Nu har prins Nikolai været til optagelsesprøve: Sådan gik det

Fra Burberry til Varde. Prinsen starter på uddannelsen som reserveofficer til sommer

Billede fra prins Nikolais 18 års fødselsdag. Foto: Tariq Khan
Billede fra prins Nikolais 18 års fødselsdag. Foto: Tariq Khan

Til sommer bliver prins Nikolai student fra Herlufsholm kostskole, hvor han har læst siden 2014.

Nu skal dronningens ældste barnebarn starte på uddannelsen som reserveofficer i Varde på Hærens Sergentskole.

Kongehusets presseafdeling bekræfter overfor Ekstra Bladet, at prins Joachims ældste søn har bestået optagelsesprøven.

Uddannelsen tager to år at gennemføre, og efter det kan han kalde sig reserveofficer.

Den 18-årige prins overraskede mange, da han dukkede op på catwalken ved et Burberry-show under modeugen i London tilbage i februar måned.

Men i fremtiden bliver catwalken byttet ud med Varde Kaserne, hvor han vil komme til at dele værelse med sine nye soldaterkammerater.

Billede fra den kongelige catwalk. Foto: Ritzau Scanpix
Billede fra den kongelige catwalk. Foto: Ritzau Scanpix
 

Går i far og onkels fodspor
I kongehuset er det ikke nyt, at prinserne gør karriere i militæret, hvilket de har gjort i flere generationer.

Både kronprins Frederik og prins Joachim har været aktive i hæren, hvor det nok mest er kendt, at Frederik har gennemført uddannelsen i frømandskorpset.

Prins Joachim startede i 1987 som rekrut i Dronningens Livregiment, men har senere fået flere stjerner på skuldrene.

De følgende år steg Joachim i graderne, og i 2015 blev han udnævnt som oberst af reserven i hæren.

Kongehuset har ikke haft lyst til at udtale sig til Ekstra Bladet.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen