Prinsesse Benedikte i 'giftigt' angreb på Mary

I ny bog langer prinsesse Benedikte ud efter kronprinsesse Mary

Kronprinsesse Mary bliver i en ny bog kritiseret af prinsesse Benedikte. Foto: Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Mary bliver i en ny bog kritiseret af prinsesse Benedikte. Foto: Ritzau Scanpix

I sin nye bog 'Benedikte - En kongelig prinsesse' retter prinsesse Benedikte, der er lillesøster til dronning Margrethe, en hård kritik mod kronprinsesse Mary.

I hvert fald hvis du spørger kongehus-eksperten Søren Jakobsen.

Over for Her&Nu vurderer han, at kritikken, som prinsesse Benedikte retter i afsnittet 'Prinsesse Benedikte om Jetsettet' af kongehusets ekstravagante påklædning, er rettet specifikt mod kronprinsesse Mary.

'Når vi er ude til et arrangement, er vi der for at fremme en sag. Vi er der for at give omtale i den gode sags tjeneste og støtte den pågældende organisation. Derfor bør vi heller ikke klæde os i meget dyrt og overekstravagant tøj. Det tror jeg ikke er spor godt. Det handler også om, at vi skal bevare jordforbindelsen', lyder det fra prinsesse Benedikte i bogen, der er skrevet af journalisten og forfatteren Anne Sofie Kragh og blandt andet er baseret på interviews med prinsesse Benedikte.

'Man kan godt gå smart klædt, uden at det behøver at være dyrt. Det er kunsten. At det ikke koster det, det giver sig ud for at være. Det var min mor meget dygtig til, og det prøvede hun at give videre til os. (...) Jeg havde en taske med forleden, den er måske 40 år gammel. Den er en lille smule slidt, men det ser man ikke, når musikken spiller. (...) Jeg er opdraget til at købe kvalitet, så både stoffet og modellen kan holde i mange år. Jeg kunne ikke drømme om at købe en nederdel for en enkelt sæson. Man kan sagtens bruge noget tøj flere gange, så det ikke hedder: 'Nå, nu har hun fået en ny kjole igen'. Det var der måske nogle, der kunne lære lidt af', lyder det videre fra prinsesse Benedikte i bogen.

Kronprinsesse Mary sætter nu ord på tragedien i Sri Lanka. Foto: Ritzau Scanpix Intl. kongelige - 24. apr. 2019 - kl. 14:54 Nu taler Mary om tragedien i Sri Lanka

I bogen påpeger prinsesse Benedikte ligeledes, at det er vigtigt, at kongehuset ikke bliver en del af jetsettet.

'Kongehuset skal ikke være en del af jetsettet og må aldrig blive det. (...) Jeg synes, der er en kedelig tendens til, at pressen gerne vil fremstille os, som om vi er filmskuespillere eller en del af jetsettet. Jeg synes ikke, vi behøver at udtale os hver eneste gang. Jeg er måske lidt gammeldags, men vores rolle er ikke at agere som filmskuespillere. (...) Der er absolut ikke noget galt med filmskuespillere, men vi er det ikke, og vi ønsker ikke at være som dem', påpeger hun blandt andet i bogen.

I sin nye bog kommer prinsesse Benedikte med flere stikpiller. Foto: Keld Navntoft
I sin nye bog kommer prinsesse Benedikte med flere stikpiller. Foto: Keld Navntoft
 

Rettet mod Mary
Til Ekstra Bladet fortæller Søren Jakobsen, at han ikke er i tvivl om, at kritikken - især af den ekstravagante påklædning - er rettet mod kronprinsesse Mary.

- Kritikken kan kun være rettet mod den mest fremtrædende kvinde i kongehuset, som jo er kronprinsesse Mary. Hun er mest fremme, hun har de fleste pligter, og hun har de største muligheder for at optræde i offentligheden. Det er det, hun er ansat til. Hun optræder i fuldt udstyr i offentligheden, og hun har en kæmpe garderobe til rådighed, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge hans vurdering har prinsesse Benedikte et helt klart budskab med passagen i bogen.

- Med det her vil hun jo gerne sige, at skikke og brug selvfølgelig har udviklet sig, men at det er ved at være en tand for meget. Det ligner snart det show, vi ser i det britiske kongehus, hvor man ser Megan, der jo er blevet gjort til et tøjstativ og er blevet udstyret med en garderobe til 700.000-800.000 kroner bare i anledning af hendes graviditet, siger han og fortsætter:

- Noget lignende ser man med Mary. Hun har en meget omfangsrig garderobe med dyre ting. Der bliver skiftet meget ud og købt nyt. Hun bærer dyre smykker, der er unika design, og det er det, prinsesse Benedikte adresserer. Hun mener ikke, at det skal blive et modeshow, og hun taler for, at vi skal bruge mere genbrug. Det er det helt modsatte, der sker. Med prins Henrik og med kronprinsen er der blevet skruet op for forbruget, siger Søren Jakobsen.

Prinsesse Benedikte langer ud efter kronprinsesse Marys måde at klæde sig på. Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Benedikte langer ud efter kronprinsesse Marys måde at klæde sig på. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Efter tragedie: Mary udskyder sorg-besøg

Usædvanlig kritik
Ifølge Søren Jakobsen er det en meget usædvanlig kritik, prinsesse Benedikte retter mod kronprinsesse Mary. Hun plejer nemlig normalt at holde sig lidt i baggrunden.

- Kritikken er jo egentlig ret afdæmpet i formen. Men det er meget usædvanligt for prinsesse Benedikte, der altid har været meget pligtopfyldende og tilbageholdende, at komme med sådan en kritik. Den er skarp og egentlig også meget giftig. Jeg har aldrig hørt hende komme med en eneste kritisk bemærkning om sin familie, siger Søren Jakobsen og kommer med sin vurdering af, hvorfor hun netop vælger at gøre det nu:

- Der er flere grunde til, at hun gør det nu. Hun er mere frit stillet i kongehuset nu end tidligere, fordi kronprinsparret overtager flere og flere af de officielle pligter. Hun skal ikke stå til regnskab for nogen på samme måde længere.

Ifølge Søren Jakobsen er prinsesse Benediktes kritik også en kritik af kronprins Frederik. Foto: Mogens Flindt
Ifølge Søren Jakobsen er prinsesse Benediktes kritik også en kritik af kronprins Frederik. Foto: Mogens Flindt
 

- Tror du, at den her kritik vil få nogen konsekvenser?

- Der sker nok ikke noget, for kronprinsparret kører sit eget løb. Men jeg synes, hun har en pointe, og hun gør det på en pæn måde, som man godt kan tage frem på næste familiesammenkomst. Hun anbefaler, at man udviser mådehold, og at man skruer ned for budgettet og tænker mere på ressourcerne. Det gør de efter min mening ikke lige nu.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra kongehuset.

346 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere