Prins Nikolai dropper Jørgensen

Prins Nikolai deler på Facebook ikke længere efternavn med sin nu forhenværende bonusfar Martin Jørgensen

Grevinde Alexandra, Martin Jørgensen og de to prinser Felix, og Nikolai (yderst til højre). (Foto: Anthon Unger)
Grevinde Alexandra, Martin Jørgensen og de to prinser Felix, og Nikolai (yderst til højre). (Foto: Anthon Unger)

Se også: Prins Nikolai lukker offentligheden ude fra Facebook

Se også: Prins Nikolai snupper Martins efternavn

I kølvandet på grevinde Alexandras brud med Martin Jørgensen har 16-årige prins Nikolai nu valgt at skifte Facebook-navn fra 'Nikolai Jørgensen' til 'Nikolai Frederiksborg'.

Førstnævnte efternavn var - som den kvikke læser nok allerede har bemærket - det samme som Nikolais pligtopfyldende bonusfar gennem mange år, Martin Jørgensen.

Det nye Facebook-efternavn 'Frederiksborg' er tilsyneladende snuppet fra Alexandras titel, der i sin fulde længde er: 'Alexandra Christina grevinde af Frederiksborg'.

Sådan ser prins Nikolais Facebook-side ud i dag.
Sådan ser prins Nikolais Facebook-side ud i dag.

Det vakte en del opsigt, da prins Nikolai valgte at oprette en delvist åben Facebook-profil, hvor offentligheden kunne følge en smule med i hans gøren og laden på kostskolen Herlufsholm.

Så snart prinsens Facebook-profil blev offentlig kendt, valgte Nikolai dog at lukke den for offentligheden, så kun hans venner nu kan følge med i hans digitale, sociale liv.

Sådan så prins Nikolais Facebook-side ud, da han i sin tid gjorde sin entré på det sociale medie.
Sådan så prins Nikolais Facebook-side ud, da han i sin tid gjorde sin entré på det sociale medie.
 

Martin Jørgensen har været reservefar for Felix og Nikolai stort set siden Alexandras skilsmisse fra prins Joachim i 2005.

Nyheden om Alexandra og Martin Jørgensens opsigtsvækkende brud blev meldt ud til pressen tirsdag den 8. september i en kortfattet pressemeddelelse, hvor det samtidig blev oplyst, at Martin Jørgensen allerede var 'fraflyttet det hidtidige fælles hjem'.

Martin Jørgensen har gennem de seneste mange år været en stor del af børnenes dagligdag og har blandt andet deltaget i talrige skole– og fritidsaktiviteter.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar til sagen fra kongehuset.

Martin Jørgensen og Alexandra til modeuge i København (Foto: Anthon Unger) Kendte Martin Jørgensen: Slået hjem til pøblen

Grevinde Alexandra mødte verden med oprejst pande. (Foto: Jonas Olufson) Danske kendte - 9. sep. 2015 - kl. 10:24 Gæv Alexandra fulgte selv søn i skole