Mary om sin første tid i Danmark: Jeg kunne ikke rumme det

Kronprinsessen taler ud om livet som kronprinsesse og arbejdet i Mary Fonden i et stort interview med Ud & Se

En ærlig Mary fortæller om at finde sig tilrette i rollen som kronprinsesse. Foto: Jens Dresling
En ærlig Mary fortæller om at finde sig tilrette i rollen som kronprinsesse. Foto: Jens Dresling

For nyligt kunne kronprinsesse Mary fejre ti års-jubilæum med sin fond, Mary Fonden, der har til formål at forhindre social isolation, mobning og ensomhed.

I den forbindelse har den 45-årige mor til fire givet et stort interview til DSBs gratis blad Ud & Se, og her kommer hun både ind på den første tid i Danmark, at finde sig til rette i sin nye rolle langt hjemmefra og naturligvis arbejdet med Fonden.

Den daværende Mary Donaldson mødte som bekendt kronprins Frederik under OL i Sydney i 2000.

Parrets berømte første kys på kajen i Hobart. Foto: Benjamin Kürstein
Parrets berømte første kys på kajen i Hobart. Foto: Benjamin Kürstein

Se også: Medie: Kronprins Frederik ydmyget i Australien

To år senere - før noget endnu var officielt - flyttede hun til Danmark, hvor hun fik job i Microsoft, og så endelig i oktober 2003 blev hun og Frederik forlovede.

'Man bliver usikker på sig selv'
Men blot fordi hemmelighedskræmmeriet var slut, betød det ikke, at den australskfødte Mary faldt direkte ind i rollen som kommende kronprinsesse.

- Da forlovelsen blev officiel, var det stadig så vildt og så nyt, at jeg ikke kunne rumme det. Jeg var så fokuseret på at gøre det rigtige, og når man er det, så bliver man også usikker på sig selv, fortæller hun ærligt i interviewet med Ud & Se.

- Så tør man måske ikke vise, man også godt kan være lidt fjollet eller … you know. Fordi man ikke tør træde ved siden af, får man vist en lidt mere kontrolle… eller seriøs side af sig selv, tilføjer hun.

He put a ring on it. Mary og Frederik på forlovelsesdagen i oktober 2003. Foto: Thomas Borberg
He put a ring on it. Mary og Frederik på forlovelsesdagen i oktober 2003. Foto: Thomas Borberg
 

Se også: Ugeblad: Endelig er Mary blevet dronning

Mary indrømmer, at det derfor var en noget mere hæmmet udgave af sig selv, hun turde vise i begyndelsen. Hun understreger også, at det tager tid at finde sin plads - både i et nyt hjemland, men også i rollen som kronprinsesse.

Men efter 13 år i 'jobbet' har det - heldigvis - ændret sig.

- I dag er jeg mere fri til at vise, hvem jeg er, men det er selvfølgelig altid en begrænsning, for man skal også bevare noget om sin person, slår hun fast.

Mary Fonden blev etableret i 2007 på baggrund af en folkegave i forbindelse med kronprinsparrets bryllup. Kronprinsessen holder ugentligt møder med fonden og har en lang række projekter, der skal afhjælpe blandt andet mobning, ensomhed og vold i hjemmet.

I interviewet bliver Mary spurgt til, hvorvidt fonden kan ses som hendes forsøg på at opdatere måden at drive kongehus på. Her lyder det diplomatiske svar, at hun er meget glad for at få lov til at finde sin egen vej som kronprinsesse.

Mary Fondens måske mest kendte tiltag er projektet Fri for mobberi. Her skyder Mary et børneløb i gang i maj 2015. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Mary Fondens måske mest kendte tiltag er projektet Fri for mobberi. Her skyder Mary et børneløb i gang i maj 2015. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Mary til middag hos Røde Kors på Nørrebro tidligere på året, hvor der afholdes kurser, der kan afhjælpe ensomhed. Foto: Nanna Navntoft
Mary til middag hos Røde Kors på Nørrebro tidligere på året, hvor der afholdes kurser, der kan afhjælpe ensomhed. Foto: Nanna Navntoft
 

Frederik og Mary har været gift i 13 år og har fire børn sammen. Her ses de til de to yngstes - Josephine og Vincents - første skoledag. Foto: Mogens Flindt
Frederik og Mary har været gift i 13 år og har fire børn sammen. Her ses de til de to yngstes - Josephine og Vincents - første skoledag. Foto: Mogens Flindt
 

Sølle 18 arbejdsdage på et år, lyder statistikken for bundskraberen i Kongehuset. Foto: Jonas Olufson Kendte Så lidt arbejder Kongehuset

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen