Nu har Frederik bestået svensk manddomsprøve

Den danske kronprins har i dag gennemført Lidingöloppet og har i årets løb knoklet sig gennem hele ’En svensk klassiker’-udfordringen

Frederik er en pænt sej kronprins. (Arkivfoto: Rasmus Baaner)
Frederik er en pænt sej kronprins. (Arkivfoto: Rasmus Baaner)

Der er krummer i den kommende danske konge. Det har kronprins Frederik allerede bevist adskillige gange, når han har kastet sig ud i vilde fysiske udfordringer.

Og i dag har han så endnu en gang slået fast, at det ikke kun er hans titel som kongelig, der gør han til noget ganske særligt.

Denne lørdag har Frederik brugt på at gennemføre det krævende Lidingöloppe, der er et 30 kilometer langt terrænløb.

Netop Lidingöloppe var den sidste etape kronprinsen manglede for at bestå den svenske manddomsprøve – også kaldet ’En svensk klassiker’

Den består af 90 kilometer langred til Vasaloppet, 300 kilometer på cykel til Vätternrundan, tre kilometer svømning i åbent vand til Vansbrosimningen og altså 30 kilometers løb til Lidingöloppet.

Se også: Kronprinsen i hård svømmekonkurrence

Alle udfordringer skal være gennemført inde for et år, og det har kronprins Frederik altså formået.

Det var i forbindelse med den svenske prins Carl Philips bryllup i sommer, at Frederik mens alle andre kongelige sov deres skønhedssøvn inden festlighederne, brugte hele natten på at cykle 300 kilometer.

Se også: Friskt nok, Frederik: Cyklede 300 km. i nat

For to år siden kunne kronprinsen kalde sig den første royale Ironman, da han i tiden 10 timer 45 minutter og 32 sekunder gennemførte de 3,8 kilometer svømning, cyklede 180 og sluttede af med et maratonløb.

Se også: Verdenshistorie: Frede er 'Jernmand'

69 kommentarer
Vis kommentarer