Kongens chok-melding går verden rundt: 'Verdens sureste kongelige slår til igen'

Flere internationale medier har skrevet om Henriks opsigtsvækkende beslutning om ikke at blive begravet ved siden af sin hustru

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen fortæller her, hvorfor Ekstra Bladet siden 8. marts 2015 har kaldt Henrik for Kong Henrik

Der gik chok-bølger gennem hele Danmark i går, da Kongehuset meldte ud, at kong Henrik ikke vil begraves ved siden af sin hustru i Roskilde Domkirke.

'Kongehuset har i dag offentliggjort, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik ikke ønsker at blive begravet i Roskilde Domkirke, som det ellers har været planlagt', stod der i pressemeddelelsen fra Kongehuset.

'Prinsens beslutning indebærer, at Prinsen ikke kommer til at ligge ved siden af Hendes Majestæt Dronningen under den sarkofag, som professor og billedhugger Bjørn Nørgaard har udarbejdet', står der.

En sarkofag til ikke mindre end 29.355.000 kroner.

Og nyheden om prinsens drastiske beslutning går nu verden rundt. Flere internationale medier beretter om Henriks sidste vilje.

'Verdens mest sure kongelige slår til igen. Den danske dronnings bitre ægtemand prins Henrik nægter at dele gravplads, når de dør. Det sker efter års brok over ikke at blive opgraderet til konge', lyder den meget lange overskrift fra britiske Daily Mail.

'Royal afvisning, den danske prins nægter at blive begravet med sin dronning,' skriver The Guardian.

Prins Philip gik på pension med æren i behold. Det gjorde prins Henrik ikke, mener Hans Engell. Foto: AP Meninger Engell mener: Philip den Værdige og Henrik den Uværdige

'Den 83-årige har længe brokket sig over at blive kaldt prins i stedet for konge,' skriver BBC.

Nyheden er også nået over på den anden side af Atlanten.

'Danmarks prins Henrik ville være konge. Så nu protesterer han for evigt,' lyder overskriften hos amerikanske New York Times.

'Bag beslutningen ligger flere årtiers frustration over ikke at blive ligestillet med sin hustru,' står der i artiklen.

Lille nyhed i Frankrig
Og selvfølgelig har vores svenske og norske naboer også skrevet om beslutningen.

'Misfornøjet prins vil begraves alene,' skriver Aftonbladet.

- Franskfødte prins Henrik stopper vist aldrig med at chokere og lave skandale - og dermed sætte sin hustru i forlegenhed foran hele verden!, siger norske TV 2's kongehusekspert Kjell Arne Totland til VG.

De franske medier Le Figaro og Liberation er mere afdæmpede i deres  dækning og understreger, at dronningen er indforstået med hans beslutning.

Derudover mener de, at prinsens personlighed er en tand for meget for danskerne.

- Hans frembrusende personlighed vandt aldrig danskernes hjerter, som hånede ham for at gå på pension i begyndelsen af 2016, skriver Le Figaro.

Kongehuset skrev i går, at dronningen var indforstået med kongens beslutning.

Poul Madsen: Derfor kalder Ekstra Bladet Henrik for 'konge'

Officielt har Henrik titel af prins.

Men på Ekstra Bladet mener vi, at det er synd og skam, at manden ikke får den anerkendelse, som han fortjener.

Derfor har vi siden 8. marts 2015 kaldt ham for kong Henrik.

Herunder kan du læse lederen fra netop den dag - hvor det også var kvindernes internationale kampdag - hvor Poul Madsen forklarer, hvorfor Ekstra Bladet kæmper for at Henrik får titel af konge.

"I DAG ER DET Kvindernes Internationale Kampdag. Der er stadig meget at slås for, men heldigvis har vi tradition for at tale om de problemer, der er – med en undtagelse.

DET ER STADIG forbundet med latterliggørelse og spot, når dronningens mand, prins Henrik, kræver ligestilling og gerne vil kaldes konge. Bevares, han skal naturligvis ikke tage sagen i egen hånd, sådan som han har gjort et par gange under udlandsbesøg og selv opjusteret sin titel til konge. Men faktum er, at vi har en dronning, og hendes livsledsager er andenrangs.

NÅR JEG BRINGER sagen frem, er det ikke, fordi vi her på Ekstra Bladet pludselig er blevet royale. Vi synes stadig, at det er en skamplet på et moderne demokrati, at man accepterer en institution, der er baseret på privilegier og et regelsæt, der stammer helt tilbage fra enevældens tid.

MEN BLANDT fortidslevnene kunne man da i det mindste adoptere nutidens normer om ligestilling mellem kønnene. Hvorfor ikke gøre Henrik til konge? Mary bliver jo dronning. Er det kun kvinderne, der skal have ligestilling i den royale rangorden?

VI ER DEN LILLE mands avis, og i kongehuset er det Henrik, der er den lille – ikke sådan af statur, for der er unægtelig blevet tilføjet en hel del sul på den slanke, elegante franske diplomat, siden han blev gift med Margrethe i 1967 og blev prins af Danmark.

MEN ALLE VED, at titler betyder noget. Vi har derfor besluttet os for at bruge Kvindernes Internationale Kampdag til at kræve ligestilling for Henrik. Vi har taget spørgsmålet helt alvorligt, og derfor kan du i dagens EKSTRA læse, hvad eksperter, politikere og kendte danskere mener om den manglende ligestilling.

OG DET ER ikke kun af formelle grunde, vi synes, at Henrik har fortjent at kunne kalde sig konge. Han er ubetinget den mest folkelige og elskelige i det royale cirkus.

HVEM HUSKER IKKE, da han pludselig dukkede op på Christiania og drak en bajer med beboerne. Prins Henrik er gået fra et være en klovn til at blive en darling. Populær og folkelig.

NU ER HAN en gammel mand, og hvad går der af os ved at give ham en titel, han tilsyneladende ikke kan leve uden?

HAN HAR STÅET ved Margrethes side i næsten 48 år, smilende og smågryntende, uden den ligestilling, som vi kræver i alle andre sammenhænge.

VI HAR DERFOR besluttet her på Ekstra Bladet igen at gå forrest. Så fremover kalder vi Henrik: kong Henrik."

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen