Pas på! Nu rammer fart-prinsens søn snart vejene

Prins Joachims ældste søn, prins Nikolai, fylder 18 i år og er allerede begyndt at tage kørekort

Prins Nikolai fylder snart 18 - og kan dermed snart gøre vejene usikre som sin far. Foto: All Over
Prins Nikolai fylder snart 18 - og kan dermed snart gøre vejene usikre som sin far. Foto: All Over

Ingen tvivl om at prins Joachim med sin store interesse for biler er hele Danmarks motorprins.

Den 47-årige prins stiller op i såkaldt historiske motorløb med sit hold Cortina Racing, der blev etableret i 2001 - samme år som han tog sin racerlicens.

Kronprins Frederiks Peugeot efter et uheld i 1988. (Foto: All Over) Kendte Ingen kongekørsel her: 12 royale bilskandaler

Og nu vil det snart vise sig, om også sønnen Nikolai har benzin i det blå blod.

- Ja, Nikolai er begyndt at tage køretimer hos en kørelærer, fortæller prins Joachim i det nye nummer af Billed-Bladet.

Her ses prins Nikolai og hans lillebror Felix sammen med deres far i forbindelse med en tv-serie på 3+, hvor Joachim og hans racerkammerater medvirkede. Foto: Klavs Bo Christensen
Her ses prins Nikolai og hans lillebror Felix sammen med deres far i forbindelse med en tv-serie på 3+, hvor Joachim og hans racerkammerater medvirkede. Foto: Klavs Bo Christensen
 

Nikolai fylder 18 år 28. august. Men allerede nu ville den unge prins kunne slippes løs i trafikken. Siden 1. januar har 17-årige nemlig kunnet tage kørekort - hvis de unge da frem til deres 18. år er ledsaget af en erfaren bilist på mindst 30 år, når man kører.

Det er led af en tre-årig forsøgsordning, som Folketinget vedtog sidste år.

Men den mulighed har Nikolai, der tager sin studentereksamen på Herlufsholm Kostskole, imidlertid ikke valgt at gøre brug af, lyder det i ugebladet.

Se også: Prinsen smadrede to biler

Når den royale begynder-bilist rammer vejene til sommer, er der dog god grund til at være på vagt. Den kongelige familie er nemlig hævet over loven - også når det gælder færdselsloven.

I november 2004 blev prins Joachim anmeldt for hasarderet kørsel af en fotograf, der havde Fartprinsen på video, hvor han kørte 170 km/t med sine to sønner Nikolai og Felix på bagsædet.

Men selvom politiet afhørte fotografen og så båndet igennem, mistede Joachim ikke sit kørekort. Han fik end ikke en bøde.

Se også: Remee til ræs med prins Joachim

Ifølge vicekriminalkommisær Jørgen Thomsen blev der skrevet en rapport, som blev afleveret til Justitsministeriet. 

- Så kommer han nok til en samtale med fru mor. Og det er det, forklarede han til Ekstra Bladet dengang.

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere