Margrethe besøger omstridt præsident

Dronningen på gengældelsesvisit hos Tyrkiets Recep Tayyip Erdogan

Dronning Margrethe vil blive spændt for den tyrkiske præsidents vogn, mener kritikerne af turen. (Arkivfoto: Joachim Adrian/Polfoto)
Dronning Margrethe vil blive spændt for den tyrkiske præsidents vogn, mener kritikerne af turen. (Arkivfoto: Joachim Adrian/Polfoto)

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har knap nok fået børstet ørkensandet af kroppen efter deres stærkt omdiskuterede tur til Saudi-Arabien og Qatar, før dronning Margrethe følger i deres fodspor med en tur til et omstridt land.

Den danske regent skal senere på året besøge Tyrkiets præsicent Recep Tayyip Erdogan, der internationalt har mødt hård kritik for den måde, han knægter ytringsfriheden på, ligesom han bliver beskyldt for at udhule retssystemet med beføjelser, som han ikke har.

Dermed må kongehuset endnu engang finde sig i kritik for at støtte regimer, der ligger langt fra den danske forestilling om, hvordan samfundet skal indrettes.

Se også: Dronningens Facebook går amok: Mange synes det er synd for hende

Kendere af Tyrkiet er da heller ikke i tvivl om, at den tyrkiske præsident vil bruge besøget pr-mæssigt internationalt.

- Erdogans internationale kontakter hænger ikke på træerne for tiden, så der er ingen tvivl om, at dronningens besøg vil blive brugt maksimalt til at tegne et positivt billede af Erdogan, siger Pola Rojan Bagger, journalist og forfatter til en række bøger om Tyrkiet, til Berlingske.

Selv de normalt så kongetro medlemmer af De Konservative er kritiske over, at Margrethe på den måde blåstempler Tyrkiets hersker.

- Det er ikke godt, at Danmark på den her måde blåstempler Erdogan, der bliver mere og mere farlig og diktatorisk. Det undrer mig, hvis man holder fast i turen. Det, der er brug for, er tværtimod et stærkt internationalt pres på Erdogan, siger Naser Khader, der er udenrigspolitisk ordfører for partiet, til Berlingske.

Se også: Dronningens besøg tvinger cirkusplakater ned i Varde

Fra Enhedslistens og SFs side tales der om 'et fuldstændigt forkert signal' og 'meget dårlig planlægning, som bør udskydes'

Derfor vil Enhedslisten indkalde udenrigsministeren i samråd om turen.

Da Mary og Frederik stod i spidsen for en handelsdelegation til Saudi-Arabien og Qatar, hvor menneskerettigheder konstant bliver brudt, blev de mødt af en mur af kritik, der gik på, at de lod sig spænde for de to styres vogn ved at besøge dem.

Nu rettes de kritiske briller mod dronningen, der også tidligere har givet Bahrains diktator kong Khalifa en af de højeste danske ordner, Storkorset af Dannebrog, da hun besøgte ørkenlandet.

24 kommentarer
Vis kommentarer