Kronprinsfamilien dropper Schweiz

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og familien vender hjem fra Schweiz

11. marts 2020 blev en historisk dag for Danmark og en række tiltag blev sat i kraft. Video/fotos: Dado Ruvic/Ritzau Scanpix/Henning Bagger/Ritzau Scanpix/Philip Davali/Byrd

Kronprinsfamillien har valgt at vende hjem fra deres ophold i Schweiz som konsekvens af spredningen af coronavirus.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.

Beslutningen har kongehuset taget, efter at statsminister Mette Frederiksen onsdag aften meddelte, at der blev taget drastiske midler i brug for at stoppe spredningen af coronavirus - heriblandt at skoler og daginstitutioner lukker.

'Kronprinsparret finder det mest naturligt at vende hjem og stå sammen med danskerne i en tid, der kræver meget af alle, og hvor der ligger et fælles ansvar for at passe på hinanden', lyder det i pressemeddelelsen.

6. januar 2020 begyndte kronprins Frederik og kronprinsesse Marys fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, et 12-ugers skoleophold på Lemania-Verbier i Schweiz, hvor de blandt andet skulle udvide deres fransk- og engelskkundskaber.

Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik har fået stor kritik i starten af 2020. Foto: Anthon Unger Danske kongelige - 23. jan. 2020 - kl. 14:17 Efter stor kritik: Nu bryder kronprinsen tavsheden

Skoleopholdet bliver derved afbrudt før tid, og alle fire børn vil, når offentlige institutioner igen åbner i Danmark, fortsætte deres skolegang på Tranegårdskolen i Gentofte. 

Den royale familie har valgt at rejse hjem og afbryde børnenes skoleophold. Foto: Mogens Flindt
Den royale familie har valgt at rejse hjem og afbryde børnenes skoleophold. Foto: Mogens Flindt
 

'Det er et must'
Til Ekstra Bladet fortæller Søren Jakobsen, der er historiker og kongehusekspert, at det var forventeligt, at kronprinsparret nu vender hjem.

- Det skal de, for det breder sig ret kraftigt i de områder lige nu - især på skisportsstederne, og de er nødt til at gøre som alle andre og følge Udenrigsministeriets vejledning. De skal vende hjem, mens det er muligt, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Børnene er ikke i farezonen. Men de skal vende hjem af hensyn til deres farmor. Hende har de også i tankerne, og på den front er det et must, siger han.

Se også: Afviser: Kronprinsen har ikke fået forsvarshemmeligheder

- I pressemeddelelsen lyder det også, at de gør det for at stå sammen med danskerne. Hvad tænker du om det?

- Det er betænksomt, men det er selvfølgelig først og fremmest af hensyn til det familiemæssige. Som det ser ud nu, vil mange af dronningens fødselsdagsarrangementer i april, hvor hun fylder 80, også blive aflyst. Det vil altsammen blive ramt af forsamlingsindskrænkinger. Det bliver nok en mindre familiemiddag, og der skal de selvfølgelig være der. De kan ikke havne i 14 dages karantæne, og det risikerer de at gøre, hvis de bliver, siger han og fortsætter:

- De skal kommer hjem nu, og det er fint, at de også gør det i solidaritet med befolkningen, for vi skriver også en løncheck til dem. Men det væsentlige for dem er efter min vurdering det familiemæssige, som de selvfølgelig også vil værne om.

Kronprinsesse Mary har boet i Schweiz med børnene under deres skoleophold, mens kronprins Frederik har været bosat i Danmark og besøgt familien, når der har været plads i kalenderen.

Efter planen skulle kronprinsfamilien først vende tilbage til Danmark 6. april, men de har altså valgt at vende hjem nu før tid.

456 kommentarer
Vis kommentarer