Kongen lod vente på sig: Henrik mødte til direktørtid

Henrik deltog i Lion Clubs 100-års jubilæum, men lod vente på sig

Da han endelig mødte op, var det med smil på læben. Foto: Stine Tidsvilde
Da han endelig mødte op, var det med smil på læben. Foto: Stine Tidsvilde

Københavns Rådhus var på den anden ende onsdag eftermiddag.

Anledningen var Lion Clubs 100-års jubilæum, der havde lukket rådhuset af for andre besøgende, og dagens højdepunkt var besøget af kong Henrik, der har været protektor for foreningen siden 1973.

Klokken 16 sad de mange gæster klar i salen, men den 82-årige Henrik lod vente på sig.

Og vente.

Her ankommer han så med vink, smil og en hjælpende hånd. Foto: Stine Tidsvilde
Her ankommer han så med vink, smil og en hjælpende hånd. Foto: Stine Tidsvilde
 

Der havde været trafikale problemer, blev det forklaret, og først efter knap en halv time dukkede han op.

Se også: Prins Henrik skød med skarpt: Ung buk nedlagt

At have været fanget i trafikprop midt i myldretiden havde dog ikke haft indvirkning på Henriks humør. Det var som sædvanligt højt. Men først skulle tørsten slukkes.

- Jeg tror, vi skal bede om et glas vand til Hans Kongelige Højhed, lød det fra talerstolen.

Kong Henrik. Foto: Stine Tidsvilde
Kong Henrik. Foto: Stine Tidsvilde
 

Herefter fulgte en tale, og så skulle Henrik i arbejde.

Der skulle nemlig overrækkes Lions Club priser - 312.000 kroner til henholdsvis Sct. Lukas Børnehospice og Hammel Neurocenter.

Henrik, der er dårligt gående, fik en hånd af en, men klarede hele prisoverrækkelsen og den efterfølgende fotoseance i fin stil, og afviste at sætte sig på den stol, der ellers blev sat hen til ham.

Se også: Kong Henrik på dame-sjov

Foto: Stine Tidsvilde
Foto: Stine Tidsvilde
 

På lørdag 10. juni kan franskfødte Henrik fejre guldbryllup med sin Daisy.

Dagen blev allerede markeret i mandags, hvor Kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie samt alle børnebørnene, deltog i en privat fejring på Fredensborg Slot. Her afslørede Regentparret også deres guldbryllupsgave til hinanden - en skulptur til slotshaven skabt af Henrik selv med titlen 'Miss Fredensborg'.

Selve den gyldne dag bliver fejret til søs, når Dronningen og hendes gemal stævner ud med Dannebrog.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen