Martin så angreb på republikanere: Decideret vanvittigt

- Det var hr. og fru Danmark, der stod og slog løs på en ung mand, mens de råbte og skreg, fortæller et chokeret øjenvidne til Ekstra Bladet.

I forbindelse med fejringen af kronprins Frederiks fødselsdag på Amalienborg Slotsplads udbrød der decideret håndgemæng mellem ældre, kongetro danskere og en lille gruppe unge mænd fra foreningen Ung Republik.

Ifølge landsnæstformanden, Magnus Sæbye, ham stod med tre andre fra foreningen lille gruppe stille og roligt med deres skilte, da de blev chikaneret af de mange andre fremmødte.

- Vi hverken råbte eller noget, men stod bare og sang fødselsdagssang. Der kom selvfølgelig nogle kommentarer, og det havde vi også forventet, men pludselig udviklede det sig, forklarede han tidligere på dagen til Ekstra Bladet.

Sådan så foreningens banner ud, inden det blev revet i stykker. Foto: Privatfoto
Sådan så foreningens banner ud, inden det blev revet i stykker. Foto: Privatfoto

- De kom med tilråb, rev vores bannere i stykker og begyndte at slå os med de pinde, vi havde brugt til vores skilte, tilføjede han.

Til sidst så de fire mænd sig nødsaget til at fortrække fra pladsen.

- Jeg følte mig bestemt utryg. Det var ikke en rar oplevelse. Til sidst sagde jeg til Claes: 'Vi bliver nødt til at gå for om lidt kommer der en knytnæve gennem luften', lød det fra Magnus Sæbye, der føler, at han og gruppen har fået krænket deres yntringsfrihed.

Claes Theilgaard fik taget sit skilt af vrede royalister. Foto: Privatvideo Danske kongelige - 26. maj. 2018 - kl. 15:09 Royalister amok: Angreb unge republikanere på Amalienborg

Og nu får gruppen opbakning af et øjenvidne, der har filmet en video af episoden.

Martin Storgaard Olesen, der intet har med foreningen at gøre, er rystet over episoden.

- Det var decideret vanvittigt. Det var hr. og fru Danmark, der stod og slog løs på en ung mand, mens de råbte og skreg, fortæller han til Ekstra Bladet.

Ikke alt forløb fredeligt på Amalienborg slotsplads lørdag formiddag. Foto: Privatfoto
Ikke alt forløb fredeligt på Amalienborg slotsplads lørdag formiddag. Foto: Privatfoto

Han understreger, at de fleste, der angreb de unge mænd, var noget ældre og derfor burde vide bedre, som han siger.

- Det var virkelig langt over grænsen, slår han fast.

De fire medlemmer af Ung Republik har endnu ikke besluttet, om de vil melde sagen til politiet.

Tillykke med et halvt århundrede. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Danske kongelige - 26. maj. 2018 - kl. 13:23 Frede hyldet på Amalienborg i kongevejr

 

Ekstra Bladet har været i kontakt med Københavns Politi, der ikke har hørt noget om episoden.

- Det er ikke noget, som vi har været opmærksomme på, og det er ikke noget, som har tilgået os, forklarer vicepolitiinspektør Allan Wadsworth-Hansen.

- Men var I opmærksomme på, at der var anti-royalister til stede, og at det kunne udvikle sig?

- Jeg ønsker ikke at oplyse, hvilket sikkerhedsbillede, vi har haft i forbindelse med fødselsdagen, lyder det.

768 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere