Naboer krydser fingre for prinsen: - Han var her for ti dage siden

Personalet på campingpladsen La Base Nautique i Caïx, som kongefamilien jævnligt besøger, ønsker prinsen god bedring

Video/redigering: Anthon Unger, Signe Skov.

CAÏX (EKSTRA BLADET): På en lille campingplads ved landsbyen Caïx i Sydfrankrig følger personalet i disse dage opmærksomt med, når der kommer udmeldinger om prins Joachims helbred.

’Restauranten på La Base Nautique ønsker prins Joachim en rigtig god bedring,’ skriver bartender og tjener Jeremy Vidil således på fransk i Google Translate på telefonen, som oversætter sætningen.

37-årige Jeremy Vidils engelske er med egne ord ’ikke særligt godt’, og Ekstra Bladets udsendte kan heller ikke prale af vores franskfærdigheder, så vi kommunikerer i stedet ved hjælp af et sammensurium af fagter, franske gloser og oversætter-apps.

Ekstra Bladet besøger campingpladsen La Base Nautique. Her lægger prins Joachim, prinsesse Marie og deres fire børn ofte vejen forbi, når de om sommeren opholder sig på kongefamiliens slot Château de Cayx, som ligger blot 650 meter fra pladsen.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Temperaturerne nærmede sig mandag 40 grader i Caïx i Sydfrankrig, som prins Joachim og hans familie ofte besøger om sommeren. Foto: Anthon Unger
Temperaturerne nærmede sig mandag 40 grader i Caïx i Sydfrankrig, som prins Joachim og hans familie ofte besøger om sommeren. Foto: Anthon Unger
 

Var her for ti dage siden
Prins Joachim blev sent fredag aften indlagt med en blodprop i hjernen. Først blev han bragt til et lokalhospital i byen Cahors, som ligger cirka 20 minutters kørsel fra familiens slot.

Derefter blev han hastet videre til universitetshospitalet i Toulouse, hvor han blev opereret.

Lørdag meldte kongehuset ud, at prinsens tilstand er stabil, og mandag er han stadig indlagt. Ifølge kongehuset vides det ikke, hvornår han vil blive udskrevet, ligesom der ikke er blevet meldt noget ud om, hvorvidt prinsen, som er 51 år, vil få varige men.

Ifølge en lokal, som ofte holder til på campingpladsen, er det kun ti dage siden, prinsen og hans familie besøgte stedet.

- De var forbi og sejlede i båd på floden, fortæller den lokale mand til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Prins Joachim og familien var netop på ferie i Caïx, da prinsen måtte hasteindlægges på grund af en blodprop i hjernen. Foto: Anthon Unger
Prins Joachim og familien var netop på ferie i Caïx, da prinsen måtte hasteindlægges på grund af en blodprop i hjernen. Foto: Anthon Unger
 

God bedring
Campingpladsen La Base Nautique ligger lige ned til en flere hundrede kilometer lang flod ved navn Lot, som snor sig gennem det sydfranske landskab.

Få meter fra floden sidder folk og spiser is, drikker vin og søger tilflugt fra sydlandets skoldende hede.

Børn leger tagfat med iver og lader sig ikke slå ud af varmen, som ligger tungt i luften, selv for en lokal.

Bag baren skænker Jose Alves to colaer. Han ejer spisestedet og har derfor overværet utallige af prins Joachims besøg gennem tiden.

Også han er bekendt med prinsens indlæggelse, og af respekt for prinsen vil den 59-årige franskmand ikke tale alt for meget med medierne, fortæller han.

Han står dog inde for budskabet, der lyser på telefonskærmen:

Ønsket om god bedring til den danske prins.

Prins Joachim er fortsat stabil. Hvor længe han skal være indlagt, vides endnu ikke. Foto: Stine Tidsvilde Danske kongelige - 27. jul. 2020 - kl. 10:51 Sådan har han det nu

Her ses prins Joachim og prinsesse Marie i forbindelse med et interview med et fransk medie, kort inden blodproppen ramte. Foto: Marc Salvet Danske kongelige - 27. jul. 2020 - kl. 08:42 Kan få enorme konsekvenser

Ifølge en journalist på den franske avis La Depeche blev dette foto taget to timer, inden prins Joachim fik en blodprop. Foto: Marc Salvet Danske kongelige - 26. jul. 2020 - kl. 21:00 Joachim er et kendt ansigt i byen: - Det er rigtig trist

51-årige prins Joachim ses her med prinsesse Marie i september 2019. Prinsen har det 'efter omstændighederne godt', oplyser kongehuset søndag, efter at prinsen er blevet opereret for en blodprop. Arkivfoto: Bertrand Guay/Ritzau Scanpix Danske kongelige - 26. jul. 2020 - kl. 12:04 Kongehuset: Prins Joachims tilstand er stabil efter operation

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 Jeremy Vidil (tv.) og Jose Alves (th.) arbejder på restauranten på en campingplads, hvor prins Joachim og prinsesse Marie tit kommer forbi med børnene, når de opholder sig på Château de Cayx. Foto: Anthon Unger
43 kommentarer
Vis kommentarer