Kronprinsesse Mary tager til terrorramt land

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) besøger Burkina Faso sammen med kronprinsesse Mary.

Kronprinsesse Mary skal til Burkino Faso for blandt andet at bekæmpe vold mod kvinder samt pigeomskæring. (Foto: AP)
Kronprinsesse Mary skal til Burkino Faso for blandt andet at bekæmpe vold mod kvinder samt pigeomskæring. (Foto: AP)

De næste to dage besøger kronprinsesse Mary og udenrigsminister Kristian Jensen (V) det fattige vestafrikanske land, Burkina Faso, som får dansk ulandsbistand.

De besøger en danskstøttet sundhedsklinik, møder beboere i en burkinsk landsby og taler med politikere og organisationer om ligestilling, mødres dødelighed og børneægteskaber.

(Foto: Aflo / Splash News/ All Over Press/ Philip Davali /Polfoto) Dansk politik - 22. apr. 2016 - kl. 11:17 Mary taler Joachim B. midt imod: Kvinder ikke genetisk bestemt til at gå hjemme

Aflyst på grund af terror
De skulle have besøgt Burkina Faso i januar, men turen blev udsat på grund af et terrorangreb i hovedstaden Ouagadougou.

- Danmark støtter Burkina Faso, fordi det er et af verdens fattigste lande, hvor der hvert år dør tusindvis af kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel, siger udenrigsminister Kristian Jensen i en kommentar.

- Det er jo helt uacceptabelt, at kvinder anno 2016 dør, mens de giver liv.

Se også: Mary om prins Christian: Vigtigt at han kan være sig selv

Vold mod kvinder
Dansk ulandsbistand hjælper burkinske familier med oplysning, prævention og sundhedsydelser ved graviditet og fødsel.

- Vi bekæmper pigeomskæring og anden vold mod kvinder. Og vi arbejder for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, særligt på landet, siger Kristian Jensen.

- Vores støtte går gennem internationale organisationer som FN"s befolkningsfond, som kronprinsessen er protektor for.

Siden 1971 har Danmark støttet Burkina Faso.

- Så kan det godt være, at der er tradition for, at jeg skal gå bagerst, når vi er ude, siger Mary til Eurowoman. Her er parret på besøg hos Unicef i 2011. (Foto: Thomas Lekfeldt) Danske kongelige - 19. apr. 2016 - kl. 21:53 Mary: Går forrest som kvinde, bagerst som kone

En millard kroner fra Danmark
Ved besøget underskriver udenrigsministeren et femårigt landeprogram fra 2016 til 2020 på en milliard kroner. Danmark støtter programmer på menneskerettigheds- og retsområdet, vand og sanitet, landbrug og privatsektoren.

Kronprinsessen og Kristian Jensen møder Burkina Fasos præsident Kaboré og ministre i hans regering.

De besøger torsdag klinikker og organisationer, der arbejder for ligestilling og for at forbedre kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.

1 af 2 En afslappet Mary under et besøg i Holland. (Foto: AP)
2 af 2 Kronprinsesse Mary skal til Burkino Faso for blandt andet at bekæmpe vold mod kvinder samt pigeomskæring. (Foto: AP)
9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere