Mary: Går forrest som kvinde, bagerst som kone

På hjemmefronten er kronprinsparret ligestillet, men når de er ude, går Frederik forrest

Ekstra Bladet var med, da kronprinsparret tidligere i år var på erhvervsfremstød i Saudi Arabien. Her var Mary knap så villig til at tale om ligestilling. (Video: Tariq Mikkel Khan)

De fleste par i dagens Danmark er ligestillede og deles for eksempel om opdragelsen af børnene. Sådan er det også hjemme hos kronprinsesse Mary og kronprins Frederik på Amalienborg.

I et stort interview med Eurowoman, som udkommer onsdag, fortæller Mary om en af sine hjertesager, kvinders rettigheder, og bliver spurgt til, hvordan ligestillingen ser ud i hendes eget ægteskab.

Se også: Sådan scorede jeg Marys hofdame

- Jeg synes, at vi er meget ligestillede. Vi er partnere. Lige partnere. Også når det handler om, hvordan vi er forældre til vores børn, fortæller kronprinsessen i magasinet.

Men én ting er, hvordan familien kører showet bag slottets fire vægge. Noget andet er, hvad kongehusets traditioner foreskriver, når parret deltager i officielle begivenheder. Her er tilgangen knap så moderne.

- Så kan det godt være, at der er tradition for, at jeg skal gå bagerst, når vi er ude, og det accepterer jeg helt og holdent. Men det betyder ikke, at vi er ulige i vores partnerskab, siger Mary.

Se også: Mary har tasker for 1,5 mio. - mindst

I modsætning til sin svigerfar, Kong Henrik, er kronprinsessen altså ikke ked af at være 'under sin partner' i officielle sammenhænge. 

Mary pryder forsiden af Eurowoman, som udkommer onsdag. (Foto: Eurowoman/Rasmus Weng Karlsen)
Mary pryder forsiden af Eurowoman, som udkommer onsdag. (Foto: Eurowoman/Rasmus Weng Karlsen)

I interviewet, der strækker sig over 16 sider, slår Mary på tromme for kvinders rettigheder i andre dele af verden, men understreger, at der stadig er masser at kæmpe for herhjemme.

Blandt andet mener hun, at der skal skabes arbejdspladser, hvor 'kvinder ikke bare skal passe ind i en mandlig verden'.

- Og så skal vi lade være med at fordømme en karrierekvinde for ikke at være den, der altid henter og bringer sine børn. Der skal være plads til individualitet og den enkelte families valg, opfordrer kronprinsessen.

Hun har givet interview til Eurowoman i anledning af konferencen Women Deliver, der bliver holdt i København i maj.

Kronprinsse Mary indviede legepladsen, inden hun legede med de de lokale børn. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Danske kongelige - 1. mar. 2016 - kl. 10:57 Mary legede i ørkenen

Kronprinsesse Mary kæmpede ikke for kvinders rettigheder, hvor det virkelig gælder. (Foto: Tariq Mikkel Khan). Danske kongelige - 29. feb. 2016 - kl. 18:06 Mary svigtede sin egen sag

Frederik sammen med kong Salman af Saudi-Arabien. (Foto: Tariq Mikkel Khan). Danske kongelige - 28. feb. 2016 - kl. 14:53 Frede og Mary hyggede med tyran

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere