Nye detaljer: I sorg i to år

Grevinde Alexandra var lang tid om at komme sig over skilsmissen fra Martin Jørgensen

Grevinde Alexandra blev skilt fra Martin Jørgensen i 2015. Foto: Ernst van Norde
Grevinde Alexandra blev skilt fra Martin Jørgensen i 2015. Foto: Ernst van Norde

Grevinde Alexandra er blevet skilt to gange. Først fra prins Joachim og senere fra Martin Jørgensen.

De to skilsmisser har bestemt ikke været nemme for den 56-årige grevinde, der stort set har afholdt sig fra at tale om de store brud i offentligheden.

I et nyt interview med Berlingske fortæller hun ærligt om de to skilsmisser, der ifølge hende var meget forskellige. Det sker i anledning af prins Felix' 18-års fødselsdag, der samtidig markerer grevinde Alexandras frasigelse af apanage. 

Ifølge grevinde Alexandra sluttede ægteskabet med prins Joachim i 2005 på god fod og med, hvad Alexandra selv kalder, et 'godt værdifællesskab', hvor de sidenhen i fælleskab opdrog deres to sønner, prins Nikolai og prins Felix.

Se også: Danskerne i svime over detalje

Skilsmissen fra filmfotograf og entreprenør Martin Jørgensen i 2015 var dog helt anderledes. Ifølge grevinde Alexandra tog det hele to år for hende at komme sig over skilsmissen, og hun var længe i sorg over, at forholdet ikke varede ved. 

- Uden at jeg vil gå i detaljer, så vil jeg sige, at jeg har oplevet at være i mørket og ikke ane, om det nogensinde ville blive lyst igen. Men jeg lærte, at selv når man er længst nede i hullet, er der en vej op. Det budskab er så vigtigt, for når man sidder dernede, kan man ikke se lyset. Det er ren overlevelse. Bagefter virker det helt utroligt, at man er kommet igennem det. Men det eneste, der virker, er action - at håndtere det, man står i, lyder det fra grevinde Alexandra i det nye interview.

Her fortæller hun, at hun i det første halve år 'havde det forfærdeligt', men at hun som månederne gik langsomt fik det bedre og bedre, og at hun i dag er kommet frem til en erkendelse af, at det for hende ikke er lykken at have en kæreste.

Grevinde Alexandra fortæller ærligt om, at skilsmissen fra Martin Jørgensen tog hårdt på hende. Foto: Anthon Unger
Grevinde Alexandra fortæller ærligt om, at skilsmissen fra Martin Jørgensen tog hårdt på hende. Foto: Anthon Unger

Hård beslutning
I forbindelse med skilsmissen fra Martin Jørgensen i 2015 fortalte grevinde Alexandra til pressen, at det var et hårdt at indse, at det ikke gik imellem dem efter otte år som ægtefolk.

- Når man bliver gift, så er der mange følelser involveret, og man håber, at det varer for livet, så det er en stor og hård beslutning at tage, men den har jeg truffet nu, sagde hun.

- Vi har ikke de samme værdier længere, og jeg kunne ikke se os have en fremtid sammen, fortalte grevinden yderligere.

Se også: Nye billeder vækker opsigt

At grevinde Alexandra i dag har et fint forhold til prins Joachim trods skilsmissen blev slået fast onsdag, hvor kongehuset afslørede, at grevinde Alexandra af prins Joachim og prinsesse Marie var blevet inviteret ned til Chateau de Cayx i Frankrig for at fejre prins Felix' 18-års fødselsdag.

Kongehuset delte onsdag dette billede, hvor hele familien er samlet for at fejre prins Felix' store dag. Foto: Kongehuset
Kongehuset delte onsdag dette billede, hvor hele familien er samlet for at fejre prins Felix' store dag. Foto: Kongehuset

Pris Felix 18-årige fødselsdag har stor betydning for grevinde Alexandra og hendes videre liv. Læs meget mere om det her (+).

51 kommentarer
Vis kommentarer