OL-vinder og ven: Dét betød havet for prins Henrik

Han har altid været glad for at komme ud på havet og se sine venner og sejlkammerater på en mere afslappet måde, end han oplevede i det daglige, fortæller den danske guldvinder Valdemar Bandolowski

De har sejlet sammen og mod hinanden siden 1980'erne, men den sidste tur til søs kommer prins Henrik til at tage alene.

Onsdag kom det frem, at prinsen har valgt at lade sig kremere. Halvdelen skal placeres i den private del af Fredensborg Slotshave, mens resten skal strøs ud over dansk farvand.

Anders Fogh Rasmussen var statsminister, da prins Henrik rejste debatten om sin egen titel af prins. Det er dog ikke det, Fogh vil huske prins Henrik for. Foto: Scanpix Denmark. Danske kongelige - 14. feb. 2018 - kl. 14:37 Foghs minde om prinsen: Pludselig var han væk!

Beslutningen kommer bag på vennen, den dobbelte OL-guldvinder Valdemar Bandolowski, men han kan sagtens forstå valget. For havet havde en helt særlig plads i prinsens hjerte.

- Han har jo sejlet meget og elskede at sejle. Han har altid været glad for at komme ud på havet og se sine venner og sejle-kammerater på en mere afslappet måde, end han oplevede i det daglige. Der er ingen tvivl om, at han nød at være på havet, siger Valdemar Bandolowski.

Så havet var et frirum for prins Henrik?

- Ja, det tror jeg helt sikkert.

Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kongelige - 14. feb. 2018 - kl. 11:06 Denne dag skal prins Henrik bisættes

Han og prins Henrik har sejlet sammen i Caribien, Østen og stort set samtlige lande i Europa. Her har de snakket om løst og fast og knoklet en hvis legemsdel ud af bukserne. Men at prinsen vil have halvdelen af sin aske spredt ud over dansk farvand overrasker vennen.

- Det har jeg aldrig hørt ham sige noget om, siger Valdemar Bandolowski.

Valdemar Bandolowski har vundet to OL-guldmedaljer i Soling. Den første ved OL i Montreal i 1976. Den anden ved OL i Moskva i 1980.
Valdemar Bandolowski har vundet to OL-guldmedaljer i Soling. Den første ved OL i Montreal i 1976. Den anden ved OL i Moskva i 1980.

Prinsen knoklede
Han fortæller, at der ikke var skyggen af nykker over prins Henrik, når båden sejlede ud i typisk Øresund. Selv om han var gift med landets dronning, så krævede han ingen særbehandling.

- Vi sejlede meget drage, og der er man tre mand ombord. Alle tre arbejder effektivt, for ellers får man den ikke til at gå gennem vandet. Han arbejdede ligeså hårdt og engageret som alle andre, og han gik op i taktikken og de valg, man foretog undervejs for at rykke frem i feltet, forklarer han og fortsætter.

- Vi andre begyndte at sejle som drenge, mens han startede relativt sent. Men han gik til opgaven med en kolossal vilje og lyst til at gøre det godt, og han har da også opnået mange flotte resultater gennem årene. Der er ingen tvivl om, at det var noget, han satte stor pris på.

Prins Henrik skal ikke have en statsbegravelse, men en mindre ceremoni - og han skal som den første i kongehusets historie kremeres. Foto: Tariq Mikkel Khan. Danske kongelige - 14. feb. 2018 - kl. 12:16 Chokeret kongehusekspert: - Det kommer fuldstændig bag på mig

Den sidste tur
For to år siden sejlede Valdemar Bandolowski, prins Henrik samt en stribe andre ud på, hvad der skulle vise sig at blive deres sidste tur sammen.

- Det var en efterårsdag på Øresund, hvor solen skinnede dejligt. Vi var 8-10 mand, og prinsen var virkelig i topform og glad. Han arrangerede en rigtig fin frokost for os ude på Flakfortet, som vi nød voldsomt. Det var sidste gang, jeg sejlede med ham, siger Valdemar Bandolowski og runder af.

- Han var et meget varmt og engageret menneske. Det skal vi huske og måske glemme det sidste års tid, hvor han har været ude af balance på grund af sin sygdom.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen