Marie raser over kritik af Joachim: Helt urimeligt!

Prinsesse Marie tager nu bladet fra munden i sagen om prins Joachims apanage, som har affødt en del kritik

- Jeg har rigeligt at se til, lød det fra Joachim, da Ekstra Bladet tidligere på måneden spurgte ind til hans årspenge, mens han er i Frankrig. Video: Anthon Unger.

Siden det blev kendt for offentligheden, at prinsesse Marie og prins Joachim flyttede til Paris og tog prinsens apanage med, har der været massiv kritik fra flere fronter - både fra politikere, eksperter og de danske borgere.

Nu kommenterer hans hustru, prinsesse Marie, for første gang kritikken.

Det sker i et bemærkelsesværdigt interview med ugebladet Se og Hør.

Se også: Så dyr er kronprinse-børnenes luksusskole i Schweiz

Her opfordrer hun danskerne til at  være stolte af prins Joachim i stedet for at kritisere ham.

- Kritikken er fuldstændig urimelig. Helt urimelig i forhold til det, han gør. Jeg kan simpelthen ikke forstå det, siger hun i interviewet  og understreger, at prins Joachim gør det hele i den bedste mening for Danmark.

På spørgsmålet om, hvorvidt kritikken påvirker prins Joachim, er svaret fra prinsesse Marie klart:

- Nej, ikke længere. For han arbejder hårdt. Men han synes selvfølgelig også, at det er fuldstændig urimeligt. Men han ved, hvordan stemningen kan være, men han har det fint. Han er ikke arrogant, og han siger sandheden. Altid, lyder det fra prinsesse Marie.

Prins Joachim og prinsesse Marie i Paris. Foto: Anthon Unger
Prins Joachim og prinsesse Marie i Paris. Foto: Anthon Unger

I sidste uge mødte Ekstra Bladet prins Joachim og prinsesse Marie i Paris. Her satte prinsen også selv ord på den kritik, han har modtaget.

- Ved de hvad? Jeg er på mission for Danmark her i Frankrig, og det her er ikke noget, man lige kommer cyklende til. Og så skylder jeg også at sige, at at jeg er blevet stærkt opfordret til det - også af dronningen, lød det fra prins Joachim, der understregede, at han også havde 'rigeligt at se til', selvom han, siden han og familien flyttede til Paris i august kun har haft to officielle opgaver.

Se også: Scorer nyt job i Kina

Kritikken begyndte allerede i januar i år, da kongehuset meldte ud, at prins Joachim og familien ville flytte til Paris for at starte på École Militaire, hvor han skal tage en lederuddannelse i det franske militær.

Snart stod det nemlig klart, at prins Joachim tog de 3,8 millioner kroner, som han får i apanage, med sig til Frankrig.

Det til trods for at det i grundloven står skrevet, at medlemmer af kongehuset ikke uden videre må tage bopæl i udlandet uden godkendelse fra Folketinget, hvilket prins Joachim vel at mærke ikke havde fået.

710 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere