Kongehuset A/S: Royale forretninger slipper for skat

Der er kronede dage i kongehuset, hvor Frede & Co. laver forretning ud af deres private slotte, hytter og huse

Få historien på 30 sekunder her. Ritzau Scanpix / Signe Skov

På trods af, at det hvert år modtager mere end 100 millioner kroner af staten, har kongehuset en gylden tradition som skattefri forretningsfolk.

I går kom det frem, at Frede og Mary i en årrække har udlejet deres femstjernede luksus-skihytte i jetset-paradiset Verbier i Schweiz.

Mary er flyttet midlertidigt ind i sin og Fredes skihytte i Verbier, mens de fire royale børn går på en international privatskole i bjerglandsbyen. Kronprinsen vil pendle mellem Danmark og Schweiz. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Danske kongelige - 14. jan. 2020 - kl. 21:01 Frede og Marys skjulte økonomi: Lejer skihytte ud

Prisen for at leje sig ind i kronprinsparrets feriebolig er himmelråbende: 27.800-86.800 kroner om ugen.

Kronprinsparret modtager i forvejen omkring 20 millioner kroner om året i apanage.

Fritaget for skat
Frede og Mary kan desuden gnide sig i hænderne ved tanken om, at de heller ikke betaler skat af indkomsten fra deres schweiziske sidegesjæft.

Kongehusets medlemmer er ifølge kildeskattelovens paragraf 3 fritaget for at betale indkomstskat, så når lejeindtægterne ruller ind på de royale konti, er det uden skattefars indblanding.

Fritaget for skat

I medfør af kildeskattelovens § 3 er kongefamilien ikke omfattet af dansk skattepligt.

Undtaget fra skattepligten er:

  1. Kongen og dennes ægtefælle.

  2. Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til grundlovens § 11 er fastsat årpenge, samt deres ægtefæller.

Ifølge Anders Nørgaard Laursen, der er professor på Aarhus Universitet med speciale i international skatteret, skal man ellers beskattes, når man tjener penge på at udleje sin feriebolig i udlandet.

- De kongelige betaler ikke skat.

- For alle andre gælder det såkaldte globalindkomstprincip, der tilsiger, at når du udlejer eksempelvis en feriebolig i udlandet, skal du beskattes af lejeindtægterne i Danmark, ligesom hvis du udlejede din ejendom i Danmark, siger professoren.

Royale forretninger
Ekstra Bladets gennemgang af udlejningsannoncer, hjemmesider og cvr-registeret viser, at den schweiziske forretning langtfra er kongehusets eneste.

Gennem årene har særligt prins Joachim gjort sig som erhvervsdrivende, ikke mindst på Schackenborg Slot.

Foto: Jonas Olufson Foto Se kronprinsens hemmelige sne-slot indefra

I dag har han desuden medejerskab i mere end tre virksomheder - som dog betaler selskabsskat - ligesom han udlejer sin pragtvilla i Klampenborg til tv-baronessen Caroline Fleming.

Prins Joachim modtog i 2018 3,5 millioner kroner i apanage.

Grev Ingolf, der får omkring 1,8 million kroner om året af staten, har i årevis drevet landbrug i Sønderjylland.

Må skære i støtte
Ifølge kongehusekspert Michael Bregnsbo, der er lektor med speciale i historie ved Syddansk Universitet, kan det blive svært for landets politikere at få kongehuset til at betale skat af deres sidegesjæfter.

- Sagen er, at de kongelige er ansvarsfri.

Med afsløringen af skihytten som endnu et kapitel i kongehusets ejendomsportefølje tæller samlingen nu over ti boliger, når man regner statens slotte med. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Danske kongelige - 15. jan. 2020 - kl. 08:57 Sælgeren: Sådan købte kronprinsen sit sne-slot

- De kan ikke drages til ansvar ved domstolen, og det vil sige, at man godt kan få dem til at betale skat, men ved en uenighed kan man ikke føre sag mod dem, siger lektoreren.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra kongehuset.

Her er de royale forretninger

 

Solgte Schackenborg Slot for 100 mio.

I 1993 indledte den 24-årige Joachim sin karriere som landbrugsprins på Schackenborg Slot i Møgeltønder, som han havde fået overdraget af det barnløse lensgrevepar Karin og Hans Schack.

Efter knap 20 år og et underskud på 42 millioner kroner, blev han befriet fra sit gældshelvede af gode venner af kongehuset - Lego-, Ecco-og Danfoss-familien - der tilsammen postede 100 millioner kroner i en fond, der købte Joachim ud.

I en periode kunne man leje sin ind i Slotsforvalterboligen på Schackenborg for op til 12.000 kroner for en uge.

Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

 

Lejer villa ud tv-baronesse

Da prins Joachim og prinsesse Marie rykkede til Paris i sommeren 2019, indtog deres gode veninde Caroline Fleming de royale gemakker med sine børn.

Det er uvist, hvad Fleming betaler for den fornemme adresse.

Joachim rykkede i 2014 familien til Whiskybæltet, hvor han købte årets dyreste villa på Emiliekildevej til 34,5 millioner kroner i 2014, efter sit landbrugseventyr.

Siden er pragtvillaen blevet udvidet til 448 kvadratmeter og istandsat for flere millioner.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen

 

Udlejet for 26.000 om ugen

I 2013 afslørede Se og Hør, at Joachim udlejede sit 285 kvadratmeter store sommerhus i Montauroux lidt nord for Cannes i Sydfrankrig til mellem 26.000 til 34.000 kroner pr. uge, men udlejningssiden er nu lukket.

Den ellers frankofile prins Joachim har i årevis forsøgt at få solgt sommerhuset. Huset, der blev bygget færdigt i 2012, blev sat til salg for 16,4 millioner kroner i 2016. Siden er prisen blevet sat ned til 14 millioner.

I skrivende stund er huset stadig til salg, men bliver ifølge Ekstra Bladets oplysninger ikke udlejet. Kongehuset har gentagne gange slået fast, at alle detaljer omkring sommerhuset er 'rent privat'.

Foto: Wretman Estate

Sødamgaard i Møgeltønder. Foto: Anders Brohus
Sødamgaard i Møgeltønder. Foto: Anders Brohus
 

Gård indbragte 22 millioner

I nogle år kunne man ifølge Se og Hør leje Sødamgaard for mellem 3000 og 8000 kroner om ugen, men i januar 2017 besluttede Joachim sig for at sælge den kombinerede ferie- og landbrugsejendom for 22.319.597 kroner.

Selvom Joachim belejligt blev købt ud af Schackenborg, beholdt den snedige forretningsprins en række jorde og ejendomme på området, heriblandt Sødamgaard.

Foto: Anders Brohus

 

Udlejede Château de Cayx

I 2008 fik prin Henrik opført to nye ferieejendomme på vinmarkerne ved slottet Château de Cayx nær Cahors, hvor personer med tilknytning til kongehuset kunne komme på - næsten - kongelig ferie for 7000 kroner for en uge.

Det er uvist om kongehuset fortsat udlejer husene.

Margrethe og Henrik købte vinslottet i 1974. Planen var at komme tæt på hans franske familie og ikke mindst at producere vin. Undervejs er slottet blevet sat omfattende i stand, og i forbindelse med sølvbryllup betalte en gruppe venner for en pool.

Foto: Jan Unger

286 kommentarer
Vis kommentarer