Millionunderskud i kongehuset

Kongehusets netop offentliggjorte årsrapport viser, at Margrethe og co. har været ekstra gode til at bruge skattekroner

Margrethe og co. har røde tal på bundlinjen. Foto: Jens Dresling
Margrethe og co. har røde tal på bundlinjen. Foto: Jens Dresling

At det er dyrt at fejre fødselsdag og afholde en begravelse, kan man se sort på hvidt, hvis man kigger i tallene i 'Kongehusets årsrapport 2018', der netop er blevet offentliggjort.

Her fremgår det, at kongehuset - trods indtægter fra staten på 81,6 millioner kroner - står tilbage med et underskud på knap 1,6 millioner kroner.

'2018 endte med et underskud på knap 1,6 millioner kroner. Udgiftsniveauet kan tilskrives de særlige udgifter, der var forbundet med Prins Henriks sygdom, død og bisættelse samt udgifterne i forbindelse med et samlet set højt aktivitetsniveau, herunder Kronprinsens 50-års fødselsdag, statsbesøg fra Frankrig og aftenselskab på Christiansborg Slot', lyder det fra kongehuset.

Margrethe holdt tale ved kronprins Frederiks 50-års fødselsdag, da han rundede det skarpe hjørne 26. maj sidste år. Foto: Jonas Olufson
Margrethe holdt tale ved kronprins Frederiks 50-års fødselsdag, da han rundede det skarpe hjørne 26. maj sidste år. Foto: Jonas Olufson
 

Populær på Instagram
I pressemeddelelsen fremhæves det desuden, at den kongelige familie har deltaget i talrige, officielle arrangementer og besøgt seks kontinenter i forbindelse med erhvervs- og kulturfremstød.

Som noget nyt nævnes det desuden, at Margrethe har succes på de sociale medier.

'Dronningen stod for tredje gang bag en julekalender, der blev fulgt af mange på Kongehusets Instagram-profil', skriver kongehuset.

Margrethe ved prins Henriks bisættelse. Foto: Jonas Olufson
Margrethe ved prins Henriks bisættelse. Foto: Jonas Olufson
 

Skåret i staben
Prins Henrik døde 13. februar 2018 og blev bisat en uge senere.

Kongehuset skriver i regnskabet, at der er blevet skåret i staben af ansatte efter prins Henriks død. Det har været med til at begrænse underskuddet.

Omkring to tredjedele af kongehusets udgifter går til personale.

Derudover er der blandt andet udgifter til drift af bygninger, repræsentation, inventar, køkken, vaskeri, kørsel og de mange medaljer, som dronning Margrethe hvert år uddeler.

I 2018 var der 91 fuld- og deltidsansatte ved dronningens hof.

I 2019 forventer kongehuset, at der vil være balance mellem indtægter og udgifter.

195 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere