Luksus i luften: Fløj for 550.000 på tre dage

Det kostede Forsvaret dyrt, da Margrethe chartrede deres fly og helikopter tre gange i februar

Forsvaret skal af lov stille deres fly og helikopter til rådighed for regenten, men det er en bekostelig transportform. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen
Forsvaret skal af lov stille deres fly og helikopter til rådighed for regenten, men det er en bekostelig transportform. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen

Prisen havde kurs mod himlen, da Margrethe i februar fløj på job i Forsvarets helikopter og VIP-fly.

Tal fra Forsvaret viser, at hendes tre flyrejser 5., 8. og 11. februar i år i alt kostede myndigheden 552.271 kroner i merudgifter.

Se også: Margrethes løn er på himmelflugt

Udgifterne dækker omkostninger til brændstof, ruteafgifter, start- og landingsafgifter samt vedligehold.

Skræk-regning
Alene helikopterturen med EH-101 fra Fredensborg Slot til Sønderborg og hjem igen 5. februar resulterede i en merudgift på 205.732 kroner.

Anledningen var Margrethes dyrebare tilstedeværelse ved indvielsen af Gigtforeningens nye hospital i Sønderborg.

Se også: Margrethe stikker til søs: Koster 640.000 om dagen

Margrethe havde ikke andre aftaler hverken før eller efter den dag, men valgte alligevel helikopteren frem for en af kronebilerne, der kunne have klaret turen på lidt over tre timer.

Det hele værd
Mette Bryde Lind, der er direktør i Gigtforeningen, understreger, at dronningens besøg giver valuta for pengene.

- Det giver os omtale, og det er noget, vi kan fortælle vores medlemmer, siger direktøren.

Se også: 76.000 kroner: Margrethes lysekroner renset

Hun mener, at Margrethes udskrivning er inden for rammerne.

- Det er vel en af de omkostninger, der må være, når man vil repræsentere hele landet, siger hun.

Flyvende farmor
Tre dage senere chartrede Margrethe atter EH-101.

Regenten skulle fra Fredensborg og til Jylland for at udlevere faner til artilleriregimentet på Oksbøl Kaserne og fodregimentet på Haderslev Kaserne og hjem igen.

Pris: 244.307 kroner.

Se også: Tre dage i Afrika: Fløj, spiste og boede på hotel for en million

11. februar hyrede hun Forsvarets Challenger-fly CL-604, da hun skulle besøge engelsk militær i den tyske by Paderborn.

Rejsen retur kostede 102.232 kroner.

946 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!