Prins Henriks tilstand alvorligt forværret

Kronprins Frederik haster hjem fra Sydkorea for at være ved sin fars side

Ekstra Bladet TV følger situationen tæt. Få seneste opdatering her

'H.K.H. Prins Henriks tilstand alvorligt forværret', skriver kongehuset i en pressemeddelelse, der blev udsendt fredag morgen 08.00.

Kronprins Frederik har afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege.

Kronprinsen er nu på vej til Danmark. 

Kongehuset har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger, oplyses det.

Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kongelige - 9. feb. 2018 - kl. 09:22 Overblik: Her er prins Henriks sygdomsforløb

Det går den forkerte vej med prins Henriks helbred, oplyser kongehuset. Foto: Jonas Olufson
Det går den forkerte vej med prins Henriks helbred, oplyser kongehuset. Foto: Jonas Olufson
 

Danske kongelige - 1. feb. 2018 - kl. 10:36 Kronprinsen: Min far er i de bedste hænder

Tumor i lungen
83-årige prins Henrik blev 28. januar indlagt på Rigshospitalet.

Hoffet afslørede, at årsagen til indlæggelsen var en tumor i venstre lunge.

'Tumoren har heldigvis vist sig at være godartet', lød det i en pressemeddelelse fra kongehuset.

Henrik blev syg under en tur til Egypten, og blev efter hjemkomsten indlagt på Rigshospitalet, hvor han befinder sig netop nu.

Han havde siden 4. januar været i Sharm El Sheik i Egypten, hvor han i mange år har kendt hotelejer Anan el Galaly.

'Prinsen har siden begyndelsen af januar opholdt sig i Egypten og blev for nogle dage siden indlagt på hospital. Det er i forlængelse heraf, at Hans Kongelige Højhed nu er kommet hjem for at gennemgå yderligere undersøgelser på Rigshospitalet', meddelte kongehuset i en pressemeddelelse.

Kronprins Frederik kommenterede i sidste uge sin fars helbred og sagde, at Henrik var  'gode heænder'. Foto: Jonas Olufson
Kronprins Frederik kommenterede i sidste uge sin fars helbred og sagde, at Henrik var 'gode heænder'. Foto: Jonas Olufson
 

Pressemeddelelsen fra kongehuset:

PRESSEMEDDELELSE   

H.K.H. Prins Henriks tilstand forværret  

Hans Kongelige Højhed Prins Henriks tilstand er desværre alvorligt forværret. 

Hans Kongelige Højhed Kronprinsen har på denne baggrund afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege. Kronprinsen er nu på vej til Danmark. 

Kongehuset har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger.

Lene Balleby, Kommunikationschef

Demens
Tumoren i lungen kommer i forlængelse af en demens-diagnose, der blev meldt ud 6. september sidste år.

Henrik blev diagnosticeret med demens af et specialistteam på Rigshospitalet, der hen over sommeren havde udført en række undersøgelser.

Forværringen i Henriks tilstand kommer efter, at både Frederik og Joachim har udtrykt optimisme omkring deres fars helbred.

Ved et arrangement i Børsen i København i sidste uge sagde kronprins Frederik, at det gik fremad for hans far.

- Han er i de bedste hænder, og jeg har besøgt ham, sagde kronprinsen til Ekstra Bladet og tilføjede:

- Det er bare om at prøve at få ham godt på fode igen.

Prins Joachim sagde desuden for nylig til BT, at humøret hos hans far efter omstændighederne var godt.

- Han er selvfølgelig svag, men set over en bred kam er humøret godt, fortalte prins Joachim.

Joachim sagde for nylig, at Henrik stadig var svag, men ved godt mod. Foto: Liselotte Sabroe
Joachim sagde for nylig, at Henrik stadig var svag, men ved godt mod. Foto: Liselotte Sabroe
 

Prins Henriks sygdomsforløb

12. juli 2017: Hoffet bekræfter overfor Her & Nu, at der 'for nylig er ansat sundhedsfagligt personale' til at hjælpe prins Henrik. Ifølge kommunikationschef Lene Balleby på grund af prinsens alder og ikke af en 'medicinsk årsag'.

Kongehuset bekræfter: Har ansat hjælpere til Henrik

13. juli 2017: Prins Henrik bliver indlagt på Aarhus Universitetshospital. Dagen efter overføres hans til Skejby Sygehus.

Fire dage senere afslører kongehuset, at Henrik har gennemgået en operation og fået en ballonudvidelse. Operationen skyldes åreforkalkninger, også kendt som forsnævringer omkring pulsårerne. Prinsen udskrives efter en uge.

Kong Henrik opereret: Det fejlede han

14. august 2017: Hoffet meddeler, at Henrik dagen før blev indlagt på Rigshospitalet på grund af smerter i højre ben som følge af operationen.

Smerterne bliver behandlet medicinsk, og der er ikke langt op til flere kirugiske indgreb.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

22. august 2017: Prins Henrik bliver udskrevet fra Riget og tager ifølge kongehuset ophold på Fredensborg Slot, hvor han 'i den kommende tid har brug for ro og hvile'.

Prins Henrik udskrevet: Har brug for ro og hvile

6. september 2017: Kongehuset meddeler i en pressemeddelelse, at 'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik lider af demens'. Samtidig oplyses det, at prinsen fremover yderligere vil neddrosle sine aktiviteter.

En måned tidligere skabte prins Henrik ramaskrig, da han meddelte, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke.

Kongehuset: Fik diagnosen i denne uge

28. januar 2018: Kongehuset oplyser, at prins Henrik er blevet indlagt på Rigshospitalet, hvor han skal 'gennemgå yderligere undersøgelser'.

2. februar 2018: Kongehuset meddeler, at prins Henrik har været indlagt på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling til undersøgelse for en tumor i venstre lunge, der heldigvis vist sig at være godartet. Prinsen bliver samme dag overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for lungeinfektion.

Prins Henrik indlagt på Rigshospitalet

9. februar 2018: Prins Henriks tilstand er så alvorlig, at kronprins Frederik afbryder sit ophold i Sydkorea i forbindelse med de vinterolympiske lege for at flyve hjem. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Prins Henriks tilstand alvorligt forværret

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen