Politiker raser over radioværts vilde Margrethe-udmelding: Upassende!

- Det er majestætsfornærmelse, lyder det fra DF's Martin Henriksen

Martin Henriksen kritiserer nu Nicholas Nybro efter en kontroversiel udmelding om dronning Margrethe. Foto: Per Rasmussen
Martin Henriksen kritiserer nu Nicholas Nybro efter en kontroversiel udmelding om dronning Margrethe. Foto: Per Rasmussen

Lørdag beskrev Ekstra Bladet, hvordan Nicholas Nybro i den seneste udgave af radioprogrammet 'Er Du Sunshine' på Radio24Syv kom med en ganske opsigtsvækkende udtalelse om dronning Margrethe.

Da snakken i programmet faldt på kongehuset Instagram-julekalender, hvor der hver dag bliver lagt et billede op af en genstand med relation til kongehuset, påpegede Nicholas Nybro blandt andet, at dronning Margrethe virker 'en anelse retarderet'.

Den udmelding er faldet Martin Henriksen, der er værdiordfører for Dansk Folkeparti, for brystet, og det får ham nu til at kritisere Nicholas Nybro i ganske hårde vendinger.

- Det er naturligvis upassende at omtale majestæten eller andre medlemmer af kongehuset på den måde, siger Martin Henriksen til Ekstra Bladet.

Se også: Dansk radiovært med VILD udmelding: Dronning Margrethe virker retarderet

Han mener, at der er tale om en direkte majestætsfornærmelse.

- Jeg synes, at det er majestætsfornærmelse, men det er ikke op til mig at afgøre. Det må retssystemet tage sig af. Jeg vil dog mene, at man krydser en etisk og moralsk grænse, når man siger den slags om dronningen, lyder det fra politikeren.

Ifølge Nicholas Nybro kan dronning Margrethe virke en anelse retarderet. Foto: Ritzau Scanpix
Ifølge Nicholas Nybro kan dronning Margrethe virke en anelse retarderet. Foto: Ritzau Scanpix

Fortryder lidt
Da Ekstra Bladet fangede Nicholas Nybro lørdag formiddag for at spørge ind til baggrunden for hans udtalelser om dronning Margrethe i programmet, erkendte han da også, at udtalelserne måske var lige hårde nok.

Se også: Dansk radiovært bryder grædende sammen i liveudsendelse

- Hvis jeg blev spurgt igen, havde jeg nok sagt det på en anden måde. Nogle gange går det jo stærkt i sådan nogle programmer, lød det blandt andet fra Nicholas Nybro, der fortsatte:

- Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har dyb respekt for dronning Margrethe, og jeg synes, at det er dejligt, at vi har en varm og kærlig mormor. Det har aldrig været min hensigt at svine hende til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicholas Nybro er havnet i modvind. Foto: Thomas Cato
Nicholas Nybro er havnet i modvind. Foto: Thomas Cato
 

Skal vise respekt
Spørger man Martin Henriksen er Nicholas Nybros udtalelser dog langt over stregen.

- Her til lands taler vi pænt og ordentligt om vores dronning. Det skal vi gøre for at vise respekt for vores eget lands historie, og på den måde er det også et spørgsmål om selvrespekt, og så handler det også om at anerkende kongehusets position i samfundet samt naturligvis at udvise respekt for dronningens livslange indsats for Danmark, siger Martin Henriksen.

Se også: Berømt tv-journalist går amok på pigeband

Ifølge værdiordføreren er der ingen tvivl om, hvad Nicholas Nybro bør gøre. Han skal trække sin udtalelse tilbage.

- Jeg forstår ikke, at han kan få sig selv til at sige det. Men nu er det sagt. Og så burde han bare lægge sig fladt ned og fuldt og helt trække udtalelsen tilbage, så vi kan komme videre. Der er jo ingen grund til at ødelægge julestemningen med at tale dårligt om Danmarks dronning, siger Martin Henriksen.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen