Margrethe boede ved giftig jord

Giftig slagger ved Fredensborg Slot

Regentparret - her ved Fredensborg Slot - boede lige ved siden af giftig slagger. (Arkivfoto: Stig Bjørn Hansen/Polfoto).
Regentparret - her ved Fredensborg Slot - boede lige ved siden af giftig slagger. (Arkivfoto: Stig Bjørn Hansen/Polfoto).

Når de unge prinser og prinsesser legede 'jorden er giftig' under ophold på Fredensborg Slot i Nordsjælland, havde de mere ret, end de anede.

De kongelige har nemlig i mere end ti år gået rundt på giftig jord, når de var ude at spadsere i Fredensborg Slotshave bag regentparrets sommerbolig.

Det afslører dagbladet Børsen i dagens udgave, hvor det kommer frem, at der for ti år siden blev kørt intet mindre end 5.000 tons slagger fra Det danske Stålvalseværk op til slottet, hvorefter der blev anlagt stier ovenpå slaggerne.

- Det er noget af det mest forurenende. Det burde man jo være bekendt med, siger anlægsgartneren Martin Poulsen, der var med til at foretage den omfattende og dyre renovering af den 250 år gamle slotshave, til Børsen.

- Han var lige fra begyndelsen en gave til det danske folk. Konge eller ikke konge. Sådan siger den nære ven Erik Brandt, der har kendt Kong Henrik i 45 år. Men det er en gave, som det danske folk har været lang tid om at pakke op. (Foto: POLFOTO). Tæt på Kong Henrik er en gave til Danmark

Her blev de 68 hektar gået grundigt igennem, noget blev fældet og andet blev plantet. Og her opdagede man, at jorden i bogstaveligste forstand var giftig under de kongelige ben.

Den giftige jord er siden blevet fjernet under en dyr proces. Alene afgiften for at fjerne jorden løb op i fem millioner kroner, ligesom anlægsgartneren skulle betales for at fjerne det giftige stads.

Og her løb Martin Poulsen ind i problemer.

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme sagde god for, at Martin Poulsen gik i gang med at fjerne de giftige slagger, men siden nægtede styrelsen at betale ekstraudgiften.

Dronning Margrethe og prins Henrik har en velvoksen formue. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen). Kendte Har sparet 20,4 millioner sammen

En uafhængig sagkyndig gav senere anlægsgartneren medhold i, at han skulle betales for den ekstra udgift, men styrelsen nægtede fortsat at betale.. Først da Martin Poulsen truede med Folketingets Ombudsmand, blev der indgået forlig i sagen.

Styrelsen forsøgte i processen anlægsgartneren i at fortælle pressen om fundet af slagger og den manglende betaling. Vicedirektøren fra styrelsen benægter i dag overfor Børsen, at han forsøgte at få anlægsgartneren til at tie.

- Det er jo helt suspekt. Hør engang, jeg kan huske, at han ringede om fredagen, da jeg var på ferie i Spanien. Det ligner en tanke, at man prøver at knække folk. De må bare rette ind, siger Martin Poulsen i dag til Børsen.

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere