Nu har lillesøster besøgt prins Henrik

Prinsens søster Catherine de Monpezat har besøgt prinsen

Få seneste nyt søndag

Prins Henrik har fået besøg af sin lillesøster Catherine de Monpezat.

Det oplyser kongehuset over for Ekstra Bladet.

- Hun er ankommet til Danmark. Jeg kan bekræfte, at prinsens søster har besøgt ham, siger kongehuset kommunikationschef, Lene Balleby.

Danske kongelige - 10. feb. 2018 - kl. 15:05 Hele kongefamilien var samlet på Rigshospitalet

Catherine de Monpezat er nonne ved Søsterordenen Notre Dame de Calvaire i Toulouse. Hun boede sammen med Henrik i London i 1960'erne, hvor han arbejdede som diplomat. Det var her, han mødte Margrethe.

Prins Henriks lillebror, journalisten Étienne de Monpezat, fortalte lørdag formiddag til Ekstra Bladet, at deres lillesøster var på vej mod Danmark for at besøge broderen.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Prins Henriks søster Catherine (bagerst i billedet) forlader slottet. Foto: Jan Sommer
Prins Henriks søster Catherine (bagerst i billedet) forlader slottet. Foto: Jan Sommer
 

Foto: Klavs Bo Christensen
Foto: Klavs Bo Christensen
 

Étienne de Monpezat, der er syv år yngre end Henrik, fortalte, at han er meget påvirket af situationen.

- Det er en meget svær tid for os. Vi ved ikke så meget, så det er svært, fortalte han.

Fredag var han også overbevist om, at broderen ikke havde lang tid igen.

- Jeg ved, at min bror ikke har det godt. Det ser ud til at være et spørgsmål om uger, sagde Étienne de Monpezat til BT.

Hele kongefamilien var lørdag eftermiddag samlet på Rigshospitalet, hvor prinsen i øjeblikket er indlagt. Efter 40 minutters besøg på hospitalet, kørte dronningen mod Fredensborg, hvor hun i disse dage opholder sig.

Prins Henrik har i løbet af de sidste dage haft flere sygebesøg på Rigshospitalet. Udover dronningen, kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie har næsten alle børnebørnene besøgt prinsen. Kun den lille prins Henrik var ikke til stede lørdag på Rigshospitalet.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen
 

Henrik står ved siden af sin lillesøster Catherine tilbage i 1966. Foto: Ritzau Scanpix
Henrik står ved siden af sin lillesøster Catherine tilbage i 1966. Foto: Ritzau Scanpix
 

Indlagt flere gange
Prins Henrik har været indlagt siden den 28. januar, hvor han kom hjem fra Egypten, hvor han havde været på ferie. Han blev indlagt på Righospitalet, hvor han gennemgik flere undersøgelser.

Kort tid efter meddelte kongehuset, at man havde fundet en godartet tumor i venstre lunge. Men prinsens tilstand var fredag alvorligt forværret, og kronprins Frederik hastede derfor hjem fra Sydkorea, hvor han var i forbindelse med vinter OL.

Indlæggelserne kommer efter, at prins Henrik i sommer blev diagnosticeret med demens. Udmeldingen kom efter en række kritiske udtalelser blandt, at han ikke ville begraves ved siden af sin hustru, og at hun havde gjort ham til 'nar' ved ikke at have gjort ham til konge.

Prins Henriks sygdomsforløb

12. juli 2017: Hoffet bekræfter overfor Her & Nu, at der 'for nylig er ansat sundhedsfagligt personale' til at hjælpe prins Henrik. Ifølge kommunikationschef Lene Balleby på grund af prinsens alder og ikke af en 'medicinsk årsag'.

Kongehuset bekræfter: Har ansat hjælpere til Henrik

13. juli 2017: Prins Henrik bliver indlagt på Aarhus Universitetshospital. Dagen efter overføres hans til Skejby Sygehus.

Fire dage senere afslører kongehuset, at Henrik har gennemgået en operation og fået en ballonudvidelse. Operationen skyldes åreforkalkninger, også kendt som forsnævringer omkring pulsårerne. Prinsen udskrives efter en uge.

Kong Henrik opereret: Det fejlede han

14. august 2017: Hoffet meddeler, at Henrik dagen før blev indlagt på Rigshospitalet på grund af smerter i højre ben som følge af operationen.

Smerterne bliver behandlet medicinsk, og der er ikke langt op til flere kirugiske indgreb.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

22. august 2017: Prins Henrik bliver udskrevet fra Riget og tager ifølge kongehuset ophold på Fredensborg Slot, hvor han 'i den kommende tid har brug for ro og hvile'.

Prins Henrik udskrevet: Har brug for ro og hvile

6. september 2017: Kongehuset meddeler i en pressemeddelelse, at 'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens'. Samtidig oplyses det, at prinsen fremover yderligere vil neddrosle sine aktiviteter.

En måned tidligere skabte prins Henrik ramaskrig, da han meddelte, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke.

Kongehuset: Fik diagnosen i denne uge

28. januar 2018: Kongehuset oplyser, at prins Henrik er blevet indlagt på Rigshospitalet, hvor han skal 'gennemgå yderligere undersøgelser'.

2. februar 2018: Kongehuset meddeler, at prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge, der heldigvis vist sig at være godartet. Prinsen bliver samme dag overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

9. februar 2018: Prins Henriks tilstand er så alvorlig, at kronprins Frederik afbryder sit ophold i Sydkorea i forbindelse med de vinterolympiske lege for at flyve hjem. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Prins Henriks tilstand alvorligt forværret

Foto: Jan Sommer Danske kongelige - 10. feb. 2018 - kl. 17:18 Efter besøg på Rigshospitalet: Dronningen er tilbage på Fredensborg

Foto: Jakob Jørgensen. Danske kongelige - 10. feb. 2018 - kl. 10:28 Joachim og børnebørn besøgte prins Henrik igen

Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kongelige - 10. feb. 2018 - kl. 08:19 Kronprinsen har besøgt sin far på Rigshospitalet

Dronningen Margrethe forlader Rigshospitalet kort før klokken 17. Foto: Jakob Jørgensen Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 17:42 Kongefamilien kun på korte besøg: Her er den sandsynlige forklaring

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen