Priser fra 2000 kroner: Nu kan du sikre dig prins Henriks samling

En del af den afdøde prins Henriks omfattende samling af figurer og masker bliver solgt på auktion

Bruun Rasmussens Kunstauktioner sætter prins Henriks private samling til salg i slutningen af august. Foto: Mogens Flindt
Bruun Rasmussens Kunstauktioner sætter prins Henriks private samling til salg i slutningen af august. Foto: Mogens Flindt

I maj meddelte kongehuset, at store dele af prins Henriks private samling af jadesten og afrikanske masker og skulpturer ville blive sat til salg gennem Bruun Rasmussens Kunstauktioner.

Beslutningen er den afdøde prins' eget ønske, forklarede kongehuset i en pressemeddelelse.

'Salget af samlingerne sker i overensstemmelse med Prinsens tilkendegivelse herom i sit testamente,' lød det fra kommunikationschef Lene Balleby.

Se også: Piiiiiinlig opførsel ved Joachims fødselsdag

'Arvingerne har forud valgt genstande fra samlingerne, som familien ønsker at beholde, ligesom det er besluttet at bevare en repræsentativ samling af jader og afrikanske værker på Château de Cayx i Frankrig,' lød det videre.

Og nu er første del af prinsens 'spændende og meget alsidige samling', som Bruun Rasmussen kalder den, kommet på nettet. Du kan se de forskellige objekter HER.

Her kan man byde på en række masker, og de højeste bud fra forauktionen kommer til at udgøre startbuddene til den egentlige auktion, der finder sted i auktionshuset i slutningen af august.

'Er du bare nysgerrig, på udkig efter en af de mange jadefigurer, prinsen håndplukkede på sine rejser rundt i verden eller et flot stykke africana til indretningen? Uanset hvad, tør vi godt sige, at der er noget for enhver smag blandt de næsten 900 auktionsnumre. Og falder du for noget, er priserne med vurderinger fra 2000 kroner tilgængelige for mange,' skriver auktionshuset i en pressemeddelelse.

Ikke kun finkulturel. Prins Henrik på besøg på Bakkens Hvile. Foto: Thomas Lekfeldt
Ikke kun finkulturel. Prins Henrik på besøg på Bakkens Hvile. Foto: Thomas Lekfeldt

Ud over at være en ivrig samler havde prins Henrik stor interesse for kunst og kultur i alle afskygninger og var også selv udøvende kunstner.

Han har blandt andet skrevet en række digtsamlinger samt lavet skulpturer, der står på Fredensborg Slot og hans og Margrethes sommerresidens Château de Cayx i Frankrig.

Auktionen finder sted 27. til 29. august fra klokken 15 i Bredgade 33, København. Eftersynet begynder 16. august.

Se også: Nu bliver et af de sidste ønsker opfyldt

Døde sidste år
Prins Henrik døde 13. februar 2018 og efterlod kongehuset og store dele af den danske befolkning i sorg.

'Hans Kongelige Højhed Prins Henrik sov tirsdag den 13. februar kl. 23.18 stille ind på Fredensborg Slot. Prinsen var omgivet af Hendes Majestæt Dronningen og de to sønner,' lød det i en pressemeddelelse i forbindelse med hans død.

Se også: Prinsesse Benedikte i 'giftigt' angreb på Mary

Den 83-årige Henrik blev indlagt på Rigshospitalet søndag 28. januar, efter han var blevet fløjet hjem fra en ferie i Egypten samme dag.

Fem dage senere meddelte kongehusets kommunikationsafdeling, at prins Henrik var blevet undersøgt for en tumor i venstre lunge, der viste sig at være godartet. Hans tilstand blev dog hurtigt forværret.

Prins Henrik blev siden overflyttet til Fredensborg Slot, hvor han ønskede at tilbringe sin sidste tid. Her sov han stille ind.

 

Prins Henrik fotograferet i forbindelse med udgivelsen af sin kogebog i 2007.  Foto: Lars E. Andreasen Kendte Vennernes farvel: Sådan var prins Henrik helt privat

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere