Rasmus Prehn, hvor vi – som I kan se med god afstand – drøftede både kortsigtede og langsigtede konsekvenser af covid-19-krisen for piger og kvinders hverdag rundt omkring i verden, blandt andet i relation til uddannelse, vold, mødredødelighed, børneægteskaber, uønskede graviditeter ... og jeg kunne blive ved'.

Sådan skrev kronprinsesse Mary i sidste uge på kongehusets officielle Instagram-profil.

Med opslaget om sit møde med ministeren tog hun hul på en ny og ret personlig kommunikationsform, som ikke tidligere er set i den kongelige familie.

Se også: Mary dybt bekymret

Tirsdag fortsatte hun den personlige stil med teksten: 'I går startede vores to ældste børn i skole, så nu glæder vi os over, at alle fire børn er tilbage i skole....'

Se også: Dansk prinsesse ændrer bryllupsplaner

En ny epoke
Opslag på de sociale medier har hidtil været noget, kongehusets kommunikationsafdeling har sørget for. Mary og andre medlemmer af den royale familie har tidligere bidraget med private billeder til opslagene, men at teksten er skrevet i jeg-form er noget ganske nyt.

- Det er godt tænkt. Klogt, lyder vurderingen til den nye strategi fra kongehusekspert Søren Jakobsen.

- Det er et smart forsøg på at komme i øjenhøjde med folket med den slags kommunikation og billeder af sutsko, siger han og henviser til kronprinsparrets meget omtalte opslag om hjemmeteater i sutsko, siger Søren Jakobsen.

Se også: Eksperts hårde dom: - Hun havde sigtet højere

Kommunikationsekspert Henrik Byager er også begejstret over kongehusets nye kommunikationsform.

- Det er en naturlig udvikling og en ny epoke. Det er små personlige indblik i det royale liv. Kongehuset er ofte blevet kritiseret for at være for styret, tilrettelagt og opstillet. Det her er mere let, tilgængeligt og almindeligt, siger Henrik Byager.

Det er ikke kun eksperter, der er fascineret af den nye måde at kommunikere på. Flere af kongehusets følgere er også i svime over den nye strategi.

Se også: Tager nettet med storm: Danskerne i svime over nyt billede

'Er så helt igennem stolt over at være dansk med SÅ menneskelig, synlig og samfundsengageret en kommende dronning. Man kan mærke jer, kronprins og kronprinsesse, som mennesker, og det er så elskværdigt og moderne, at I deler de her personlige fotos', skriver blot én ud af mange positive følgere.

Udløst af corona
Som følge af coronakrisen er de fleste arrangementer udskudt eller aflyst, hvilket også har resulteret i, at vi generelt har været mere online, når vi har været isoleret indendørs.

- Under coronaen er Danmark blevet mere digital end før, og den er kongehuset kommet med på. Når de ikke kan komme ud at klippe snore og trykke hænder, er det måden, de kan give os noget. Det skal de have ros for, siger Søren Jakobsen til Ekstra Bladet.

Se også: Nyt regnskab: Sådan går det med Margrethes millioner

Selvom kronprinsparret er begyndt at kommunikere direkte på sociale medier, er det stadigvæk en envejs-kommunikation. Søren Jakobsen understreger også, at man ikke skal tro, at Mary kan skrive frit fra leveren og direkte ud til danskerne.

- Det sker selvfølgelig ikke uden rådgivning og kontrol, siger han.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra kongehuset, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

85 kommentarer
Vis kommentarer