Nu er der nyt fra kongehuset

- Kongefamilien har naturligvis bemærket den enorme varme, de har mærket undervejs, oplyser hoffet

Torsdag morgen blev Prins Henrik flyttet fra Fredensborg Slot, hvor han sov stille ind. TV: Jakob Jørgensen

Prins Henrik blev torsdag formiddag kørt fra Fredensborg Slot til Amalienborg efterfulgt af en kortege af dronning Margrethe, kronprins-parret og deres familie samt prins Joachim og familien.

Foto: Jonas Olufson.
Foto: Jonas Olufson.
 

Kortegen kørte først gennem Fredensborg, derefter ud på Helsingør-motorvejen, før de nåede til København. Undervejs blev kortegen ledsaget af adskillige danskere, der enten fulgte efter i bil eller ventede i de københavnske gader.

Foto: Jonas Olufson. Danske kongelige - 15. feb. 2018 - kl. 11:45 Henriks sidste tur: Sorgen står malet i ansigterne

Kisten ankom til Amalienborg kl. 11.00, og her skal kisten være, indtil den fredag vil blive overført til Christianborgs Slotskirke, hvor prinsen efter eget ønske vil blive bisat tirsdag.

Torsdag klokken 13.00 holdt kongehusets kommunikationsafdeling en kort pressebriefing, hvor det kom frem, at kongefamilien sætter stor pris på de mange hilsner fra danskerne.

- Kongefamilien har naturligvis bemærket den enorme varme, de har mærket undervejs. Man kan næsten se det på dronningen, siger Lene Balleby, hoffets kommunikationschef.

Foto: Tariq Mikkel Khan.
Foto: Tariq Mikkel Khan.

Foto: Arkivbillede/AP. Danske kongelige - 14. feb. 2018 - kl. 11:48 Kongehuset deler et af de sidste billeder af prins Henrik

Kongefamilien vil igen køre efter båren, når den fredag klokken 18.00 fragtes fra Amalienborg til Christiansborg Slotskirke. Her vil der være en privat ceremoni, hvor en del af den franske familie også vil være til stede.

Der vil både lørdag, søndag og mandag være mulighed for, at befolkningen kan sige farvel til prins Henrik, når han ligger på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke. 

Danske kongelige - 14. feb. 2018 - kl. 11:13 Halvdelen af prinsens aske skal spredes over danske farvande

Det vil være strengt forbudt at tage billeder i kirken, blev det understreget på pressebriefingen. Gør man det, bliver billedet destrueret, og man bliver ført ud, oplyser hoffet.

Kisten vogtes af værnepligtige fra kongeskibet Dannebrog og livgarden. Det sker efter prinsens eget ønske.

172 kommentarer
Vis kommentarer