Kongehusets hotteste medlem? Prinsessen tog en tur på catwalken

Prins Pavlos' ældste datter indtog Dolce & Gabbanas modeshow i Milano. Mød modeprinsessen Maria-Olympia

Prinsesse Maria-Olympia kastede lidt kongelig stråleglans over Dolce & Gabbanas modeshow i Milano. Foto: All Over
Prinsesse Maria-Olympia kastede lidt kongelig stråleglans over Dolce & Gabbanas modeshow i Milano. Foto: All Over

Mary og Marie har fået konkurrence til titlen som modeprinsesse.

Mød den 20-årige prinsesse Maria-Olympia, der er datter af kronprins Pavlos.

Maria-Olympia, der er dronning Anne Maries ældste barnebarn, er opvokset i London med sin forældre og fire yngre brødre og er i dag ved at blive en kendt it-pige.

Bye summer

Et opslag delt af Olympia of Greece (@olympiagreece) den

Hun har knap 100.000 følgere på sin Instagram-profil, hvor man kan følge med i hendes glamourøse liv med masser af rejser og fester.

I dag bor hun i New York, hvor hun studerer mode på New York University, og hun er ofte at finde på første række til de helt store modeshows.

Men i går var det for engangs skyld ikke hende selv, der sad klar ved catwalk'en til at bedømme næste års mode. Nej, den 20-årige blondine gik selv på den.

Prinsessen var i lårkort til showet, der blev afholdt under modeugen i Milano. Foto: All Over
Prinsessen var i lårkort til showet, der blev afholdt under modeugen i Milano. Foto: All Over
 

Det var den italienske modeduo Dolce & Gabbana, der havde inviteret den dansk/græske prinsesse til at være model sammen med en række andre såkaldt almindelige mennesker. Eller... Almindelige er måske så meget at sige, men der var i hvert fald tale om en farverig gruppe personer, der ikke er modeller til daglig - heriblandt sangerinden Pixie Lott, Pamela Andersons søn Dylan Lee og Lionel Richies datter Sofia.

Prinsesse Maria-Olympia og hele hendes familie fejrede i øvrigt julen 2014 i Danmark sammen med den danske kongefamilie. Her viste hendes mor, Marie Chantal, et billede af træet på sin Instagram-profil.

Happy Christmas from Denmark! with love to you

Et opslag delt af Marie-Chantal Of Greece (@mariechantal22) den

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere