Kongehuset: Derfor vil prins Henrik hjem til Fredensborg Slot

Kongehusets kommunikationschef forklarer, hvorfor den 83-årige Henrik vil tilbringe sin sidste tid på Fredensborg Slot

Ekstra Bladet gennemgår Prins Henriks sygdomsforløb

Kongehuset har tirsdag eftermiddag oplyst, at prins Henrik er blevet overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot, hvor den 83-årige prins ønsker at opholde sig 'i sin sidste tid'.  

'Prinsens tilstand forbliver alvorlig,' fremgår det desuden i pressemeddelelsen fra kongehusets kommunikationschef Lene Balleby.

Hun uddyber prins Henriks beslutning over for Ekstra Bladet:

- Prins Henriks situation forbliver alvorlig, men hans kongelige højhed er nu hjemme på Fredensborg Slot, hvor han kan være omgivet af sine nære, udtaler kongehuset kommunikationschef, Lene Balleby, til Ekstra Bladet.

Dronning Margrethe har haft residens på Fredensborg Slot siden 2. februar.

Danske kongelige - 11. feb. 2018 - kl. 12:48 Det betyder prins Henrik for os

Prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalet siden 28. januar. Fredag 9. februar kom den triste melding fra kongehuset om, at hans tilstand var 'alvorligt forværret', og at kronprins Frederik derfor havde forladt De Vinterolympiske Lege i Sydkorea for at komme hjem til sin syge far.

Kongehuset har tidligere meldt ud, at prins Henrik havde fået konstateret en godartet tumor i venstre lunge.

Tv-lægen: Det betyder en godartet tumor i lungen

2. februar meddelte kongehuset, at prins Henrik havde fået konstateret en godartet tumor i sin venstre lunge og ville blive overflyttet til Rigshospitalets infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion.

Den melding tolker tv-lægen Peter Qvortrup Geisling på følgende måde:

- Det tyder på, at Henrik har fået en lungebetændelse, der har givet ham feber, åndenød og almindeligt ubehag. Da han så er kommet hjem til Danmark, er han blevet undersøgt. Der har man fundet noget, der skulle ses nærmere på, siger tv-lægen til Ekstra Bladet.

Peter Qvortrup Geisling mener, at det, lægerne har set på billederne af prins Henriks lunger, er indkapslede betændelsesceller.

- De kan enten fjernes ved operation eller ved at kombinere forskellige slags antibiotika, siger han og afviser, at den tumor, lægerne fandt i prinsens venstre lunge, har noget som helst med kræft at gøre.

- Det er slet ikke dér, vi er, siger han.

Siden har prins Henrik modtaget en lang række besøg på Riget - udover prinsens nærmeste familie bestående af dronning Margrethe, hans to sønner og i alt otte børnebørn har også han søster Catherine været på besøg.

Også hans bror Étienne de Monpezat er rejst til Danmark for at være sammen med sin bror.

- Min søster har besøgt min bror. Hans tilstand er bekymrende, og vi er alle bekymrede, så jeg kommer og besøger ham, fortalte han til Ekstra Bladet søndag.

Prins Henriks sygdomsforløb

12. juli 2017: Hoffet bekræfter overfor Her & Nu, at der 'for nylig er ansat sundhedsfagligt personale' til at hjælpe prins Henrik. Ifølge kommunikationschef Lene Balleby på grund af prinsens alder og ikke af en 'medicinsk årsag'.

Kongehuset bekræfter: Har ansat hjælpere til Henrik

13. juli 2017: Prins Henrik bliver indlagt på Aarhus Universitetshospital. Dagen efter overføres hans til Skejby Sygehus.

Fire dage senere afslører kongehuset, at Henrik har gennemgået en operation og fået en ballonudvidelse. Operationen skyldes åreforkalkninger, også kendt som forsnævringer omkring pulsårerne. Prinsen udskrives efter en uge.

Kong Henrik opereret: Det fejlede han

14. august 2017: Hoffet meddeler, at Henrik dagen før blev indlagt på Rigshospitalet på grund af smerter i højre ben som følge af operationen.

Smerterne bliver behandlet medicinsk, og der er ikke langt op til flere kirugiske indgreb.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

22. august 2017: Prins Henrik bliver udskrevet fra Riget og tager ifølge kongehuset ophold på Fredensborg Slot, hvor han 'i den kommende tid har brug for ro og hvile'.

Prins Henrik udskrevet: Har brug for ro og hvile

6. september 2017: Kongehuset meddeler i en pressemeddelelse, at 'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens'. Samtidig oplyses det, at prinsen fremover yderligere vil neddrosle sine aktiviteter.

En måned tidligere skabte prins Henrik ramaskrig, da han meddelte, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke.

Kongehuset: Fik diagnosen i denne uge

28. januar 2018: Kongehuset oplyser, at prins Henrik er blevet indlagt på Rigshospitalet, hvor han skal 'gennemgå yderligere undersøgelser'.

2. februar 2018: Kongehuset meddeler, at prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge, der heldigvis vist sig at være godartet. Prinsen bliver samme dag overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

9. februar 2018: Prins Henriks tilstand er så alvorlig, at kronprins Frederik afbryder sit ophold i Sydkorea i forbindelse med de vinterolympiske lege for at flyve hjem. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Prins Henriks tilstand alvorligt forværret

Étienne de Monpezat og prins Henrik fotograferet sammen i 2005. Foto: All Over Press Danske kongelige - 11. feb. 2018 - kl. 14:17 Prins Henriks bror på vej til Danmark: - Hans tilstand er bekymrende

 

 

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen