Minister i trusse-kiks hos dronningen: 'Man kommer til at tænke på en rullepølse'

Innovationsminister Sophie Løhde får på munden efter hun søndag aften deltog i dronningens nytårstaffel

Ifølge Kirsten Norholt gjorde Sophie Løhdes trusser, at hun i kjolen lignede en rullepølse. Foto: Mikkel Tariq Khan
Ifølge Kirsten Norholt gjorde Sophie Løhdes trusser, at hun i kjolen lignede en rullepølse. Foto: Mikkel Tariq Khan

Søndag aften bød Dronning Margrethe traditionentro på nytårstaffel i Riddersalen på Amalienborg, hvor regeringen, landets overste embedsmænd og Hoffets ledelse var inviteret til stor fest.

Vanen tro mødte deltagerne op i deres stiveste puds, men det var ikke alle, der klarede øvelsen at klæde og bære sig repræsentabelt til landets mest eksklusive fest lige godt.

I hvert fald ikke, hvis man skal tro skuespiller Kirsten Norholt, der siden 60'erne har deltaget i en række forskellige danske film. Blandt andet flere Olsen-banden film og 'Walter og Carlo - op på fars hat'.

Bovlamme køer
I et opslag på sin Facebook-profil hudfletter hun de danske kvindelige politikere for måde, de søndag aften bar deres dyre rober.

'Skal jeg måske søge om at blive holdningscoach for de damer politikere? Når man nu betaler 15-20.000,- for en pragtfuld kjole, bør man eddermame osse kunne føre sig i den!', indleder hun sin svada mod de kvindelige politikere.

Kirsten Norholt er ikke tilfreds. Her ses hun til gallapremieren på Tamtam 2016 Foto: Mogens Flindt
Kirsten Norholt er ikke tilfreds. Her ses hun til gallapremieren på Tamtam 2016 Foto: Mogens Flindt
 

Ifølge Kirsten Norholt bevægede de kvindelige politikere sig som 'som bovlamme køer, slaskede sig vej fra bil til fin sal, uden antydning af gracie, ynde, erotik eller stamina. Det var vansmægtende uskønt!'

Minister i trussekiks
Specielt hårdt går det ud over Venstres minister for innovation, Sophie Løhde, der ifølge Kirsten Norholts analyse af gæsternes ankomst til nytårstaflen var ude i et decideret trusse-kiks:

'Sophie, man har IKKE trusser på under en corsagekjole, slet, slet ikke trusser, der skærer een over, så man kommer til at tænke på en rullepølse?!'

Eneste lyspunkt var ifølge Kirsten Norholt den kongelige familie, der bar kjolerne som foreskrevet.

Den hårde kritik er designer Jesper Høvring ikke enig i.

Ikke nemt
Overfor BT giver han udtryk for, at de kvindelige politikere i modsætning til den kongelige familie ikke på samme måde er vant til at iføre sig de store og flotte skrud.

- Det er ikke en let sag at gå rundt med slæb og lang kjole. I det øjeblik du træder ud af ministerbilen, står der 60 pressefolk og tager billeder, og for mange af de kvindelige gæster i går var det altså første gang, de optrådte i sådan et forum. Jeg synes, de have en rigtig flot holdning, siger han til BT.

Du kan læse hele Kirsten Norholts bredside til politikerne nedenfor.

Om Folketingets formand Pia Kjærsgaard var en af de kvindelige politikere der bevægede sig som en 'bovlam ko', skriver Kirsten Norholt ikke noget direkte om.  Foto: Mikkel Tariq Khan
Om Folketingets formand Pia Kjærsgaard var en af de kvindelige politikere der bevægede sig som en 'bovlam ko', skriver Kirsten Norholt ikke noget direkte om. Foto: Mikkel Tariq Khan

Dronning Margrethe ved, hvordan kjolen skal bæres Foto: Mikkel Tariq Khan
Dronning Margrethe ved, hvordan kjolen skal bæres Foto: Mikkel Tariq Khan

Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs. Foto: Mikkel Tariq Khan
Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs. Foto: Mikkel Tariq Khan

Stram op, Inger Støjberg, lyder det fra Kirsten Norholt Foto: Mikkel Tariq Khan
Stram op, Inger Støjberg, lyder det fra Kirsten Norholt Foto: Mikkel Tariq Khan

Ældreminister Thyra Frank var også på pletten Foto: Mikkel Tariq Khan
Ældreminister Thyra Frank var også på pletten Foto: Mikkel Tariq Khan

Børne- og Socialminister Mai Mercado Foto: Jonas Olufson
Børne- og Socialminister Mai Mercado Foto: Jonas Olufson

Kronprinsen og kronprinsessen Foto: Mikkel Tariq Khan
Kronprinsen og kronprinsessen Foto: Mikkel Tariq Khan

 

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

461 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere