Prinsens influenza kan være alvorlig

Prins Henrik ligger lige nu syg med influenza. Sygdommen kan være alvorlig, hvis man er over 65, siger overlæge

(Foto: Finn Frandsen)
(Foto: Finn Frandsen)

Tirsdag middag meddelte hoffet, at prins Henrik allerede nu kan sige, at han er for syg til at deltage i dronningens fødselsdags-arrangement på torsdag, hvor hun fylder 75 år.

- Prinsgemalen har fået influenza, fortæller Linda Allermand fra hoffets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Hoffet har netop bekræftet, at prins Henrik er for syg til at deltage i dronningens fødselsdag på torsdag. (Foto: Finn Frandsen) Danske kongelige - 14. apr. 2015 - kl. 12:47 Prins Henrik for syg til at deltage i dronningens fødselsdag

 

Kan være alvorligt
Og selv om influenza er en meget almindelig sygdom, som alle bliver ramt af i ny og næ, kan sygdommen faktisk være ret alvorlig.

- For langt de fleste er influenza en mildt forløbende sygdom, der er overstået med fem dages tid i sengen, fortæller Tyra Grove Krause, der er overlæge og ansvarlig for overvågning af influenza på Statens Serum Institut og tilføjer:

- Men nogen personer har øget risiko for at få alvorlige forløb af influenza, og det kan være, hvis man er over 65 år eller har underliggende sygdom som f.eks. sukkersyge, hjertekarsygdomme eller lungesygdomme.

Humøret fejler ikke noget hos den aldrende prinsgemal, og hans fysiske skavanker er ikke blandt de slemme, vurderer læge Jerk W. Langer. (Foto: Jesper Stormly Hansen) Kendte Kuskefingre og problemer med tissetøjet: Se alle prins Henriks skavanker

Skal blive i sengen
Disse særligt udsatte personer vil have en øget risiko for at få komplikationer, hvilket blandt andet kan føre til indlæggelse med lungebetændelse.

Og det er nok meget klogt, at han holder sig under dynen.

- Der er ikke så meget at gøre ved influenza. Det handler om at ligge i sengen, tage den med ro og så kan man tage en Panodil, hvis man er meget generet af høj feber, hovedpine og muskelsmerter, siger Tyra Grove Krause.


Her sætter dronningen en journalist på plads til pressemødet mandag

95 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere