Opsigtsvækkende udtalelse fra Henriks nære ven

Prins Henriks nære ven kommer ham nu til forsvar

Patricia Asbæk til middag på Fredensborg Slot i anledning af Dronning Margrethes 75 års fødselsdag. Foto: Finn Frandsen
Patricia Asbæk til middag på Fredensborg Slot i anledning af Dronning Margrethes 75 års fødselsdag. Foto: Finn Frandsen

Se også: Margrethe støtter Henrik: - Alt er, som det plejer

Se også: Frede: - Rigtig ked af min fars beslutning

I kølvandet på den megen debat om prins Henriks beslutning om alligevel ikke at ville begraves ved sin kones side i Roskilde Domkirke, med mindre han bliver ligestillet med dronningen og bliver tildelt titlen Kongegemal, har en af regentparrets nærmeste venner nu ganske uventet taget bladet fra munden.

Det drejer sig om 72-årige Patricia Asbæk, der gennem en menneskealder har været personlig ven med både Henrik og Margrethe, som hun og manden Jacob Asbæk jævnligt ses med privat.

Prins Henrik og Patricia på galleri i 2001. Foto: Birger Storm
Prins Henrik og Patricia på galleri i 2001. Foto: Birger Storm

Trods de åbenlyse uoverensstemmelser kommer en skilsmisse ikke på tale, hvis det står til Henrik. Foto: Anthon Unger Danske kongelige - 9. aug. 2017 - kl. 19:49 Kongehuset bekræfter: Derfor taler Prins Henrik

I et privat opslag på Facebook - som Ekstra Bladet har set og fået lov at citere - skriver Patricia blandt andet, at dronningen snildt kunne have forsynet Henrik med den ønskede ligestilling, men at hun tilsyneladende ikke har fundet det nødvendigt eller er blevet rådgivet til at lade være - 'sandsynligvis af hensyn til den generelle folkelige mening og egen popularitet', tilføjer Patricia.

Dronning var i aftes en solid støtte for sin mand. Foto: Mega Agenzy/Yan Bostra
Dronning var i aftes en solid støtte for sin mand. Foto: Mega Agenzy/Yan Bostra
 

Se også: Intet pressemøde: Margrethe vil ikke tale om Henrik

Gjort til nar
Patrica Asbæk, der er en af landets førende gallerister og for øvrigt er mor til succes-skuespilleren Pilou Asbæk, udtrykker desuden forståelse for Henriks kommentar om, at han gennem årene er blevet gjort til nar.

- Med årene- og alderen- føler Prins Henrik (måske) at hans rolle som loyalt medarbejdende husbond ved Dronningens side er blevet ændret til den klassiske role som Hofnar ved Regentens side med ret til at udtale sig, men udsat for hån, spot og latterliggørelse. Hofnarren bliver ikke begravet ved siden af Regenten er den logiske konsekvens, skriver Patricia og slutter af med en spådom om, hvordan det vil gå, når Henrik til sin tid skal begraves:

- Helt naturligt for ham selv, ønsker HKH Prinsen stadigvæk at blive begravet i Danmark. Hans fremtidige gravsted bliver en oase og et samlingspunkt for Kristianitter, Kreative og Kærlige sjæle.

Patricia Asbæk ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen, men skriver i en sms fra sit og mandens kunst- og kulturcenter på Mallorca, at hendes opslag er skrevet for at skabe 'forståelse af et menneske jeg respekterer og holder af... med et glimt i øjet'.

Prins Henrik, Patricia Asbæk og Erik Brandt. Foto: Birger Storm
Prins Henrik, Patricia Asbæk og Erik Brandt. Foto: Birger Storm
 

Patricia Asbæks opslag fra Facebook:

Hvis man tror på det hierarkiske monarkistiske system med kors, bånd og stjerner på og rangordning med 1. 2. Og 3. Grad, er det alting lige (!) mærkværdigt at forestille sig, at

KRONprinsesse Mary bliver med rette Hendes Majestæt Dronningen. mens Prins Henrik den Ældre for altid forbliver Hans Kongelige Højhed.

Prins Henrik har været en del af det system og tror på det. Det ville have været en mindre ændring HM Dronningen nemt, kærligt og fremsynet kunne have foretaget uden Folketingets indblanding og uafhængigt af Hendes øvrige beføjelser som Regent. Det har Hendes Majestæt ikke fundet nødvendigt eller blevet rådgivet til - sandsynligvis af hensyn til den generelle folkelige mening og egen popularitet. 

Med årene- og alderen- føler Prins Henrik (måske) at hans rolle som loyalt medarbejdende husbond ved Dronningens side er blevet ændret til den klassiske role som Hofnar ved Regentens side med ret til at udtale sig. men udsat for hån, spot og latterliggørelse.

Hofnarren bliver ikke begravet ved siden af Regenten er den logiske konsekvens.   

Det er Regenten, der vil blive begravet i Mausolæet i Roskilde Domkirke. Ikke den Kronprinsesse Prins Henrik giftede sig med eller den Dronning han har tilbragt det meste af sit liv sammen med.

Rørende for os men helt naturligt for ham selv, ønsker HKH Prinsen stadigvæk at blive begravet i Danmark.

Hans fremtidige gravsted bliver en oase og et samlingspunkt for Kristianitter, Kreative og Kærlige sjæle.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen