Margrethes valgdeltagelse kostede 270.024 kroner

Dronning Margrethe fløj mellem Aarhus og København, da Løkke generobrede Statsministeriet

Margrethe er en flittig bruger af Forsvarets helikoptere. (Arkivfoto: Jesper Nørgaard Sørensen/Polfoto).
Margrethe er en flittig bruger af Forsvarets helikoptere. (Arkivfoto: Jesper Nørgaard Sørensen/Polfoto).

Hun har i årevis været storforbruger af Forsvarets fly og helikoptere, når hun skulle rundt til forskellige arrangementer i embeds medfør.

Men nu kan Ekstra Bladet afsløre, at dronning Margrethe brugte helikopterne som sin private taxa i forbindelse med folketingsvalget sidste år.

En aktindsigt fra Forsvaret viser, at Margrethe sidste år brugte helikopterne seks gange, og at tre af turene havde med valget at gøre.

Fredag 19. juni sidste år, da hun fløj fra Marselisborg i Aarhus til København, havde hun ifølge kongehusets egne oplysninger intet på programmet. Det samme gjorde sig gældende, da hun tog samme rute 22. og 28. juni, viser aktindsigten.

Ifølge hoffet er der dog ikke tale om flyvninger i privat øjemed.

Se også: Dronningen bruger forsvarets fly som taxa

'19. juni modtog dronningen den afgående statsminister efter valget samt modtog den kongelige undersøger efter første dronningerunde. 22. juni modtog dronningen partierne i anden dronningerunde, og 28. juni modtog dronningen den nye regering', oplyser hoffets økonomichef, Søren Kruse.

Juni var i det hele taget en travl måned for helikopterpiloterne, der fem gange havde regenten om bord. De fem flyvninger alene kostede den nette sum af 1.312.598 kroner.

Det koster kassen, når de kongelige stævner ud for at besøge landet. Her er det Skagen, der sidste år fik besøg. I dag drager regentparret atter på sommertogt. (Arkvifoto: Søren Schnoor/Polfoto). Kendte Danmarks dyreste krydstogt

Sammen med en flyvning i august landede den samlede udgift for dronningens helikoptertransport på 1.635.368 kroner, viser den aktindsigt, Ekstra Bladet har fået.

En del af udgifterne er faste omkostninger, der skulle have været afholdt alligevel. Men alene de tre flyvninger i forbindelse med valget kostede 270.024 kroner ekstra, som ikke var dækket af de faste omkostninger. De øvrige tre flyvninger kostede 182.589 kroner ekstra.

Her er prins Henrik og dronning Margrethe i chalup på vej ud til kongeskibet. (Arkivfoto: Thomas Wilmann). Kendte Margrethe & Co. sejlede for 41 millioner

I alt kostede Margrethes insisteren på at flyve fra Aarhus og Gråsten i stedet for at tage bilen de danske skatteydere 452.613 kroner.

Ekstra Bladet har tidligere afsløret, at Margrethe også brugte Forsvarets helikopter, da hun skulle til et privat bryllup i Tyskland.

Det kostede 459.465 kroner, efter de faste udgifter var betalt.

94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere