'Popstars'-Jon hjalp: Sådan blev Alexandra popprinsesse

Alexandra er gået fra grevinde til spirende popprinsesse med singlen 'Wash Me Away'

Alexandra får sin sangdebut som 54-årig. Foto: Mogens Flindt
Alexandra får sin sangdebut som 54-årig. Foto: Mogens Flindt

I mange år har grevinde Alexandra spillet rollen som eksprinsesse helt perfekt.

Hun har været passet sine få tilbageværende protektioner og så ellers koncentreret sig om sine to sønner, hun har fra ægteskabet med prins Joachim. Ægteskabet blev opløst i 2005.

Men efter skilsmissen fra sin nye mand, fotografen Martin Jørgensen, i 2015 - og måske i særdeleshed, efter at hun meddelte, at hun fra 2020 ikke længere vil modtage apanage - er det en ny Alexandra, vi møder.

Grevinde Alexandra på scenen under Bogforum, hvor hun fortalte om sin bog, 'Mit lykkelige land'. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Grevinde Alexandra på scenen under Bogforum, hvor hun fortalte om sin bog, 'Mit lykkelige land'. Foto: Jens Nørgaard Larsen
 

Hun har stået model til et frækt portræt. Udgivet en bog. Og så i dag udgivet sin første single 'Wash Me Away', til trods for at hun 'absolut ingen træning' har fået. 

Det kan høres, bemærker Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo, der kaster en enkelt stjerne efter velgørenhedssinglen, der støtter svenske Star For Life, der hjælper fattige børn i Afrika.

Lørdag 10. november sætter hun trumf på ved at optræde live i Malmø Arena. Altså en noget mere offentlig Alexandra, end vi har set i mange år.

Se også: Hjælp! Alexandra er frygtelig

Fik hjælp af Jon
Så hvordan endte hun så som talskvinde for en svensk velgørenhedsorganisation? Her spiller Jon Nørgaard (ja, ham fra 'Popstars') en rolle.

Det forklarer Alexandras privatsekretær, Helle von Wildenrath Løvgreen, til Ekstra Bladet.

- Jon og Alexandra har en fælles ven, og på et tidspunkt havde Alexandra sagt, at hun godt kunne tænke sig at prøve at synge. Det har hun altid drømt om.

Som bare 17-årig vandt Jon Nørgaard talentprogrammet 'Popstars' i 2002. Foto: Mads Winther
Som bare 17-årig vandt Jon Nørgaard talentprogrammet 'Popstars' i 2002. Foto: Mads Winther

Se også: Ny bog fra grevinden: Nævner ikke Martin med et ord

Herefter Nørgaard formidlede så kontakt til sangskriveren Søren Mikkelsen.

- Hvordan endte Alexandra så med at 'arbejde' for svenske Stars For Life og ikke en dansk velgørenhed?

- Det virker umiddelbart også ulogisk, men det er altså, fordi Søren skriver for dem, lyder det fra privatsekretæren.

Alexandra har dog ingen planer om at gøre mere ved sin sangkarriere, når først koncerten i næste weekend er overstået.

- Det er bare, fordi hun synes, det er sjovt at prøve - og så støtter det et rigtig godt formål, forklarer Helle von Wildenrath Løvgreen.

Se også: Grevinde Alexandra om svindelsigtede Britta: Chokerende!

Afklaret med kongefamilien
Kongehusekspert og lektor i historie på Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen er ikke overrasket over, at 'Alex' har valgt at støtte en svensk velgørenhed.

- Det er nok et forsøg på at være diskret og holde lidt afstand til organisationer, hvor det ville være naturligt, at det var et mere centralt placeret medlem af det danske kongehus, der medvirkede, vurderer han over for Ekstra Bladet.

Han tilføjer, at det er 'helt afgørende' at sangen er skabt til et godt formål.

- Hvis hun bare havde forsøgt at slå igennem som kunstner, havde det været noget helt andet, lyder det fra eksperten, der ikke er i tvivl om, at Alex' sang for en god sag er afklaret med sin tidligere svigerfamilie.

- Jeg ser ikke nogen konflikt her. Hun har hele vejen igennem virket afsindig rationel og målrettet – og ikke som en, der tager dumme konflikter. Og det at blive uvenner med kongehuset over sådan noget, det ville jo være en tåbelig konflikt. Jeg vil absolut antage, at Margrethe er informeret, slår han fast.

Alexandra var også at finde på gæstelisten, da ekssvogeren kronprins Frederik fejrede fødselsdag i maj. Foto: Jonas Olufson
Alexandra var også at finde på gæstelisten, da ekssvogeren kronprins Frederik fejrede fødselsdag i maj. Foto: Jonas Olufson
 

Se også: Alexandra taler ud: Derfor dropper jeg apanagen

Hos Stars For Life er man begejstrede for samarbejdet med Alexandra, oplyser Ken Wennerholm i en mail til Ekstra Bladet.

'SFL forsøger altid at have gode ambassadører for vores projekt, og Alexandra er en god rollemodel for unge kvinder i Sydafrika og Namibia.'

'SFL er meget begejstrede over at have Alexandra om bord som ambassadør, og hun vil snart komme til Sydafrika for at se, hvordan SFL arbejder dér', tilføjer han.

Se også: Modelprinsen er blevet student

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere