Mary tavs om Margrethes dødsensfarlige vane

Kronprinsessen deltog i fejringen af Røgfri Fremtid, der kæmper mod rygning

Mary har tilsyneladende ingen planer om at ændre på sin svigermors smøgvaner. Foto: Thomas Wilmann
Mary har tilsyneladende ingen planer om at ændre på sin svigermors smøgvaner. Foto: Thomas Wilmann

Torsdag eftermiddag gik Mary til kamp for folkesundheden.

Hun deltog nemlig i fejringen af tiltaget Røgfri Fremtid, som har til formål at sikre, at ingen børn eller unge begynder med at ryge.

Som det ser ud nu, ryger hver fjerde unge dansker mellem 16 og 19 år. Og hvis de ikke stopper i tide, ender halvdelen af dem ifølge Kræftens Bekæmpelse at dø af deres dårlige vane.

Det skal slutte, mener Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden, der derfor sidste år tog initiativ til, at ingen danske børn eller unge begynder at pulse inden 2030.

Præcis et år efter var de mange folk bag samlet i Kræftens Bekæmpelses hovedsæde på Østerbro i København, hvor dagens æresgæst altså var Mary, som dog ikke holdt tale, men blot vendte et timeglas, der markerer, at et barn eller et ungt menneske begynder med at ryge hvert 36. minut.

Mary havde fundet det store tandpastasmil frem i anledning af den gode sag. Pigen til venstre er 21-årige Maja Jensen, der selv har skruet ned for rygningen gennem et rygestopkursus på Middelfart Produktionsskole. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mary havde fundet det store tandpastasmil frem i anledning af den gode sag. Pigen til venstre er 21-årige Maja Jensen, der selv har skruet ned for rygningen gennem et rygestopkursus på Middelfart Produktionsskole. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Se også: Mary kæmper mod Margrethes rygevaner

Fik Frede til at sige farvel
Kronprinsessen har ellers erfaring med rygestop - andres i hvert fald.

Selv har hun aldrig røget, men hendes mand indrømmede i 2007, at hun fået ham til at opgive ligpindene.

- Det var under positivt pres fra min nuværende kone - kommende kone var det dengang. Det var en stille bøn, for som hun sagde, ville hun gerne beholde mig lidt længere. Så det var sødt af hende, må man sige, forklarede han til Puk Elgaard i DRs sundhedsmagasin 'Ha' det godt'.

Her afslørede han også, hvordan det lykkedes ham at blive smøgerne kvit.

- Jeg tog ikke 'tyrkeren' (en kold tyrker, red.). Det kunne jeg ikke, det var stille og rolig nedtrapning, sagde han og kom også ind på, at der trods alt ikke var rygeforbud i Kancellihuset ved Fredensborg Slot, hvor han og Mary boede dengang.

Mary på scenen sammen med Frihavnskirkens juniorsangere.
Mary på scenen sammen med Frihavnskirkens juniorsangere.

Se også: Her tager Frede den til Marys lycra-grænse

En person er det dog aldrig den 46-årige Mary at overtale: nemlig hendes storrygende svigermor, dronning Margrethe.

Hun har røget sine stærke, græske cigaretter i en menneskealder, og det kommer hun efter alt at dømme til at blive ved med. Mary ønskede i hvert fald ikke at kommentere, hvorvidt hun snakker med Margrethe om rygning, da hun mødte pressen uden for indgangen til Kræftens Bekæmpelse.

Mary vendte sig end ikke om, men takkede bare arrangørerne og satte sig ind i Kronebilen og kørte bort.

Smøg-svipser
I 2006 blev det meldt ud fra officielt hold, at hendes kongelige røghed ikke længere ville brænde tobak af og suge røgen ned i lungerne, når undersåtterne kiggede på. Fremover ville hun undlade at ryge offentligt, lød det dengang fra hoffet.

En enkelt svipser blev det dog til så sent som i 2015, hvor den dengang 75-årige dronning i forbindelse med de årlige sommerbilleder fra de kongeliges ferie på Gråsten Slot blev fotograferet med en røgpind mellem fingrene.

Se også: Billeder af rygende Margrethe går verden rundt

Det berømte og berygtede billede fra 2015, hvor børnebørnene får frisk luft, og Margrethe får sig en smøg. Foto: Ritzau Scanpix / Patrick van Katwijk
Det berømte og berygtede billede fra 2015, hvor børnebørnene får frisk luft, og Margrethe får sig en smøg. Foto: Ritzau Scanpix / Patrick van Katwijk

Billedet af den danske dronning med en cigaret i den ene hånd og prinsesse Isabelle i den anden nåede dengang vidt omkring og blev omtalt i både britiske og australske medier.

Blandt andet skrev den britiske avis Daily Mail en harmdirrende artikel med overskriften 'Put that out, Grandma!' (sluk smøgen, bedstemor!, red), hvor de konkluderede, at hun var en dårlig rollemodel for de yngre generationer.

Prins Joachim har i mange år pulset ivrigt på sine smøger. (Foto: Mikael Rieck) Danske kongelige - 24. sep. 2007 - kl. 13:03 Joachim pulser 54 smøger om dagen

138 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!