Prins Henriks bror: - Det er et spørgsmål om uger

Det ser ikke godt ud, fortæller prins Henriks bror, efter kongehuset har meddelt, at prinsens tilstand er forværret

Få seneste nyt her

'H.K.H. Prins Henriks tilstand alvorligt forværret', skriver kongehuset i en pressemeddelelse, der blev udsendt fredag morgen 08.00.

Kronprins Frederik er lige nu på vej hjem fra Sydkorea, hvor han var i forbindelse med afholdelsen af vinter OL.

Men selvom det ifølge prins Henriks bror kun er et spørgsmål om uger, så er han endnu ikke på vej til Danmark.

Det fortæller broderen, Étienne de Monpezat, til BT.

- Nej, jeg er ikke på vej til Danmark, for jeg venter på de seneste nyheder. Jeg ved, at min bror ikke har det godt. Det ser ud til at være et spørgsmål om uger, siger Étienne de Monpezat.

Til Ekstra Bladet tilføjer den tidligere journalist, at han afventer nyt om sin storebror - ligesom alle andre.

- Jeg håber det bedste, lyder det kortfattet.

Prins Henrik og dronning Margrethe har været gift siden 1967. Foto: Anita Graversen Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 10:26 Kongehus-ekspert er ikke i tvivl: Det ser sort ud for prins Henrik

Prins Henrik blev i slutningen af januar indlagt på Rigshospitalet. Her var han blevet undersøgt for en tumor i venstre lunge. Kongehuset meddelte dog, at der var tale om en godartet tumor.

Den 6. september sidste år meddelte kongehuset, at prinsen lider af demens. Meddelelsen kom efter prins Henrik var kommet med flere kritiske udtalelser om sin kone, og at han desuden nægtede at blive begravet ved siden af hende i Roskilde Domkirke.

Dengang fortalte broderen Étienne de Monpezat til Ekstra Bladet, at han godt kunne se, at broderen var begyndt at få problemer.

- Vi kan se, at han har problemer. Det ene øjeblik er han ikke helt tilstede, om du vil, men det andet øjeblik er han helt normal, forklarede Etienne de Monpezat i efteråret.

Erik Brandt og prins Henrik har længe været gode venner. Foto: Martin Høien Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 08:58 Erik Brandt om prins Henrik: I kan godt regne ud, den er gal

Broderen bor ligesom de fleste af prins Henriks søskende stadig i området omkring Cahors, hvor de er vokset op. Her plejer de at ses jævnligt, når Henrik opholder sig på regentparrets vinslot Cayx.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Prins Henrik (th) og broderen Etienne de Monpezat (tv) med Joachim i mellem dem til greve de Monpezats begravelse. Foto: Mads Winther
Prins Henrik (th) og broderen Etienne de Monpezat (tv) med Joachim i mellem dem til greve de Monpezats begravelse. Foto: Mads Winther

Meget alvorligt
Flere eksperter peger på, at kongehuset pressemeddelelse er et udtryk for at situationen er meget alvorlig.

- De (kongehuset, red.) fortæller os jo, at han ligger for døden. Det var det samme, da dronning Ingrid døde. Hun var også sløj det sidste stykke tid, og så fik man at vide, at familien var samlet hos hende på Fredensborg Slot. Kort efter døde hun. Det er den samme rutine, fortæller kongehus-ekspert Sebastian Olden-Jørgensen til Ekstra Bladet.

Det går den forkerte vej med prins Henriks helbred, oplyser kongehuset. Foto: Jonas Olufson Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 08:02 Prins Henriks tilstand alvorligt forværret

H.K.H. Prins Henrik. Foto: Ritzau Foto Kendte Henriks sygdom kan hjælpe tusindvis

Og særligt kronprinsens hjemrejse fra Sydkorea er meget opsigtsvækkende, mener eksperten.

- Det er et signal om sagens alvor. Særligt når det er noget, som kronprinsen prioriterer så højt, som de olympiske lege, siger han.

Kronprins Frederik hastede også hjem til Danmark, da dronning Ingrid lå for døden i november 2000. 

Prins Henriks nære ven, Erik Brandt, fortæller til Ekstra Bladet, at familien er samlet omkring prins Henrik. Og kun familien.

Prins Henrik er i en kritisk situation, siger læge og foredragsholder Jerk W. Langer. Foto: Finn Frandsen Kendte Eksperter: Så alvorlig er prins Henriks sygdom

Prins Henriks bror, Etienne de Monpezat. Foto: All Over Press
Prins Henriks bror, Etienne de Monpezat. Foto: All Over Press

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.