Lars Løkke: Derfor må Joachim tage pengene med til Frankrig

Statsministeren henviser til en tekst fra 1848 for at forklare, hvorfor prins Joachim må tage apanagen med ud af landet

Joachim og Marie taler om at skulle bo i Frankrig ved premieren til børn Lego 2 filmen. Video: Tariq Mikkel Khan

Er det i strid med grundloven, når prins Joachim tager sin apanage - knap 300.000 kroner pr. måned - med sig til udlandet, når han fra sommer påbegynder en militæruddannelse i Paris?

Nej, mener Statsministeriet - til trods for, at det fremgår sort på hvidt, at 'Årpengene kan ikke uden Folketingets samtykke nydes uden for riget.' Det skrev Se og Hør i forrige uge.

- Der er praksis for, at de kongelige også kan modtage årpenge, uden at det har været i Folketinget, når der er tale om uddannelsesophold i udlandet af midlertidig karakter, lød svaret fra Statsministeriet, der henviste til, at det samme var foregået i forbindelse med kronprins Frederiks uddannelsesophold i USA i 1992 til 1993.

Sådan er ordlyden i grundloven

For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpengene kan ikke uden folketingets samtykke nydes uden for riget.

Grundlovens kapitel 2, paragraf 11.

 

Det svar undrede i den grad Enhedslistens Søren Søndergaard, der derfor stillede tre spørgsmål til Folketingets Retsudvalg om, hvorfor grundloven tilsyneladende ikke bliver efterlevet.

Nu er der kommet svar i sagen.

Spørgsmål fra Søren Søndergaard

Spørgsmål nr. 376:
"Vil ministeren – i forlængelse af grundlovens § 11, hvoraf det fremgår at "årpengene kan ikke uden Folketingets samtykke nydes uden for riget" – oplyse, om ministeren har været i eller planlægger at tage kontakt til Folketinget, i anledning af at prins Joachim til sommer flytter til Paris sammen med sin familie for at påbegynde en heltidsuddannelse på École Militaire?"

Spørgsmål nr. 377:
"Vil ministeren – i forlængelse af grundlovens § 11, hvoraf det fremgår at "årpengene kan ikke uden Folketingets samtykke nydes uden for riget" – oplyse, om den daværende statsminister tog kontakt til Folketinget, da kronprins Frederik i 1992 flyttede til USA for at læse statskundskab eller om der aldrig har været kontakt til Folketinget vedrørende en årpengemodtagers længerevarende udlandsophold?"

Spørgsmål nr. 378:
"Vil ministeren – i forlængelse af grundlovens §11, hvoraf det fremgår at "årpengene kan ikke uden Folketingets samtykke nydes uden for riget" – oversende de fortolkningsbidrag af denne grundlovssætning, som ministeren baserer sig på?"

 

Svar fra Lars Løkke Rasmussen (svarer kun på spørgsmål 376 og henviser til det i de to andre tilfælde)
Det følger af grundlovens § 11, 2. pkt., at årpenge ikke uden Folketingets samtykke kan nydes udenfor riget.

Grundlovskomitéens betænkning indeholder ikke en nærmere beskrivelse af, hvornår ophold udenfor riget kræver Folketingets samtykke, men følgende udtaltes af C.G. Andræ i forbindelse med forhandlingerne om betænkningen på Rigsdagen, jf. beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-1849, sp. 1635:

"Neppe behøver jeg heller at fremhæve, med Hensyn til § 16 [den nuværende § 11], at Meningen ingenlunde har været den, at et Medlem af det kongelige Huus ikke skulde kunne forlade Riget noget Øieblik uden Rigsdagens Samtykke, med derimod kun den, at Appanagerne ikke uden Rigsdagens Samtykke kunne nydes udenfor Riget. At der her er et Spillerum aabent for en jævn sund og fornuftig Opfattelse af Forholdene, vil vist Ingen misbillige."

Kongehuset har meddelt, at H.K.H. Prins Joachim – sammen med sin familie – flytter til Paris fra september 2019 til sommeren 2020 med henblik på at deltage i et militært uddannelsesforløb. Der er således tale om et uddannelsesforløb i udlandet af midlertidig karakter. Et sådant ophold indebærer efter Statsministeriets vurdering ikke, at Folketinget efter grundlovens § 11, 2. pkt., skal meddele samtykke til, at prinsen modtager årpenge i den nævnte periode.

Det bemærkes, at Folketinget heller ikke ses at have meddelt samtykke til, at H.K.H. Kronprins Frederik modtog årpenge i perioden 1992-93, hvor han læste statskundskab i USA. 

Her henviser statsminister Lars Løkke Rasmussen til en betænkning fra 1848, hvor det fremgår, at meningen med loven 'ingenlunde har været den, at et Medlem af det kongelige Huus ikke skulde kunne forlade Riget noget Øieblik'.

Hvor længe varer et øjeblik?
Og det gør ikke Søndergaard mindre forvirret.

- Som lægmand vil jeg jo fortolke et øjeblik som en kort periode, og ikke at man flytter med hele familien i et år, forklarer han til Ekstra Bladet.

Han hæfter sig også ved, at den 49-årige Joachim ikke har afvist, at opholdet i Paris kan vare mere end et år.

- Hvis i første omgang et år væk fra Danmark uden at kunne passe pligter ikke gør, at Folketinget skal give tilladelse til, at man fortsat kan få apanage, hvornår så? Er det to år? Fem år? 50 år?

Kongehusets kommunikationsafdeling har tidligere oplyst, at Joachim og Marie fortsætter deres arbejde i det omfang, at det er muligt, men at de jo trods alt flytter til et andet land.

Søren Søndergaard er ikke blevet meget klogere af Lars Løkke Rasmussens svar. Foto: Jens Dresling
Søren Søndergaard er ikke blevet meget klogere af Lars Løkke Rasmussens svar. Foto: Jens Dresling
 

Søndergaard understreger, at han ikke har noget udestående med Joachim som sådan, men blot undrer sig over systemet, hvor reglerne tilsyneladende bliver bøjet, uden at Folketinget bliver orienteret.

- Vil du gå videre med sagen?

- Det er er klart, at på et tidspunkt vil jeg gerne have defineret, hvornår et øjeblik holder op med at være et øjeblik. Jeg er ligeglad i forhold til kongehuset, men jeg er ikke ligeglad med, at der er nogle områder, hvor tingene bare kører uden at der er orden på det. Det er jo trods alt Folketingets opgave at sikre at landets love herunder grundloven overholdes, slår han fast.

Eksperter: Et spørgsmål om fortolkning

Juraforskere fortæller samstemmende, at § 11 i grundloven skal sikre, at kongelige ikke flytter permanent væk fra Danmark med årpenge.

- Formålet med loven er, at man ikke vil have nogen boende i et andet land og få årpenge, siger Jørgen Albæk Jensen, der er professor med speciale i forfatningsret ved Aarhus Universitet.

Ifølge Frederik Waage, der er lektor i forfatningsret på Syddansk Universitet er spørgsmålet om lovstridigheder i sagen således en diskussion om, hvorvidt man mener, at prins Joachim flytter permanent eller midlertidigt til Frankrig.

- Det, man kan diskutere i forhold til grundloven, er, om prins Joachim er permanent udflyttet af Danmark under sin uddannelse, siger han.

Professor i retshistorie Ditlev Tamm fra Københavns Universitet supplerer:

- Man skal se på, hvad baggrunden for reglen har været.

- Når der eksempelvis står i grundloven, at brevhemmelighed er beskyttet, siger vi også i dag, at det gælder for mail, fordi det handler om at beskytte privatlivet, siger han.

At Joachim tager sin apanage med til Paris er på papiret i strid med grundloven. Foto: Stine Tidsvilde Danske kongelige - 13. feb. 2019 - kl. 19:22 Joachim omgår loven

Beder ikke om lov
En aktindsigt som Ekstra Bladet har fået i kommunikationen mellem kongehuset og Statsministeriet afslører da også, at kongehuset ikke har henvendt sig omkring flytningen, før ugebladet Se og Hør tog kontakt til kongehuset i begyndelsen af februar.

Først der kontakter Statsministeriet kongehuset med en mail, hvor de skriver et udkast til svar til ugebladet.

'Der er praksis for, at de kongelige tager årpengene med til udlandet, når der er tale om ophold af midlertidig karakter i forbindelse med uddannelse. Det samme gjorde H.K.H. kronprins Frederik, da han i 1992-1993 læste statskundskab i USA.'

Men i mailen fremgår det da også, at spørgsmålet omkring apanage i udlandet heller ikke ved den lejlighed blev afklaret.

I en parentes oplyser Statsministeriet nemlig følgende:

'Det fremgår af kongehusets hjemmeside, at KP (kronprinsen, red.) læste statskundskab på Harvard i 1992-93. Han har fået årpenge, siden han fyldte 18 år i 1986. Ved en hurtig søgning i F2 arkiv ses der ikke at være taget stilling til spørgsmålet i 1992-93 ift. kronprinsen.'

Se også: Kongelig ka-tjing: Brugte for 42 millioner kroner

248 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!