Prins Nikolai lukker offentligheden ude fra Facebook

Nu kan kun prinsens Facebook-venner følge med i hans online-liv

Prins Nikolai sammen med sin lillebror, prins Felix, sin far, prins Joachim, og prinsesse Marie. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Prins Nikolai sammen med sin lillebror, prins Felix, sin far, prins Joachim, og prinsesse Marie. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Ekstra Bladet kunne tidligere i dag fortælle, at 14-årige prins Nicolai har oprettet en Facebook-profil, hvor han kalder sig Nikolai Jørgensen efter sin stedfar Martin, der hedder Jørgensen til efternavn.

Men prinsen er hurtig på tasterne, og allerede her til formiddag lukkede han fuldstændig ned for, at udenforstående kunne følge med i hans aktiviteter på det sociale medie.

Se også: Prins Nikolai snupper Martins efternavn

Klikker man ind på profilen, er profilbilledet af prinsen og coverbilledet af nogle af hans kammerater blevet fjernet, ligesom det nu kun er personer, som han har accepteret som venner, der kan se, hvad han lægger ud.

Prins Nikolaj er netop begyndt i 10. klasse på kostskolen Herlufsholm i Næstved. Siden 2006 har han gået på Krebs' Skole i København, hvor også hans far, prins Joachim, og onkel, kronprins Frederik, har gået.

Oprindeligt var Herlufsholm i øvrigt en ren drengskole. Heldigvis for den unge prins har de dog tilladt piger på skolen siden 1985.

Se også: Ekspert: Smart at sende Nikolai på kostskole

Mor og far skal grave dybt i lommerne, når Nikolai skal på Herlufsholm. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan). Kendte Så dyrt er Nikolais skoleophold

0 kommentarer
Vis kommentarer