Prinsesse Marie åbner hjemmet for skolebørn

Prinsessen åbner sit og Joachims hjem for en gruppe skolebørn, der skal lære at lave mad

Marie og Joachim har før vist hjemmet i Klampenborg frem. Nu gør de det igen. Foto: Line Nejrup Forchhammer/Nordisk Film og TV/TV 2
Marie og Joachim har før vist hjemmet i Klampenborg frem. Nu gør de det igen. Foto: Line Nejrup Forchhammer/Nordisk Film og TV/TV 2

For nyligt fik danskerne indblik i prins Joachim og prinsesse Maries familieliv i dokumentaren 'Den anden prins', der blev sendt på TV2 i juledagene.

Her så man Marie koge havregrød, mens Joachims smurte madpakker til parrets to yngste børn i parrets pragtvilla i Klampenborg nord for København.

Og nu kan et par heldige skolebørn få lov til at komme helt tæt på prinsessen og få et kig i de kongelige gemakker.

18. januar inviterer prinsessen nemlig skolebørn hjem i privaten for at lave mad og lære om madspild. Det fremgår af den kongelige kalender.

Det kongelige madlavningskursus finder sted som led i Copenhagen Cooking & Food Festival, som prinsessen er protektor for. Hvilke - og hvor mange - skolebørn, der skal boltre sig i køkkenet på Emiliekildevej, melder historien endnu ikke noget om.

Prins Joachim og prinsesse Maries to fælles børn, prins Henrik på otte og prinsesse Athena på fem, går selv på den private Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup.

Marie og Joachim med børnene Henrik og Athena samt grevinde Alexandra og Felix i anledning af Nikolais 18-års fødselsdag i sommer. Foto: Tariq Mikkel Khan
Marie og Joachim med børnene Henrik og Athena samt grevinde Alexandra og Felix i anledning af Nikolais 18-års fødselsdag i sommer. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Se også: Ekspert: Det får Joachim ud af at stå frem i dokumentar

Passion for mindre madspild
Det er ikke første gang, at 41-årige Marie sætter bekæmpelsen af madspild på dagordenen.

I juliudgaven af Samvirke fortalte hun om, hvordan hun og hendes gemal forsøger at undgå at smide mad ud.

- Vi smager altid på maden, før den bliver smidt ud. Holdbarhedsdatoen er jo kun vejledende. Vi ser efter, hvad der er i køleskabet, før vi handler. Madrester fra aftensmaden kan bruges til børnenes madpakker -i øvrigt til stor glæde for børnene. Og man spiser det op, der er på tallerkenen. Jeg har meget svært ved at smide mad ud. Vi har nogle gange 4 børn i hjemmet, hvor 2 af dem er teenagedrenge, så derfor skal indkøb af mad overvejes i forhold til, hvor mange vi er. Vi gemmer rester, varmer maden op dagen efter eller tilfører ingredienser, så det bliver en ny ret. Hvis kyllingens holdbarhed udløber dagen efter, så må vi finde på en ret, som vi har lyst til, hvor kylling indgår. Det kræver lidt planlægning, men glæden er stor, når det er lykkedes at få brugt madvarerne, inden de bliver for gamle.

Hun kommer også med følgende godt råd til Samvirkes læsere:

- Man kan altid lave en kreativ biksemad søndag aften. Se på, og lugt til varen, inden du beslutter, at den ikke kan bruges. Virker det uoverskueligt at begynde at bekæmpe madspild i en travl hverdag, så findes der masser af hjælpsomme apps, som er lige til at downloade til mobilen.

I august lavede hun så en såkaldt 'Instagram-takeover', hvor hun overtog Samvirkes Instagram-profil for en dag og viste en de kongelige madpakker frem.

Se også: Kom med helt ned i de kongelige madkasser

 

10 kommentarer
Vis kommentarer