Kronprinsen: Min far er i de bedste hænder

Kronprins Frederik har været på Rigshospitalet og besøge sin far, og der er positive meldinger derfra

Se kronprinsen fortælle om sin fars tilstand i videoen herover.

Søndag aften meddelte kongehuset, at prins Henrik var blevet indlagt på Rigshospitalet.

'Prinsen har siden begyndelsen af januar opholdt sig i Egypten og blev for nogle dage siden indlagt på hospital. Det er i forlængelse heraf, at Hans Kongelige Højhed nu er kommet hjem for at gennemgå yderligere undersøgelser på Rigshospitalet', stod der i pressemeddelelsen.

Se også: Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

Hvad den 83-årige prins fejler, er endnu en velbevaret hemmelighed, men torsdag formiddag fortalte kronprins Frederik til Ekstra Bladet, at der er godt nyt fra den kongelige sygeseng.

- Han er i de bedste hænder, og jeg har besøgt ham, sagde kronprinsen, da han var på vej til nytårskur i Fonden for Entreprenørskab på Børsen i København.

- Det er bare om at prøve at få ham godt på fode igen, sagde Frederik til Ekstra Bladet, inden han forsvandt ind i varmen.

Ifølge kongehusets kommunikations afdelingen er prins Henrik stadig indlagt på Rigshospitalet.

Kronprinsen fortalte torsdag formiddag godt nyt fra Riget om sin far. Foto: Jonas Olufson
Kronprinsen fortalte torsdag formiddag godt nyt fra Riget om sin far. Foto: Jonas Olufson

Kongehuset meddelte i september, at prins Henrik lider af demens. Det skete efter en begivenhedsrig sommer, hvor prinsen blandt andet var indlagt to gange.

Fakta om folkesygdommen demens

87.000 danskere har en demens-sygdom.

50.000 er diagnosticeret med Alzheimers.

I 2015 var der 46,8 millioner mennesker med demens-sygdom på verdensplan. Estimatet er, at der i 2050 vil være 131,5 millioner mennesker med
en diagnose på en demens-sygdom.

Demens er et ord, der udelukkende bruges til at beskrive demens-symptomer; man er forvirret, ude af sig selv eller glemmer ting. Demens er altså ikke en sygdom. Det er først, når diagnosen er stillet, at man kan tale om en ’demens-syg’.

Den mest almindelige demens-sygdom, der findes, er Alzheimers.C Der findes over 100 forskellige demens-sygdomme.

Kilder: Alzheimerforeningen og The Lancet Commission on Dementia Prevention,
Intervention and Care

jaje@eb.dk

Prins Henriks helbred

12. juli 2017: Hoffet bekræfter overfor Her & Nu, at der 'for nylig er ansat sundhedsfagligt personale' til at hjælpe prins Henrik.  Ifølge kommunikationschef Lene Balleby på grund af prinsens alder og ikke af en 'medicinsk årsag'.

13. juli 2017: Prins Henrik bliver indlagt på Aarhus Universitetshospital. Dagen efter overføres hans til Skejby Sygehus. Fire dage senere afslører kongehuset, at Henrik har gennemgået en operation og fået en ballonudvidelse.

14. august 2017: Hoffet meddeler, at Henrik dagen før blev indlagt på Rigshospitalet på grund af smerter i højre ben som følge af operationen.

22. august 2017: Prins Henrik bliver udskrevet fra Riget og tager ifølge kongehuset ophold på Fredensborg Slot, hvor han 'i den kommende tid har brug for ro og hvile'.

6. september 2017: Kongehuset meddeler i en pressemeddelelse, at 'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens'. Samtidig oplyses det, at prinsen fremover yderligere vil neddrosle sine aktiviteter.

28. januar 2018: Kongehuset oplyser, at prins Henrik er blevet indlagt på Rigshospitalet, hvor han skal 'gennemgå yderligere undersøgelser'.

2. februar 2018: Kongehuset meddeler, at prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge, der heldigvis vist sig at være godartet. Prinsen bliver samme dag overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion.

170 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere