Prins Henriks ven: En gang imellem slog det gnister

Prins Henrik var en temperamentsfuld herre med egne meninger, siger tidligere generalløjtnant Kjeld Hillingsø. Og selvom han de sidste år kom med kritiske udtalelser om sin hustru, så ændrede hans kærlighed til hende sig aldrig

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen

I det private var prins Henrik temperamentsfuld, men også hyggelig, generøs og glad.

Sådan lyder beskrivelsen fra 82-årige Kjeld G.H. Hillingsø, der er tidligere generalløjtnant og ven af prins Henrik.

- Han havde et udmærket temperament, så en gang imellem ramte vi sammen, så det slog gnister. Men øjeblikket efter var han god igen. Han var en god ven, når han kom her i huset, siger Kjeld Hillingsø.

Danske kongelige - 14. feb. 2018 - kl. 11:18 Prins Henrik får ikke statsbegravelse

- Han var aldrig selvhøjtidelig, men han ytrede absolut sine egne meninger. Og så var det mest karakteristiske ved ham, at han havde en meget veludviklet humoristisk sans.

Kjeld Hillingsø mener, at prins Henrik har haft en stor betydning for Danmark. Både som trofast støtte for dronningen og som en slags ambassadør for fransk kultur.

Fik fransk kultur udbredt
Ifølge Kjeld Hillingsø har prins Henrik en stor del af æren for, at fransk kultur og gastronomi blev udbredt i Danmark. Det skyldes blandt andet, at han generelt var en initiativtager.

- Hvis der var noget, der interesserede prinsen, så beskæftigede han sig med det. Hvis der var noget, der kunne sættes i gang, så satte han det i gang.

Prins Henrik var god til mennesker. Hans Engell husker en helt speciel episode med den afdøde prins af Danmark. Foto: Stine Bidstrup Tilbageblik Engell mindes prins Henrik: Han bar Dannebrog med ære

- Han var en fri fugl, som tog de udfordringer, der var, op undervejs. Han ville have været en fremragende fransk ambassadør, så vi er heldige, at vi fik glæde af ham som en slags ambassadør for Frankrig her i landet, siger Kjeld Hillingsø.

Om de sidste par år af prinsens liv, hvor han blandt andet på ny udtalte, at han ville sidestilles dronningen som konge, siger Kjeld Hillingsø:

- Der var ingen tvivl om, at han elskede dronningen højt, uanset hvad han sagde om kongeværdighed. De to ting var fuldstændig adskilte. Der var en officiel side, hvor han brokkede sig, men på den private side var der ikke nogen ændringer.

Aske skal deles
Kongehuset oplyste onsdag formiddag, at prins Henriks aske skal deles i to, når han er blevet bisat 20. februar klokken 11 fra Christiansborgs Slotskirke.

Den ene del skal spredes udover dansk farvand, mens den anden skal placeres i den private del af Fredensborg Slotshave.

Foto: Arkivbillede/AP. Danske kongelige - 14. feb. 2018 - kl. 11:48 Kongehuset deler et af de sidste billeder af prins Henrik

Prinsen har givet udtryk for, at han ikke ønsker en statsbegravelse, og det ønske bliver efterkommet. Prinsen vil få en mindre ceremoni, hvor kun den nærmeste familie og andre vil deltage.

Prinsen døde den 13. februar klokken 23.18 på Fredensborg Slot. Han var omgivet sin familie.

Prins Henrik  blev indlagt den 28. januar med en lungeinfektion på Rigshospitalet efter en rejse til Egypten. Lægerne fandt en godartet tumor på venstre lunge. Men i fredags meddelte kongehuset, at prinsens tilstand var alvorligt forværret.

Han blev tirsdag udskrevet og flyttet Fredensborg Slot, hvor han samme aften sov stille ind. Prins Henrik blev 83 år.

Også Erik Brandt har talt om vennen prins Henriks død. Se interviewet i tv-klippet herunder.

Se et interview med prins Henriks ven Erik Brandt. TV: Jonas Olufson/ Redigering: Kristian Hansen

Mest læste
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen