Midt i Henriks sygdom: Dronningen rydder kalenderen

Dronning Margrethe har aflyst et ellers planlagt besøg mandag eftermiddag

Få seneste nyt her

Mandag var det planen, at dronning Margrethe skulle have besøgt Sankt Lukas Hospice i Hellerup i anledning af dets 25-års jubilæum.

Men for ganske kort tid siden blev aftalen slettet fra den kongelige kalender.

Ekstra Bladet var tidligere i dag i kontakt med kongehusets kommunikationsafdeling, der dog på daværende tidspunkt ikke kunne oplyse, hvorvidt besøget ville blive gennemført som planlagt.

I stedet henviste man til den elektroniske kalender, som nu altså er opdateret, der altså kunne afsløre dronningens ændrede planer.

Dronning Margrethe er meget arbejdsom og aflyser yderst sjældent en planlagt begivenhed, hvilket tyder på, at der næppe er bedring at spore hos den 83-årige prins.

Hun har været protektor for Sankt Lukasstiftelsen siden 2001, men stedets tilknytning til kongehuset tog sin begyndelse langt tidligere. 

Margrethes farmor, dronning Alexandrine, var stedets første protektor, og døde faktisk på stiftelsen i 1952. Efter hendes død overtog hendes søn, kong Frederik d. 9. protektionen. Han blev siden efterfulgt af sin kone, dronning Ingrid, som Margrethe overtog fra efter hendes død i november 2000.

Danske kongelige - 11. feb. 2018 - kl. 12:48 Det betyder prins Henrik for os

Med dagens aflysning har ingen af medlemmerne af den kongelige familie nogen planlagte besøg før fredag.

Her er det planen, at dronning Margrethe skal deltage i Skuespilhusets 10-års jubilæum, mens kronprinsesse Mary skal helt til Litauen, hvor hun skal være med til fejringen af 100-året for Republikken Litauens grundlæggelse.

Dronningen har været protektor for Sankt Lukasstiftelsen siden 2001. Stedet har en årelang tilknytning til kongehuset. Margrethes farmor, dronning Alexandrine, var stedets første protektor, og sov ind på stiftelsen i 1954. Efter hendes død overtog hendes søn, kong Frederik d. 9. protektionen. Han blev siden efterfulgt af sin kone, dronning Ingrid, som Margrethe overtog fra efter hendes død i november 2000.

Besøg på Riget
Tidligere søndag var dronning Margrethe på besøg på Rigshospitalet, hvor prins Henrik har været indlagt siden 28. januar. Her mødte hun sin yngste søn, prins Joachim, hans kone, prinsesse Marie, og børnene prins Felix, prinsesse Athena, prins Nikolai og prins Henrik, oplyste Ekstra Bladets reporter på stedet.

Efter et besøg på en times tid vendte dronningen tilbage til Fredensborg Slot, hvor hun har haft residens siden 2. februar, da det var planen, at prins Henrik skulle komme til hægterne her, efter sin indlæggelse.

Étienne de Monpezat og prins Henrik fotograferet sammen i 2005. Foto: All Over Press Danske kongelige - 11. feb. 2018 - kl. 14:17 Prins Henriks bror på vej til Danmark: - Hans tilstand er bekymrende

Dronning Margrethe smiler venligt efter et besøg på Rigshospitalet søndag eftermiddag. Foto: Jakob Jørgensen
Dronning Margrethe smiler venligt efter et besøg på Rigshospitalet søndag eftermiddag. Foto: Jakob Jørgensen

Omkring klokken 11 søndag formiddag var også kronprinsfamilien på besøg hos prins Henrik. Foto: Jakob Jørgensen
Omkring klokken 11 søndag formiddag var også kronprinsfamilien på besøg hos prins Henrik. Foto: Jakob Jørgensen

Kongehuset har ikke siden fredag meldt noget ud om prinsens sygdom. Her meddelte de, at prins Henriks tilstand var 'alvorligt forværret', og at kronprins Frederik var på vej hjem fra Sydkorea, hvor han opholdt sig i forbindelse med De Vinterolympiske Lege.

Prins Henriks sygdomsforløb

12. juli 2017: Hoffet bekræfter overfor Her & Nu, at der 'for nylig er ansat sundhedsfagligt personale' til at hjælpe prins Henrik. Ifølge kommunikationschef Lene Balleby på grund af prinsens alder og ikke af en 'medicinsk årsag'.

Kongehuset bekræfter: Har ansat hjælpere til Henrik

13. juli 2017: Prins Henrik bliver indlagt på Aarhus Universitetshospital. Dagen efter overføres hans til Skejby Sygehus.

Fire dage senere afslører kongehuset, at Henrik har gennemgået en operation og fået en ballonudvidelse. Operationen skyldes åreforkalkninger, også kendt som forsnævringer omkring pulsårerne. Prinsen udskrives efter en uge.

Kong Henrik opereret: Det fejlede han

14. august 2017: Hoffet meddeler, at Henrik dagen før blev indlagt på Rigshospitalet på grund af smerter i højre ben som følge af operationen.

Smerterne bliver behandlet medicinsk, og der er ikke langt op til flere kirugiske indgreb.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

22. august 2017: Prins Henrik bliver udskrevet fra Riget og tager ifølge kongehuset ophold på Fredensborg Slot, hvor han 'i den kommende tid har brug for ro og hvile'.

Prins Henrik udskrevet: Har brug for ro og hvile

6. september 2017: Kongehuset meddeler i en pressemeddelelse, at 'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens'. Samtidig oplyses det, at prinsen fremover yderligere vil neddrosle sine aktiviteter.

En måned tidligere skabte prins Henrik ramaskrig, da han meddelte, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke.

Kongehuset: Fik diagnosen i denne uge

28. januar 2018: Kongehuset oplyser, at prins Henrik er blevet indlagt på Rigshospitalet, hvor han skal 'gennemgå yderligere undersøgelser'.

2. februar 2018: Kongehuset meddeler, at prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge, der heldigvis vist sig at være godartet. Prinsen bliver samme dag overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

9. februar 2018: Prins Henriks tilstand er så alvorlig, at kronprins Frederik afbryder sit ophold i Sydkorea i forbindelse med de vinterolympiske lege for at flyve hjem. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Prins Henriks tilstand alvorligt forværret

Foto: Jakob Jørgensen Danske kongelige - 11. feb. 2018 - kl. 13:51 Prins Joachim, prinsesse Marie og dronningen besøgte prins Henrik

 

Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen