Millionær på dronningens gravmæle: Så meget tjente manden bag

Kunstneren Bjørn Nørgaard er stolt af dronningens mindesmærke, der også gav 4,7 millioner kroner på bankbogen

Bjørn Nørgaard valgte at bruge glas, fordi glas er transparent og symboliserer, at demokratiet bør være gennemsigtigt. Foto: Keld Navntoft/Kongehuset/Ritzau Scanpix
Bjørn Nørgaard valgte at bruge glas, fordi glas er transparent og symboliserer, at demokratiet bør være gennemsigtigt. Foto: Keld Navntoft/Kongehuset/Ritzau Scanpix

Mandag meddelte kongehuset, at dronningens længe ventede - og kun en smule forsinkede - gravmæle står klar på sin plads i Roskilde Domkirke.

Således kan Bjørn Nørgaard, der er kunstneren bag, ånde lettet op efter 15 års arbejde, som han bliver betalt 4,7 millioner kroner for at udføre.

Det fremgår af en aktindsigt, som Ekstra Bladet tidligere har søgt i finansieringen af gravmælet.

- Jeg er meget, meget glad, men det er også et teamwork. Der er mange mennesker, der har bidraget, men det er klart, at som ophavsmand er man stolt, siger han.

Søvnløs
Bjørn Nørgaard og de mange håndværkere, der har været en del af arbejdet, har i processen skiftevis stødt panden mod en mur eller været rystende nervøse for, at noget skulle gå galt med det kostelige monument.

Det krævede snilde at bygge dronningens gravmæle. Foto: Keld Navntoft/Kongehuset/Ritzau Scanpix
Det krævede snilde at bygge dronningens gravmæle. Foto: Keld Navntoft/Kongehuset/Ritzau Scanpix

Det mest nervepirrende øjeblik var dog i april, da gravmælets seks stykker glas, der sammenlagt vejer omkring fire tons, skulle samles oven på de tre søjler.

Se også: Kongehuset om svinedyr sarkofag: Vi har holdt os indenfor bevillingen

Nørgaard frygtede, at en menneskelig fejl skulle resultere i, at glasset eller søjlerne gik i stykker.

- Det er sjældent, at jeg får sommerfugle i maven og ikke kan sove om natten, men der var et par dage der, siger Bjørn Nørgaard.

Zdeněk Lhotský stod bag glasdelen. Her fremviser han formerne fra dronning Margrethe og prins Henriks hoveder. Foto: MAFRA
Zdeněk Lhotský stod bag glasdelen. Her fremviser han formerne fra dronning Margrethe og prins Henriks hoveder. Foto: MAFRA

Forsinket
Opstillingen gik som bekendt som planlagt - og dog. Gravmælet blev forsinket med måneder. Det skulle oprindelig have stået klart i 2017.

Økonomi: Gravmæle kostede 31,4 millioner

Da kongehuset meddelte, at dronningens gravmæle står klart, brugte man også lejligheden til at understrege, at man har holdt sig inden for budgettet.

Budgettet har dog varieret gennem årene.

I 2013 afslørede Ekstra Bladets aktindsigt, at prisen på gravmælet var 29 millioner kroner, og at staten stod med regningen.

Her fremgik det, at udgifterne til stenhuggeren, stukkatøren, sølv- og bronzearbejde samt jernstøberi alene løber op i 4.650.000 kroner.

Dertil kommer 9,7 millioner kroner til glaskonstruktionen, mens det kunstneriske arbejde koster 4.750.000 kroner.

Sammen med transport, arkæologisk arbejde, forsikring, transport, uforudsete udgifter, rejse, tilsyn, værkstedsarbejde og montering løber det samlede beløb op i 28.875.000 kroner.

I den seneste finanslov fremgår det dog, at man i 2014 skønnede, at gravmælet ville koste 31,9 millioner kroner. Året efter landede man på 31,4 millioner kroner, som er det endegyldige beløb.

Mens kongehuset forholdt sig tavse om, hvad der trak ud, da Ekstra Bladet henvendte sig, forklarer Nørgaard imidlertid, at forsinkelsen skyldtes teknikaliteter.

Danske kongelige - 16. feb. 2018 - kl. 05:50 Det sker der med dronningens grav-monument til 29 mio.

- Det var meningen, at de her glasplader skulle ligge direkte oven på hinanden, men ham, der sliber, blev betænkelig, fordi forudsætningen for at sådanne to glasplader kan ligge direkte mod hinanden, er, at de er fuldstændig plane.

- På et tidspunkt måtte han meddele, at det kunne han ikke, og så sagde ingeniøren, at man måtte skille dem ad.

Bjørn Nørgaard er 70 år og har stået bag en række prominente kunstværker. Foto: Jan Grarup
Bjørn Nørgaard er 70 år og har stået bag en række prominente kunstværker. Foto: Jan Grarup

Glædens dag
Et andet skelsættende øjeblik for Bjørn Nørgaard var præsentationen for dronningen.

For omtrent ti dage siden parkerede hendes chauffør kronebilen foran domkirken i Roskilde, og hun mødtes med Nørgaard og håndværkerne inde i Sankt Birgittes Kapel, hvor gravmælet står i al sin pomp og pragt.

Se også: Nyt om dronning Margrethes grav

Margrethe var tilfreds med Bjørn Nørgaards arbejde.

- Hun var glad. Det var en rigtig god oplevelse, siger han.

Han vil dog ikke ud med, hvad hun sagde til ham efter præsentation.

- Det refererer man ikke. Det lytter man til og er glad. Ellers må dronningen selv udtrykke, hvad hun mener, siger Bjørn Nørgaard.

Billedet her er taget i 1967 - omtrent et år efter, at de mødte hinanden. Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix Kendte Se de mange billeder: Da Henri de Monpezat forelskede sig i en dansk prinsesse

Prinsens beslutning
I sommeren 2017 meddelte prins Henrik, at han ikke ville stedes til hvile ved siden af dronning Margrethe i Roskilde Domkirke, som det ellers var planlagt.

I stedet fik han sin aske spredt i danske farvande og i haven ved Fredensborg Slot.

Prins Henrik overraskede, da han i sommeren 2017 meddelte offentligheden, at han ikke ville begraves ved siden af sin kone. Foto: Ritzau/Scanpix
Prins Henrik overraskede, da han i sommeren 2017 meddelte offentligheden, at han ikke ville begraves ved siden af sin kone. Foto: Ritzau/Scanpix

Beslutningen gjorde et følelsesmæssigt indtryk på Bjørn Nørgaard.

- Vi var jo kede af det, men respekterede selvfølgelig prinsens beslutning, siger Bjørn Nørgaard og fortsætter:

- Prinsen har været en del af hele processen, og når man har arbejdet med et værk i så lang tid, er det trist, når en person vælger ikke at være en del af det mere.

Prins Henrik  er stadig afbildet i gravmælet, selvom han besluttede ikke at blive begravet i Roskilde Domkirke. Foto: Keld Navntoft/Kongehuset/Ritzau Scanpix
Prins Henrik er stadig afbildet i gravmælet, selvom han besluttede ikke at blive begravet i Roskilde Domkirke. Foto: Keld Navntoft/Kongehuset/Ritzau Scanpix

Det fik dog aldrig konsekvenser for gravmælets udseende, og man kan stadig se prins Henrik afbildet i glasdelen.

- Dronningen var meget klar i mælet, og vi var så langt, at den ændring (fjernelsen af prinsens silhuet, red.) ville have betydet, at der skulle laves et helt nyt værk, siger han.

Se også: Hemmelige forberedelser til kongen og dronningens begravelse er langt fremme

- Dronningen besluttede, at det var en fortælling om hendes regeringstid, og der indgår prinsen selvfølgelig, slutter Bjørn Nørgaard.

Prins Henrik var Ingemanns yndlngsmotiv i den kongelige familie. Tegning: Morten Ingemann Kendte Her går Ingemann lige til stregen med prins Henrik

Det var trist, at prins Henrik ikke kunne forstå, at han ikke kunne blive konge, skriver Hans Engell. Foto: Henrik Hildebrandt/Ritzau Scanpix Meninger Engells brevkasse: Henrik kunne være blevet 'konge-gemal'

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen