Prins springer ud som model

Prins Joachim og grevinde Alexandras ældste søn, prins Nikolai, var på catwalken for mode-gigant

Den unge prins på catwalken i London. Foto: Ritzau/Scanpix
Den unge prins på catwalken i London. Foto: Ritzau/Scanpix

Grevinde Alexandras privatsekretær bekræfter nu overfor Ekstra Bladet, at grevinden og prins Joachims ældste søn, prins Nikolai, er sprunget ud som model.

Den 18-årige prins gik på catwalken for den britiske mode-gigant Burberry ved åbningen af Londons modeuge i weekenden.

- Prins Nikolai har haft en unik mulighed for at deltage i det sidste show for Burberry af designeren Christopher Bailey, siger privatsekretær Helle von Wildenrath Løvgren.

Prins Nikolai med en overraskende karriere-mulighed. Foto: All Over Press
Prins Nikolai med en overraskende karriere-mulighed. Foto: All Over Press

Model-chancen blev taget med forældrenes fulde støtte. Foto: All Over Press
Model-chancen blev taget med forældrenes fulde støtte. Foto: All Over Press
 

Slet timing
Hun tilføjer, at den kendte designer havde insisteret på, at han gerne ville have den unge prins med i showet.

Timingen i forhold til prinsens grandpapa prins Henriks død kunne ikke have været mere uheldig, men både prins Joachim og grevinde Alexandra opfordrede deres ældste søn til at gennemføre showet.

- Det har været planlagt i lang tid og er sket med hans forældres 100 procents opbakning og opfordring. Han er taget frem og tilbage for at passe sine pligter herhjemme, lyder det fra privatsekretæren.

Den unge prins (yderst th) var med den øvrige familie på plads, da prins Henrik blev ført til Christianborg Slotskirke fredag aften. Foto: All Over Press
Den unge prins (yderst th) var med den øvrige familie på plads, da prins Henrik blev ført til Christianborg Slotskirke fredag aften. Foto: All Over Press
 

Stor mode-spiller
Burberry er en af de helt store spillere  på modefronten, og det er således en fornem debut  for prins Nikolai, der også får pæne ord med på vejen fra mærket bag de ikoniske tern.

'Burberry er begejstrede for at have prins Nikolai af Danmark med på dagens catwalk-show, som  markerer et specielt øjeblik for mærket', hedder det fra modehuset.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen