Prins Henriks gode ven så ham nytårsaften: Håber stadig det er falsk alarm

Kjeld Hillingsø spillede bridge med Henrik nytårsaften og er trist over, hvor hurtigt det er gået ned ad bakke med den 83-årige prins

Få seneste nyt her

Så sent som nytårsaften var prins Henrik 'fuldt åndeligt mobil' i følge vennen gennem mange år, den tidligere generalløjtnant Kjeld Hillingsø.

Hillingsø og hans kone er del af den faste venneskare, som dronning Margrethe og prins Henrik har fejret årets sidste aften med i årevis.

Prins Henrik og Hillingsø spillede bridge, og der var på daværende tidspunkt intet tegn på, at tingene skulle forværres, fortæller Kjeld Hillingsø til tv2.dk.

Men under en måned senere blev prins Henrik som bekendt fløjet hjem fra en længere ferie i Egypten og indlagt på Rigshospitalet i København.

Prins Henrik og dronning Margrethe har været gift siden 1967. Foto: Anita Graversen Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 10:26 Kongehus-ekspert er ikke i tvivl: Det ser sort ud for prins Henrik

Siden kom det frem, at Henrik havde en godartet tumor i venstre lunge, og i dag meddelte kongehuset så, at hans tilstand er 'alvorligt forværret' i en sådan grad, at kronprins Frederik så sig nødsaget til at afbryde sit besøg i Sydkorea i forbindelse med De Olympiske Vinterlege for at haste til sin fars sygeleje.

- Det var fuldstændig klart, fra det tidspunkt prinsen blev indlagt, at det ikke var muligt at aflægge besøg. Det gør mig mere bekymret, end jeg ellers ville have været. Det, sammenholdt med at kronprinsen rejser tilbage fra Korea, er et meget dårligt tegn. Men jeg håber stadigvæk på, at det er falsk alarm, fortæller han til tv-stationen.

- Jeg har efterfølgende læst i avisen, at det er gået ned ad bakke, men jeg har hele tiden troet på og regnet med, at det nok skulle ændre sig. Da Kronprinsen besluttede sig for at forlade Korea og komme hjem, kunne enhver jo se, at det ikke så godt ud, tilføjer han.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Hillingsø, men det har ikke været muligt.

Dronning Margrethe ankommer til Rigshospitalet. Foto: Martin Sylvest/Scanpix
Dronning Margrethe ankommer til Rigshospitalet. Foto: Martin Sylvest/Scanpix
 

Foto: Jakob Jørgensen Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 15:54 Dronning Margrethe har forladt Rigshospitalet

Ikke ved bevidsthed
Prins Henrik har dagen igennem fået besøg på Riget af først kronprinsesse Mary og hendes to ældste børn, siden prins Joachim med hans ældste sønner og slutteligt hans hustru gennem 50 år, dronning Margrethe.

Mary blev omkring en halv times tid, mens Joachim og sønnerne samt dronning Margrethe blev på hospitalet i en times tid. De korte besøgstid forklarer tv-lægen Jerk W. Langer således.

- Mit bedste bud er, at han er syg og formentlig ikke ved bevidsthed. Han bliver nok behandlet intensivt, og lægerne vil formentlig helst ikke forstyrres ret meget, siger Jerk W. Langer, da Ekstra Bladet spørger til, hvordan han tolker de korte besøg.

- Hvis han var ved bevidsthed, ville de nok være der og holde ham i hånden og udveksle ord eller øjne. Han er nok ikke i stand til at kommunikere med dem, uddyber Jerk W. Langer.

Han understreger, at hans gæt er ligeså godt som enhver andens, da han ikke er inde over behandlingen af prinsen. Han mener dog, at de korte besøg fortæller, at prinsen ikke er døende netop nu.

- Han hænger formentlig ikke i det yderste af neglene. Så ville kongefamilien blive og sige farvel, vurderer han.

Prins Henrik til prins Nikolais 18-års fødselsdag 28. august. Foto: Tariq Mikkel Khan
Prins Henrik til prins Nikolais 18-års fødselsdag 28. august. Foto: Tariq Mikkel Khan

Prins Henriks sygdomsforløb

12. juli 2017: Hoffet bekræfter overfor Her & Nu, at der 'for nylig er ansat sundhedsfagligt personale' til at hjælpe prins Henrik. Ifølge kommunikationschef Lene Balleby på grund af prinsens alder og ikke af en 'medicinsk årsag'.

Kongehuset bekræfter: Har ansat hjælpere til Henrik

13. juli 2017: Prins Henrik bliver indlagt på Aarhus Universitetshospital. Dagen efter overføres hans til Skejby Sygehus.

Fire dage senere afslører kongehuset, at Henrik har gennemgået en operation og fået en ballonudvidelse. Operationen skyldes åreforkalkninger, også kendt som forsnævringer omkring pulsårerne. Prinsen udskrives efter en uge.

Kong Henrik opereret: Det fejlede han

14. august 2017: Hoffet meddeler, at Henrik dagen før blev indlagt på Rigshospitalet på grund af smerter i højre ben som følge af operationen.

Smerterne bliver behandlet medicinsk, og der er ikke langt op til flere kirugiske indgreb.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

22. august 2017: Prins Henrik bliver udskrevet fra Riget og tager ifølge kongehuset ophold på Fredensborg Slot, hvor han 'i den kommende tid har brug for ro og hvile'.

Prins Henrik udskrevet: Har brug for ro og hvile

6. september 2017: Kongehuset meddeler i en pressemeddelelse, at 'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens'. Samtidig oplyses det, at prinsen fremover yderligere vil neddrosle sine aktiviteter.

En måned tidligere skabte prins Henrik ramaskrig, da han meddelte, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke.

Kongehuset: Fik diagnosen i denne uge

28. januar 2018: Kongehuset oplyser, at prins Henrik er blevet indlagt på Rigshospitalet, hvor han skal 'gennemgå yderligere undersøgelser'.

2. februar 2018: Kongehuset meddeler, at prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge, der heldigvis vist sig at være godartet. Prinsen bliver samme dag overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

9. februar 2018: Prins Henriks tilstand er så alvorlig, at kronprins Frederik afbryder sit ophold i Sydkorea i forbindelse med de vinterolympiske lege for at flyve hjem. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Prins Henriks tilstand alvorligt forværret

Prins Henrik er indlagt på Rigshospitalet. Hans tilstand er alvorlig. Foto: Stine Tidsvilde Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 19:10 Tv-lægens vurdering: Prins Henrik er næppe ved bevidsthed

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!